Annonce

Diprosalic®, komb.


Producent: MSD

Indeholder
Diprosalic® er et stærktvirkende binyrebarkhormon og blødgørende middel i kombination.

Virksomme stoffer
Betamethason
Salicylsyre

Anvendelse

Diprosalic® anvendes til alvorlige tilfælde af eksem samt ved visse andre hudsygdomme, fx psoriasis.


Doseringsforslag

Findes som salve og kutanopløsning.

Smøres på huden i et tyndt lag 1-2 gange i døgnet i højst 6 uger.

Bemærk:

  • For at undgå bivirkninger må behandlingen ikke vare længere end højst nødvendigt.
  • Ophør efter længere tids behandling skal ske i løbet af nogle uger ved at nedsætte dosis gradvis eller evt. anvende et middel med svagere virkende binyrebarkhormon. I modsat fald kan der komme opblussen af hudsygdommen med rødme, svien og brænden.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Brændende fornemmelse i huden, Hudkløe
Meget sjældne (under 0,01%)
Cushings syndrom - fysiske og psykiske ændringer pga. højt niveau af binyrebarkhormon
Allergiske reaktioner
Ikke kendt
Sløret syn

Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.


Bør ikke anvendes
  • Diprosalic® bør ikke anvendes ved allergi over for indholdsstofferne eller ved infektion i huden (fx rosacea, acne, dermatitis, herpes eller skoldkopper).
  • Ved mildere hudinfektioner kan lægemidlet i visse tilfælde anvendes, hvis infektionen behandles samtidig.
  • Bør ikke anvendes ved hudlidelser hos børn under 1 år.

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen. Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning.



Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.


Virkning

Virker hæmmende på de vævsreaktioner, som ses i huden ved fx eksem eller psoriasis (betamethason). Midlet indeholder desuden salicylsyre, der opløser død hud og derved letter binyrebarkhormonets indtrængen i huden.



Lægemiddelformer

Salve. 1 g indeholder 0,5 mg betamethason (som dipropionat) og 30 mg salicylsyre.

Kutanopløsning. 1 g indeholder 0,5 mg betamethason (som dipropionat) og 20 mg salicylsyre.



Særlige advarsler
  • Midlet må kun anvendes til børn i specielle tilfælde.
  • Længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og under okklusion (fx en ble), kan øge optaget af medicinen i kroppen og medføre systemiske bivirkninger.
  • Hvis hænderne ikke skal behandles, vaskes de efter påsmøring.
  • Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug.
  • Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør du kontakte din læge.



Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted salve0,5+30 mg/gParanova Danmark 30 g 171,80
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted salve0,5+30 mg/g2care4 30 g 172,00
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted salve0,5+30 mg/gParanova Danmark 60 g 349,55
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted salve0,5+30 mg/gParanova Danmark 90 g (3 x 30) 515,90
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted kutanopløsning0,5+20 mg/g 100 ml 217,00



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI