Annonce

Docetaxel "Accord"


Producent: Accord

Indeholder
Docetaxel "Accord" er et celledræbende middel (antimitotikum).

Virksomme stoffer
Docetaxel

Anvendelse

Docetaxel "Accord" anvendes til behandling af visse former for kræft, især brystkræft og lungekræft, som har bredt sig.

Midlet anvendes ofte sammen med andre celledræbende midler.

Anvendes kun på sygehus.


Doseringsforslag

Findes som koncentrat til infusionsvæske, der efter fortynding indgives i en blodåre.

  • Behandlingen er individuel og afpasses dels efter virkningen, dels efter graden og omfanget af bivirkninger.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Kraftesløshed, Nedsat appetit, Smerter
Diarré, Kvalme, Mundbetændelse, Opkastning, Smagsforstyrrelser
Væskeophobning i kroppen, Åndenød
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Muskelsmerter
Nervebetændelse fx på arme og ben
Forandringer af neglene, Hudreaktioner, Hårtab
Allergiske reaktioner, Infektioner
Almindelige (1-10%)
Reaktioner på indstiksstedet
Blødning i mave-tarmkanalen, Forhøjet galdefarvestof, Forstoppelse, Leverpåvirkning, Mavesmerter
Forhøjet blodtryk, Hjerterytmeforstyrrelser, Lavt blodtryk
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Ledsmerter
Ikke almindelige (0,1-1%)
Hjertesvigt
Sjældne (0,01-0,1%)
Arvæv i lungerne, Blodprop i hjertet, Blodpropper, Lungebetændelse, Vejrtrækningsbesvær
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Midlertidige skader på det indre øre
Ikke kendt
Tarmbetændelse
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Hævelse inde i øjet

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved

  • Meget dårligt fungerende lever.
  • Svær overfølsomhed for taxaner (stoffer, der ligner docetaxel) pga. risiko for krydsallergi.

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Må ikke anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker ved at standse celledelingen og derved hæmme kræftcellernes vækst og i bedste fald dræbe dem.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 11 timer.


Lægemiddelformer

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 20 mg docetaxel.



Særlige advarsler
  • Skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende knoglemarv.
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af Docetaxel "Accord" og bør undgås.

Alkoholindhold

Koncentrat til infusionsvæske indeholder 50 % v/v alkohol. 1 ml koncentrat til infusionsvæske (svarende til 20 mg docetaxel) indeholder ca. 0,4 g alkohol, der svarer til ca. 3 % af én genstand. Skadelig for alkoholikere.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Visse svampemidler og HIV-midler kan øge virkningen af Docetaxel "Accord", og kombinationen bør undgås.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A konc. til infusionsvæske, opl.20 mg/ml 1 ml 112,85
  Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A konc. til infusionsvæske, opl.80 mg/4ml 4 ml 219,70
  Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A konc. til infusionsvæske, opl.160 mg/8ml 8 ml 434,75



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI