Annonce

Dovobet, komb.


Producent: Parallelimport

Indeholder
Dovobet er et hudmiddel mod psoriasis. Kombinationspræparat.

Virksomme stoffer
Betamethason
Calcipotriol (D-vitamin)

Anvendelse

Dovobet anvendes til behandling af psoriasis.


Doseringsforslag

Findes som salve.

Voksne

  • Påsmøres 1 gang i døgnet i 4 uger.

Bemærk:

  • Højeste daglige dosis er 15 g, dvs. at en 60 g beholder bør vare i mindst 4 dage.
  • Bør ikke anvendes i ansigtet.
  • Det samlede kropsareal, der behandles, må ikke være større end 30%.
  • Erfaring savnes vedr. børn.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Afskalning af huden, Hudkløe
Ikke almindelige (0,1-1%)
Smerter(ved påføringsstedet)
Betændelse i huden, Betændelse i hårsæk, Forværret psoriasis, Rødme
Sjældne (0,01-0,1%)
Forværrede og tilbagevendende symptomer
Overfølsomhed
Ikke kendt
Sløret syn*

* Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.


Bør ikke anvendes
  • Må ikke anvendes i ansigtet.
  • Dovobet må ikke anvendes, hvis du er overfølsom over for indholdsstofferne.
  • Bør ikke anvendes ved visse former for psoriasis (erythrodermisk, eksfoliativ og pustuløs psoriasis)
  • Bør ikke anvendes ved kendte forstyrrelser i calciumstofskiftet.
  • Dovobet må ikke anvendes ved andre hudtilstande forårsaget af virus (fx herpes eller skoldkopper), bakterier, svampe og parasitter, medmindre infektionen samtidig behandles.
  • Midlet må heller ikke anvendes, hvis du har visse andre hudsygdomme relateret til tuberkulose, tynd hud, lyse streger i huden, skørhed i hudens kar, fiskehud, sår på huden, allergiske hudreaktioner, rosacea og akne.

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen. Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning.



Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.


Virkning

Virker mod psoriasis i hårbunden på grund af såvel betamethason (binyrebarkhormon) som calcipotriol (D-vitamin). Betamethason dæmper vævsreaktionen, og calcipotriol hæmmer den øgede celledeling, som ses i hudens hornlag ved psoriasis.



Lægemiddelformer

Salve. 1 g indeholder 50 mikrogram calcipotriol og 500 mikrogram betamethason (som dipropionat).



Særlige advarsler

Dovobet skal anvendes med forsigtighed i følgende situationer:

  • Hænderne skal vaskes, når man er færdig med påsmøringen.
  • Hvis hænderne behandles, bør man benytte bomuldshandsker efter påsmøringen.
  • Midlet må kun anvendes til børn i specielle tilfælde.
  • Samtidig behandling med andre præparater med binyrebark skal undgås.
  • Tildækket under plastre eller bandager eller på større hudområder, på slimhinder eller i hudfolder bør undgås.
  • Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør du kontakte din læge.



Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted salve50+500 mikrogram/gParanova Danmark 120 g 939,25

Substitution
salve 50+500 mikrogram/g


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI