Drospera® er et svangerskabsforebyggende middel. P-piller. Kombinationspræparat med 4. generations gestagen.
Virksomme stoffer
Anvendelse
Drospera® anvendes som svangerskabsforebyggende middel.
De lyserøde eller gule tabletter indeholder to kvindelige kønshormoner, et østrogen og et gestagen. Der er samme hormonindhold i alle lyserøde eller alle gule tabletter. De hvide tabletter indeholder kun lactose.
Doseringsforslag
Findes som tabletter.
Man begynder på 1. dag i en menstruation. Der tages 1 lyserød eller 1 gul tablet i døgnet i 21 dage, derefter 1 hvid tablet i døgnet i 7 dage.
Bemærk:
- For at undgå evt. kvalme kan tabletten tages ved sengetid.
- Har man glemt at tage en tablet, skal man tage den, inden der er gået 12 timer og derefter fortsætte med tabletterne på det sædvanlige tidspunkt.
- Går der mere end 12 timer, er metoden usikker. Den sidst glemte tablet tages straks, eventuelt tages 2 tabletter samtidig. Herefter fortsætter man med at tage tabletterne til det sædvanlige tidspunkt, men samtidig må man i de næste 7 dage anvende anden form for prævention, fx kondom eller skum.
- Hvis der er mindre end 7 tabletter tilbage i pakningen, fortsættes med en ny, så snart den nuværende pakning er tom. Det vil sige, at der ikke skal holdes 7 dages pause med hvide tabletter som normalt.
Bivirkninger
En almindelig bivirkning er manglende blødning i tabletpausen og pletblødning uden for tabletpausen.
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Mavesmerter, Kvalme. Muskelkramper, Rygsmerter. Migræne, Hovedpine. Humørsvingninger. Blødning fra livmoderen, Udebleven menstruation, Brystsmerter, Menstruationsforstyrrelser, Smertefulde menstruationer, Smerter i brysterne, Svampeinfektion i skeden, Udflåd. Acne. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Smerter i arme og ben. Svulster. Ændring i hudens følesans. Depression. Betændelse i skeden, Underlivssmerter. Eksem, Hårtab. Forhøjet blodtryk, Lavt blodtryk, Åreknuder. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Høretab. Betændelse i galdeblæren. Alvorlig hudreaktion, Betændelse i huden. Blodpropper. |
Ikke kendt. | Svulster i leveren. Brystkræft, Godartede knuder i brystet, Kræft i livmoderen, Livmoderhalskræft. Blodprop i lungerne. |
- Desuden er der rapporteret enkelte tilfælde af alvorlig bindevævssygdom (systemisk lupus erythematosus (SLE)) og herpes hos kvinder, der anvender p-piller af kombinationstypen.
- Hos særligt disponerede kvinder kan østrogener medføre allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Drospera® bør ikke anvendes
- hvis du tidligere har haft blodpropper (herunder forbigående blodprop i hjernen og hjertekrampe), hvis der er tilbøjelighed til disse sygdomme i din familie, eller hvis din læge vurderer, at du har en øget risiko for at få en blodprop.
- ved brystkræft
- kræft i livmoderen
- ved migræne med aura
- ved alvorlig diabetes
- ved svært forhøjet blodtryk
- ved arveligt betinget højt kolesterolindhold i blodet
- hvis man bløder fra skeden uden kendt årsag.
Nedsat nyrefunktion
Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)
Særlige advarsler
Drospera® skal anvendes med forsigtighed i følgende situationer:
- Hvis du har store åreknuder eller betydelig overvægt, er over 35 år, har forhøjet blodtryk og er storryger, stiger din risiko for blodpropper, når du anvender p-piller.
- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved migrænelignende hovedpine.
- Hvis du har opkastning eller diarré, kan virkningen af p-piller svigte, og anden form for prævention må anvendes.
- Man bør holde pause med p-piller inden en evt. større operation.
Risiko for hyperkaliæmi (for meget kalium i blodet)
Drospera® kan øge blodets indhold af kalium og skal anvendes med forsigtighed, hvis du i forvejen har for meget kalium i blodet eller har risiko for at få det (fx hvis du har dårligt fungerende lever, nyrer eller binyrebark eller hvis du er i behandling med visse typer vanddrivende midler).
Nedsat leverfunktion
Bør ikke anvendes ved visse leversygdomme.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Midler der kan nedsætte virkningen af Drospera®
- Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi), visse aknemidler (isotretinoin) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Drospera®.
- Colesevelam (middel mod forhøjet kolesterol i blodet) nedsætter virkningen af østrogen i p-piller. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam.
Midler der kan øge risikoen for bivirkninger ved Drospera®
- Gigtmidler med indholdsstoffet etoricoxib (fx Arcoxia®), svampemidler med indholdsstoffet voriconazol (fx Vfend®), visse hjertemidler (bl.a. verapamil og diltiazem), nogle antibiotika (makrolider) og grapefrugtjuice kan øge virkningen af p-piller. Det medfører muligvis en let øget risiko for blodpropper, hvis man tager disse lægemidler sammen med p-piller.
Midler hvis virkning kan ændres af Drospera®
- Drospera® kan øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation), visse 2. generations antipsykotika (midler mod psykose), binyrebarkhormoner og tizanidin (muskelafslappende middel).
- Der kan være behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.
- Drospera® kan mindske virkningen af lamotrigin (epilepsimiddel).
Kombination med andre midler
- Drospera® må ikke anvendes samtidig med midler mod hepatitis C-virus (en type leverbetændelse), da der er set påvirkning af leverens funktion.
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen.
- Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
- Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 4 dages pause (hvor der indtages hvide tabletter). I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 10-20 timer.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Farve:
Jernoxider og jernhydroxider (E172) :
filmovertrukne tabletter 3+0,02 mg,
filmovertrukne tabletter 3+0,03 mgTitandioxid (E171) :
filmovertrukne tabletter 3+0,02 mg,
filmovertrukne tabletter 3+0,03 mgAndre:
Lactose :
filmovertrukne tabletter 3+0,02 mg,
filmovertrukne tabletter 3+0,03 mgMacrogoler :
filmovertrukne tabletter 3+0,03 mg
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
filmovertrukne tabletter 3+0,02 mg |
---|
Præg | intet præg |
Kærv | Ingen kærv |
Farve | lyserød |
Mål i mm. | 5,8 x 5,8 |
 |
Præg | intet præg |
Kærv | Ingen kærv |
Farve | hvid |
Mål i mm. | 5,8 x 5,8 |
 |
filmovertrukne tabletter 3+0,03 mg |
---|
Præg | intet præg |
Kærv | Ingen kærv |
Farve | gul |
Mål i mm. | 5,8 x 5,8 |
 |
Præg | intet præg |
Kærv | Ingen kærv |
Farve | hvid |
Mål i mm. | 5,8 x 5,8 |
 |
Revisionsdato
ma. 27. feb. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|