Annonce

Drovelis®, komb.

G03AA18

Drovelis® er et svangerskabsforebyggende middel. P-piller. Kombinationspræparat med 4. generations gestagen.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Drovelis® anvendes som svangerskabsforebyggende middel.

De lyserøde tabletter indeholder to kvindelige kønshormoner, et østrogen og et gestagen. Der er samme indhold af hormoner i alle lyserøde tabletter. De hvide tabletter indeholder kun lactose.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Du begynder på 1. dag i en menstruation. Du tager 1 lyserød tablet i døgnet i 24 dage, derefter 1 hvid tablet i døgnet i 4 dage.

Glemt lyserød tablet (drospirenon/estetrol)

En glemt tablet tages hurtigst muligt (også selv om der så tages 2 tabletter samtidigt).

Hvis en tablet er taget mere end 24 timer for sent, kan virkningen være nedsat, og metoden er er usikker.

  • Glemt tablet dag 1-7: Anden form for prævention (fx kondom) anbefales de følgende 7 dage.
  • Glemt tablet dag 8-17: Anden prævention er ikke nødvendig, hvis du har taget de foregående lyserøde tabletter rigtigt.
  • Glemt tablet dag 18-24: Anden prævention er ikke nødvendig, hvis du:
    • enten fortsætter med at tage de resterende lyserøde tabletter fra blisterkortet, derefter kasserer de næste 4 hvide tabletter og starter direkte på næste blisterkort med lyserøde tabletter.
    • eller ophører med at tage de resterende lyserøde tabletter fra blisterkortet, i stedet starter på de næste 4 hvide tabletter og derefter fortsætter med et nyt blisterkort lyserøde tabletter.

Glemt hvid tablet

Du behøver ikke gøre noget, hvis du har glemt at tage en af de hvide tabletter. Du kasserer bare den glemte tablet og fortsætter med at tage tabletterne som planlagt næste dag.

Opkastning/diarré

Hvis du kaster op eller har diarré inden for 3-4 timer efter du har taget en lyserød tablet (drospirenon/estetrol) kan virkningen være nedsat og du bør tage en ny lyserød tablet hurtigst muligt.

Bemærk:

Din blødning er muligvis ikke stoppet, før du skal starte på en ny serie lyserøde tabletter.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter, Kvalme.
Vægtændring.
Hovedpine.
Humørsvingninger.
Blødning fra livmoderen, Brystsmerter, Kraftig menstruation, Smertefulde menstruationer, Ændret sexlyst.
Acne.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Føle sig unormal.
Ændringer i blodets fedtindhold.
Rygsmerter.
Knuder i brystet.
Migræne, Svimmelhed, Ændring i hudens følesans.
Angst, Depression.
Urinvejsinfektion.
Betændelse i skeden, Sammentrækninger i livmoderen.
Hårtab.
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Sløret syn, Synstab.
Hævelse af tunge, læber og tandkød, Tyktarmsbetændelse.
Forhøjet temperatur, Smerter.
Væskeophobning i ansigtet.
Forhøjet mængde kalium i blodet, Forhøjet mængde sukker i blodet.
For meget kalium i blodet.
Bækkensmerter, Muskelkramper, Smerter i arme og ben.
Cyster på æggestokkene, Godartet knude i brystet.
Hukommelsesbesvær.
Graviditet uden for livmoderen.
Nervøsitet.
Blod i urinen, Påvirkning af nyrerne.
Blødning ved samleje, Brystbetændelse.
Betændelse i huden.
Blodprop, Forhøjet blodtryk, Lavt blodtryk, Årebetændelse, Åreknuder.

Bør ikke anvendes

Der findes en række tilstande, hvor Drovelis® ikke bør bruges.

Visse typer kræft

Drovelis® bør ikke bruges ved kræft, hvor væksten af kræften kan øges ved brug af midler, der indeholder kønshormoner. Det kan fx gælde brystkræft og kræft i livmoderen.

Knuder i leveren

Hvis du har en knude i leveren (ondartet eller godartet) bør du ikke bruge Drovelis®. Der er i sjældne tilfælde set knuder i leveren hos brugere af p-piller.

Blødning uden kendt årsag

Hvis du bløder fra skeden uden kendt årsag, bør du ikke bruge Drovelis®. Før du begynder på p-piller, skal man kende årsagen til blødningen.

Øget risiko for blodpropper

Du bør ikke bruge Drovelis®, hvis du har eller har haft blodpropper (herunder forbigående blodprop i hjernen og hjertekrampe). Desuden må du ikke bruge Drovelis®, hvis:

  • der er tilbøjelighed til blodpropper i din nærmeste familie
  • Du lider af arveligt betinget højt kolesterolindhold i blodet
  • du lider af migræne med aura
  • du har alvorlig diabetes med forandringer i blodårerne
  • Kraftigt forhøjet blodtryk
  • din læge pga. andre forhold vurderer, at du har en øget risiko for at få en blodprop.

Særlige advarsler

Risiko for hyperkaliæmi (for meget kalium i blodet)

Drovelis® kan øge blodets indhold af kalium og skal bruges med forsigtighed, hvis du i forvejen har for meget kalium i blodet eller har risiko for at få det (fx hvis du har dårligt fungerende lever, nyrer eller binyrebark eller hvis du er i behandling med visse typer vanddrivende midler). I visse tilfælde skal du have taget blodprøver hos lægen, for at måle blodets indhold af kalium.

Øget risiko for blodpropper

Hvis du har store åreknuder eller betydelig overvægt, er over 35 år, har forhøjet blodtryk og er storryger, stiger din risiko for blodpropper, når du anvender p-piller.

Migræne

Man anbefaler at Drovelis® skal anvendes med forsigtighed ved migrænelignende hovedpine. Hvis man lider af migræne, kan man have større risiko for blodpropper i hjernen. Hvis du oplever udvikling af migræne eller forværring af eksisterende migræne, bør du stoppe med at tage Drovelis®.

Større operationer

Du bør holde pause med p-piller inden større operationer, hvor du efterfølgende skal være sengeliggende i længere tid.

Nedsat leverfunktion

Der er ingen erfaring med Drovelis® ved dårligt fungerende lever. Omsætningen af Drovelis® i leveren kan muligvis være nedsat. Drovelis® bør ikke bruges hvis du lider af en alvorlig leversygdom og ikke har normale levertal.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

Midler der kan nedsætte virkningen af Drovelis®

  • Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi), visse aknemidler (isotretinoin) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Drovelis®.
  • Colesevelam (middel mod forhøjet kolesterol i blodet) nedsætter virkningen af østrogen i p-piller. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam.

Midler der kan øge risikoen for bivirkninger ved Drovelis®

  • Etoricoxib (middel mod gigt og smerter), voriconazol (svampemiddel), visse hjertemidler (bl.a. verapamil og diltiazem), nogle antibiotika (makrolider) og grapefrugtjuice kan øge virkningen af p-piller. Det medfører muligvis en let øget risiko for blodpropper, hvis man tager disse lægemidler sammen med p-piller.

Midler hvis virkning kan ændres af Drovelis®

  • Drovelis® kan øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation), visse 2. generations antipsykotika (midler mod psykose), binyrebarkhormoner og tizanidin (muskelafslappende middel).
  • Der kan være behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.
  • Drovelis® kan mindske virkningen af lamotrigin (epilepsimiddel).

Kombination med andre midler

  • Drovelis® skal anvendes med forsigtighed samtidig med midler mod hepatitis C-virus (en type leverbetændelse). Der er set påvirkning af leverens funktion, når midler mod hepatitis C er brugt sammen med p-piller.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Bloddonor

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen.
  • Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
  • Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 4 dages pause (hvor der indtages hvide tabletter). I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 24 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

1 pakning indeholder:

  • 24 lyserøde tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 3 mg drospirenon og 14,2 mg estetrol (som monohydrat).
  • 4 hvide tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) uden virksomt stof.

Hjælpestoffer

Farve:

Jernoxider og jernhydroxider (E172) : filmovertrukne tabletter 3 mg+14,2 mg
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 3 mg+14,2 mg

Andre:

Lactose : filmovertrukne tabletter 3 mg+14,2 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)
Genordn. B
filmovertrukne tabletter 3 mg+14,2 mg84 stk. (3 x 28) (blister)345,30

Substitution

Foto og identifikation

filmovertrukne tabletter 3 mg+14,2 mg
Præg
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.6,1 x 6,1
filmovertrukne tabletter 3 mg+14,2 mg (Hvide tabletter, uden virksomt stof)
Præg
KærvIngen kærv
Farvelyserød
Mål i mm.6,1 x 6,1
filmovertrukne tabletter 3 mg+14,2 mg (Lyserøde tabletter)

Revisionsdato

ti. 4. okt. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 28. november 2022.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI