Duta Tamsaxiro er et middel mod forstørret prostata. Består af tamsulosin (alfa-blokker) og dutasterid (5-alfa-reduktasehæmmer).
Virksomme stoffer
Anvendelse
Duta Tamsaxiro anvendes til behandling af forstørret prostata for at mindske vandladningsbesvær og nedsætte behovet for operation.
Doseringsforslag
Findes som kapsler.
Voksne
- 1 kapsel (0,5 mg/0,4 mg) i døgnet.
- Indtages ca. 30 min. efter samme måltid hver dag.
Bemærk:
- Kapslerne skal synkes hele.
- Kapslerne må ikke tygges eller åbnes, fordi indholdet kan irritere slimhinder i mund og svælg.
Bivirkninger
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Svimmelhed. Impotens, Manglende eller forsinket sædafgang, Nedsat sexlyst, Udvikling af bryster hos mænd. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Hjertesvigt. Hårtab. Blodtryksfald når man rejser sig. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet. Besvimelsesanfald. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Alvorlig hudreaktion. Langvarig smertefuld erektion. |
Ikke kendt. | Hjerterytmeforstyrrelser. Synsforstyrrelser. Allergiske reaktioner. Depression. Åndenød. |
- Nedsat evne til at få børn kan ikke udelukkes.
- Der er rapporteret få tilfælde af brystkræft hos mænd, der fik dutasterid. Hvis du mærker ændringer i brystvævet (knuder eller udflåd fra brystvorter), skal du kontakte din læge.
*De nævnte bivirkninger er observeret ved brug af andre midler med tamsulosin og kan potentielt også forekomme med Duta Tamsaxiro.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
- Ved meget dårligt fungerende lever bør midlet ikke anvendes.
- Duta Tamsaxiro må ikke tages, hvis du er overfølsom over for finasterid (et andet middel mod forstørret prostata).
- Duta Tamsaxiro må ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år.
- Duta Tamsaxiro bør ikke anvendes, hvis du ofte har blodtryksfald, når du rejser dig (bliver svimmel).
Særlige advarsler
- Bør anvendes med forsigtighed ved lavt blodtryk.
- Ved operation for grå stær kan der forekomme komplikationer, som kan medføre, at øjenlægen skal bruge specielle redskaber under operationen. Det er derfor vigtigt at informere øjenlægen før en operation, hvis man bruger Duta Tamsaxiro.
- Det bør sikres, at den forstørrede prostata ikke skyldes kræft i prostata.
- Kapslerne indeholder sojaprotein. Forsigtighed ved allergi over for soja eller jordnødder (peanut).
Nedsat leverfunktion
Må ikke anvendes ved alvorlig nedsat leverfunktion.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Visse lægemidler bl.a. HIV-medicin (fx ritonavir), itraconazol (svampemiddel) eller paroxetin (middel mod depression) kan øge virkningen af Duta Tamsaxiro, så man muligvis bør reducere dosis.
- Forsigtighed skal også udvises, hvis man samtidig får visse former for antibiotika (fx erythromycin).
- Særlig opmærksomhed ved samtidig indtagelse af midler mod forstørret prostata (alfa-blokkere - herunder tamsulosin) og midler mod impotens (fx sildenafil, tadalafil, vardenafil), da kombinationen kan medføre lavt blodtryk.
Graviditet
Ikke relevant.
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Tamsulosin blokerer de såkaldte alfa-1a-receptorer i det automatiske (autonome) nervesystem. Herved afslappes muskulaturen i urinrøret, så vandladningen lettes. Denne virkning indtræder i løbet af dage til uger.
Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 10 timer. - Dutasterid hæmmer det enzym, der omdanner testosteron til dihydrotestosteron. Dihydrotestosteron menes at være det hormon, der får prostata til at vokse. Denne virkning indtræder i løbet af uger til måneder.
Halveringstiden i blodet (T½) er 3-5 uger.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
hårde kapsler 0,5+0,4 mg |
---|
Præg | C001 |
Kærv | Ikke relevant |
Farve | rødbrun, beige |
Mål i mm. | 7,4 x 23,7 |
 |
Revisionsdato
to. 30. apr. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 11. januar 2021.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|