Edronax®
Udgået: 08-08-2022
Edronax® er et middel mod depression. SNRI.
Virksomme stoffer
Anvendelse
Edronax® anvendes til behandling af depression.
Doseringsforslag
Findes som tabletter.
- Voksne. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 1 tablet (4 mg) 2 gange i døgnet. Efter 3-4 ugers behandling kan dosis øges til 10 mg i døgnet. Højeste døgndosis er 3 tabletter (12 mg).
- Bemærk: Til ældre skal behandlingen indledes med lavere begyndelsesdosis: Sædvanligvis ½ tablet (2 mg) 2 gange i døgnet.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min)
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Forstoppelse, Kvalme, Mundtørhed. Søvnløshed. Øget svedtendens. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Hjertebanken, Hurtig puls. Uskarpt syn. Opkastning, Smagsforstyrrelser. Kulderystelser. Nedsat appetit. Motorisk uro, Svimmelhed, Ændring i hudens følesans, Hovedpine. Angst, Uro og rastløshed. Manglende vandladning, Urinvejsinfektion, Smertefuld vandladning. Rejsningsproblemer, Manglende eller forsinket sædafgang. Hududslæt. Forhøjet blodtryk, Lavt blodtryk, Afslapning af karrenes muskler. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Grøn stær. |
Der er set enkelte tilfælde af aggressivitet, hallucinationer, selvmordsadfærd, nedsat mængde natrium i blodet, forhøjet tryk i øjet og testikelsmerter.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Særlige advarsler
- Mulig øget risiko for selvmordstanker eller selvmordsadfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. I de første uger af behandlingen og ved ændringer af dosis skal man være opmærksom på tegn på evt. selvmordstanker eller selvmordsadfærd hos alle - særligt ved symptomer på angst eller hvis der tidligere har været tilfælde af selvmordsadfærd.
- Forsigtighed tilrådes ved epilepsi, forstørret prostata, forhøjet tryk i øjet, grøn stær og tidligere tilfælde af mani.
- Desuden forsigtighed ved hjerte-kar-sygdomme samt ved tidligere manier eller kramper.
- Ved tegn på mani, kramper eller forværring af epilepsi skal behandlingen stoppes.
Nedsat leverfunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Itraconazol (svampemiddel), erythromycin (antibiotikum) og fluvoxamin (middel mod depression) øger virkningen af Edronax®.
- Edronax® kan forstærke den sløvende virkning af sovemidler.
- Edronax® må ikke tages, hvis man er i behandling med MAO-hæmmere (middel mod depression eller Parkinsons sygdom).
- Man skal være forsigtig med at tage andre midler, der kan nedsætte blodtrykket.
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker ved at øge mængden af signalstoffet noradrenalin, som har betydning for impulsoverførslen i hjernen. Reguleringen af disse impulser synes at spille en vis rolle ved udvikling af depression, men den nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke.
- Den fulde virkning ved depression kan forventes efter 2-4 ugers behandling.
- Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 13 timer.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
tabletter 4 mg |
---|
Præg | U, P, 7671 |
Kærv | Delekærv |
Farve | hvid |
Mål i mm. | 8,1 x 8,1 |
 |
Revisionsdato
fr. 29. jul. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 23. januar 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|