Esketamine "Orifarm" er et bedøvelsesmiddel til indsprøjtning.
Virksomme stoffer
Anvendelse
- Esketamine "Orifarm" anvendes som kortvarigt bedøvelsesmiddel ved mindre indgreb eller som indledning til længerevarende bedøvelse.
- Anvendes kun på sygehus.
Doseringsforslag
Findes som injektions- og infusionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre.
Dosering er individuel og afhænger dels af patientens alder, vægt, nyre- og leverfunktion, dels af operationens art og bedøvelsens varighed.
Bivirkninger
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Hurtig puls. Reaktioner i opvågningsfasen. Nedsat vejrtrækning, Sammentrækninger i strubemuskulaturen, Øget sekret i luftvejene. Forhøjet blodtryk. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Dobbeltsyn, Forhøjet tryk i øjet, Ufrivillige øjenbevægelser. Bevægeforstyrrelser. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Hjerterytmeforstyrrelser, Langsom puls. Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. Lavt blodtryk. |
- Bivirkninger fra centralnervesystemet forekommer oftere, hvis ketamin er det eneste bedøvelsesmiddel, der bruges.
- Udover de nævnte bivirkninger i skemaet, er påvirkning af leverens funktion, angst, hallucinationer og forvirring set med ukendt hyppighed.
- Der er indberettet blærebetændelse, akut nyreskade, udvidet nyrebækken og lidelser i urinvejene hos patienter i langtidsbehandling (1 måned til flere år), især i forbindelse med ketaminmisbrug.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Særlige advarsler
- Midlet skal bl.a. anvendes med forsigtighed ved visse hjerte-kar-sygdomme, sygdomme i centralnervesystemet, ubehandlet forhøjet stofskifte, alkoholpåvirkning eller hvis man tidligere har lidt af psykiske sygdomme.
- Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter bedøvelsen.
- Natriumindhold:
- Injektions-/infusionsvæske, opløsning. 5 mg/ml: 1 ml indeholder natrium svarende til højst 7,9 mg natriumchlorid.
- Injektions-/infusionsvæske, opløsning. 25 mg/ml: 1 ml indeholder natrium svarende til højst 3,0 mg natriumchlorid.
- Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Nogle midler kan enten øge (bl.a. visse antibiotika, visse midler mod svamp og visse midler mod HIV) eller nedsætte (bl.a. visse midler mod epilepsi og visse andre antibiotika) effekten af esketamin.
- Esketamine "Orifarm" øger virkningen af visse andre narkosemidler og af de muskelafslappende midler, der samtidigt anvendes under fuld narkose.
- Visse andre narkosemidler øger risikoen for hjerterytmeforstyrrelser, når adrenalin anvendes.
- Samtidig anvendelse af benzodiazepiner (beroligende midler) eller midler mod psykoser kan forlænge virkningen og mindske bivirkningerne ved Esketamine "Orifarm".
- Samtidig anvendelse af theofyllin (astmamiddel) øger risikoen for kramper.
- Samtidig anvendelse af visse epilepsimidler (phenobarbital og primidon) eller stærke smertestillende midler forlænger opvågningsfasen.
- Samtidig anvendelse af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom), dopamin (middel mod kredsløbssvigt), stofskiftehormon eller antidiuretisk hormon kan medføre forhøjet puls og blodtryk.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Der er meget begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Der er muligvis en let øget risiko for nedsat vejrtrækning hos barnet ved anvendelse i forbindelse med fødslen.
Læs mere om gravide og medicin
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Ved dette præparat kan man få pillepas til rejser i Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.
Virkning
Bedøvelsesmiddel der påvirker flere signalveje i hjernen. Ved lave doser virker midlet kun smertestillende.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Andre:
Natriumchlorid :
injektions- og infusionsvæske, opl. 5 mg/ml,
injektions- og infusionsvæske, opl. 25 mg/mlSterilt vand :
injektions- og infusionsvæske, opl. 5 mg/ml,
injektions- og infusionsvæske, opl. 25 mg/ml
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
on. 11. nov. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 20. marts 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|