Annonce

Evo-Sequi®, komb.

G03FA01, G03FB05

Evo-Sequi® er et østrogen- og gestagenpræparat. Flerfasepræparat.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Evo-Sequi® anvendes ved mangel på det kvindelige kønshormon østrogen. Kvinders egen produktion af østrogener aftager i overgangsalderen, og den ophører helt, hvis begge æggestokke fjernes ved operation.
Østrogenmangel kan medføre hedestigninger, ledsmerter og tynde, tørre slimhinder i skeden og urinrøret. Desuden kan der komme afkalkning af knoglerne (knogleskørhed). 

Midlet indeholder to kvindelige kønshormoner, et østrogen og et gestagen, som løbende frigives fra plastret. Midlet er af tofasetypen, dvs. der er forskellig hormonmængde i plastrene i første og sidste fase.
Depotplastret til første fase (Evo-Sequi®) frigiver 50 mikrogram estradiol i døgnet i 3-4 døgn. Depotplastret til sidste fase (Evo-Conti®) frigiver 50 mikrogram estradiol og 170 mikrogram norethisteronacetat i døgnet i 3-4 døgn.

Doseringsforslag

Findes som depotplastre.

  • Et depotplaster anbringes på et hårfrit, tørt område. 
  • Plastret skiftes 2 gange om ugen.
    • Behandlingen indledes med et Evorel® depotplaster i 2 uger.
    • Derefter et Evo-Conti® depotplaster i 2 uger.

Bemærk: 

  • Depotplastret skal anbringes på skiftende steder for at undgå irritation af huden. 
  • Plastret må ikke placeres på brysterne.
  • Plastrenes yderside består af en vandtæt membran, som tillader badning.
  • Til behandling af postmenopausale symptomer bør den laveste, effektive dosis og det korteste tidsrum anvendes.
  • Erfaring med behandling af kvinder over 65 år er begrænset.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Reaktioner på påføringsstedet.
Hovedpine.
Blødningsforstyrrelser, Brystsmerter, Brystspænding, Smertefulde menstruationer.
Hudkløe.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter, Diarré, Kvalme, Luft fra tarmen, Oppustethed.
Træthed, Utilpashed.
Vægtøgning.
Ledsmerter, Rygsmerter, Smerter i arme og ben, Muskelsmerter.
Migræne, Svimmelhed.
Depression, Humørsvingninger, Nervøsitet, Søvnløshed.
Betændelse i skeden, Blødning fra livmoderen, Sammentrækninger i livmoderen, Forstørrede bryster, Kraftig menstruation, Udflåd.
Rødme, Acne, Hududslæt, Tør hud.
Forhøjet blodtryk, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Væskeophobning i fx arme og ben.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Svampeinfektion.
Tendens til godartede svulster i brysterne.
Ændring i hudens følesans.
Koncentrationsbesvær.
Fortykkede slimhinder i livmoderen.
Åreknuder.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Betændelse i galdeblæren.
Cyster i æggelederen, Godartet knude i livmoderen.
Muskelsvækkelse.
Polypper i livmoderhalsen.
Blodprop i de dybe vener.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Ophobning af galde.
Brystkræft, Cyster på æggestokkene, Kræft i æggestokkene.
Ikke kendt.Svulster i leveren.
Alvorlig hudreaktion.
Kræft i livmoderen, Livmoderhalskræft.
Epilepsilignende anfald.
Hårtab.
Blodprop, Blodprop i lungerne.

* Set hos kvinder i behandling med systemisk østrogen. Risikoniveauet er afhængigt af anvendelsesvarigheden.

** Hos særligt disponerede kvinder kan østrogener medføre allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.

I de første måneder af hormonbehandlingen kan du få forbigående pletblødninger.

Risiko for brystkræft

Hormonbehandling kan øge risikoen for udvikling af brystkræft. Risikoen stiger ved længere tids behandling og højere doser. Den øgede risiko er størst ved behandling med både hormonerne østrogen og gestagen og mindst ved behandling kun med østrogen.

Risiko for slimhindefortykkelse og kræft i livmoderen

Langvarig behandling med østrogen alene medfører øget risiko for fortykkelse af slimhinden og evt. kræft i livmoderen. Risikoen mindskes, hvis du samtidig får gestagen.

Risiko for kræft i æggestokkene

Hormonbehandling i overgangsalderen er forbundet med en let forhøjet risiko for kræft i æggestokkene. Risikoen falder gradvist igen, når du afslutter behandlingen.

Risici for andre sygdomme

Behandling med kombineret østrogen og gestagen i overgangsalderen øger risikoen for blodpropper i hjerte, lunger og hjernen.

Bør ikke anvendes

Evo-Sequi® bør ikke anvendes hvis man har:

  • kræft i livmoderen
  • haft brystkræft eller personer i den nærmeste familie har haft brystkræft eller kræft i æggestokkene.
  • haft blodpropper i de dybe venerhjernen eller hjertet
  • haft blødning fra skeden af ukendt årsag
  • haft akut eller tidligere leversygdom
  • ubehandlede fortykkede slimhinder i livmoderen 
  • den sjældne arvelige sygdom porfyri, der viser sig ved kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning.

Særlige advarsler

  • Inden behandlingens start skal der foretages en gynækologisk undersøgelse. Man bør få undersøgt underlivet og brysterne hos lægen ca. en gang om året samt ved uventede blødninger.
  • Behandlingen bør straks ophøre, hvis man får gulsot, migrænelignende hovedpine eller kraftig stigning af blodtrykket.

Evo-Sequi® skal desuden anvendes med forsigtighed, hvis man:

  • har muskelknuder eller endometriose
  • er ryger, overvægtig, har en høj alder eller diabetes, da man så har øget risiko for at få blodpropper
  • har en galdestenslidelse
  • har alvorlig bindevævssygdom (SLE)
  • tidligere har haft forstørret livmoder
  • har epilepsi
  • har astma
  • har otosklerose (en særlig knoglesygdom, der forekommer inde i øret)
  • har for lavt stofskifte.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Brug af Evo-Sequi® samtidig med visse midler mod kronisk leverbetændelse (hepatitis C) kan muligvis påvirke af leveren og forsigtighed anbefales.
  • Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin og rifabutin (antibiotika), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Evo-Sequi®.
  • Østrogenbehandling kan medføre behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.
  • Rygning nedsætter virkningen af Evo-Sequi®.

Graviditet

Amning

Trafik

Bloddonor

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at erstatte kvindens egne østrogener, så symptomerne aftager.
  • Endvidere standses eller forebygges afkalkning af knoglerne.
  • Behandling med østrogener medfører fortykkelse af livmoderens slimhinde og dermed øget risiko for kræft i livmoderen. Denne risiko fjernes, når man samtidig tager gestagent hormon.
  • Midlet er et sekvenspræparat, hvilket betyder, at man de første 14 dage behandles med østrogen (estradiol) og de følgende 14 dage med østrogen og gestagen (norethisteronacetat). I slutningen af fjerde uge udløses en menstruationslignende blødning. Herved søger man at efterligne de normale hormonsvingninger i en menstruationscyklus.

Håndtering og holdbarhed

  • Plastrene er transparente og kvadratiske.
  • Absorptionsareal 16 cm2.
  • Plastrenes yderside består af en vandtæt membran, som tillader badning.
  • Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.

Lægemiddelformer

1 pakning indeholder 2 slags depotplastre:

  • Evorel® depotplastre (plaster I).
    1 depotplaster afgiver 50 mikrogram estradiol over 24 timer
  • Evo-Conti® depotplastre (plaster II).
    1 depotplaster afgiver 50 mikrogram estradiol og 170 mikrogram norethisteronacetat over 24 timer.

Hjælpestoffer

Andre:

Vinyl/polyvinylchlorid copopolymer : depotplastre
Akryl-co-polymerer : depotplastre
Guargummi : depotplastre

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)depotplastre 4 + 4 stk.172,95

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

ti. 21. feb. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 20. marts 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI