Annonce

Exforge® HCT, komb.


Producent: Novartis

Indeholder
Exforge® HCT er et middel mod forhøjet blodtryk. Angiotensin II-blokker, calcium-blokker og vanddrivende middel i kombination.

Virksomme stoffer
Amlodipin
Hydrochlorthiazid
Valsartan

Anvendelse

Exforge® HCT anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét eller to midler ikke er tilstrækkelig.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne

  • Sædvanligvis 1 tablet i døgnet.
  • Skal helst tages om morgenen.

Bemærk

  • Erfaring savnes ved børn og unge under 18 år.


Mulige bivirkninger
I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte komme udtalt blodtryksfald.
Almindelige (1-10%)
Træthed
Fordøjelsesbesvær
Ansigtsrødme, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Lavt blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben
For lidt kalium i blodet
Hovedpine, Svimmelhed
Hyppig vandladning
Ikke almindelige (0,1-1%)
Mavesmerter
Blodtryksfald når man rejser sig, Åndenød, Årebetændelse
For lidt natrium i blodet, For meget fedt i blodet, Forhøjet calcium i blodet, Forhøjet urinsyre i blodet
Muskelsvaghed, Rygsmerter, Smerter i arme og ben
Besvimelsesanfald, Gangforstyrrelser, Koordinationsbesvær, Nervebetændelse, Sløvhed, Søvnighed, Ændring i hudens følesans
Overfølsomhed over for sollys
Akut nyresvigt, Rejsningsproblemer
Synsforstyrrelser
Sjældne (0,01-0,1%)
Hjerterytmeforstyrrelser
Meget sjældne (under 0,01%)
Betændelse i bugspytkirtlen, Leverbetændelse, Vækst af tandkødet
Blodprop i hjertet
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer
Alvorlig hudreaktion
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
Ikke kendt
Hudkræft

Desuden kan der være bivirkninger fra hvert af indholdsstofferne amlodipin, hydrochlorthiazid og valsartan.


Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved:

  • Meget lavt blodtryk
  • Sygdom i hjerteklapperne
  • Hjertesvigt efter nylig blodprop i hjertet
  • Tilstopning af galdevejene
  • Nedsat urinproduktion
  • Ved forsnævring af pulsårerne til nyrerne
  • Hvis du tidligere har haft alvorlige reaktioner med overfølsomhed over for thiazider, angiotensin II-blokkere eller calciumblokkere.

Nedsat nyrefunktion

Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)


Graviditet
Må ikke anvendes.

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes. hvis du er i stabil behandling for forhøjet blodtryk.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.


Virkning
  • Valsartan hæmmer virkningen af det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Herved udvides blodkarrene, og blodtrykket falder. Midlet påvirker endvidere salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne.
  • Amlodipin virker ved at blokere for indstrømningen af calcium i glatte muskelceller, som findes i blodkarrenes væg. Herved udvider blodkarrene sig, så blodtrykket falder, og gennemstrømningen af blod til bl.a. hjertet øges.
  • Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen. Herved falder blodtrykket.
  • Virkningen varer i ca. 24 timer.
  • Den længste halveringstid i blodet (T½) er 35-50 timer (amlodipin).


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder:

  • 5 mg amlodipin (som besilat), 160 mg valsartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid,
  • 10 mg amlodipin (som besilat), 160 mg valsartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid.


Særlige advarsler
  • Der kan forekomme blodtryksfald efter første dosis
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved svær hjertesvigt
  • Indholdet af kalium og natrium i blodet bør kontrolleres under behandlingen, da forstyrrelser i kaliumbalancen kan optræde.
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet og bør undgås.
  • Forsigtighed hvis du tidligere har oplevet alvorlig overfølsomhed for ACE-hæmmere og visse sulfonamider, som sulfamethizol (middel mod blærebetændelse), sulfamethoxazol og sulfasalazin.
  • Langvarig brug af hydrochlorthiazid kan muligvis øge risikoen for hudkræft, og du bør begrænse solbadning og brugen af solarium. Brug evt. creme med høj solfaktor.
  • Kontakt din læge, hvis du oplever mistænkelige sår eller pletter.

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-90 ml/min).

Nedsat leverfunktion

  • Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
  • Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Midlet må ikke tages samtidig med aliskiren (et andet middel mod forhøjet blodtryk), hvis du har diabetes eller dårligt fungerende nyrer.
  • Ved samtidig behandling med simvastatin (kolesterolsænkende), bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg i døgnet på grund af øget risiko for bivirkninger.
  • Diltiazem (hjertemiddel), itraconazol (svampemiddel) samt visse midler mod HIV kan øge virkningen af Exforge® HCT.
  • NSAID (midler mod gigt og smerter), kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin), epilepsimidler (carbamazepin og phenytoin) og rifampicin (tuberkulosemiddel) kan nedsætte virkningen af Exforge® HCT.
  • Samtidig indtagelse af kaliumtabletter eller kaliumbesparende diuretika kan i visse tilfælde medføre forhøjet kaliumindhold i blodet.
  • Exforge® HCT øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
  • Exforge® HCT kan øge virkningen af midler mod hjertekrampe, muskelafslappende midler og sulfonylurinstoffer (tabletter mod diabetes).
  • Ved samtidig behandling med Exforge® HCT og binyrebarkhormon, beta2-stimulerende midler (midler mod astma og KOL) og amphotericin B (svampemiddel) kan blodets indhold af kalium nedsættes.
  • Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Exforge® HCT.
  • Forsigtighed ved samtidig behandling med ciclosporin eller tacrolimus (midler mod afstødning af organer efter transplantation), da disse muligvis kan øge virkningen af Exforge® HCT.
  • Samtidig behandling med ACE-hæmmere eller aliskiren (andre midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for lavt blodtryk, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af nyrerne.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 28 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke filmovertrukne tabletter5 mg+160 mg+12,5 mg
Pris i kr. 349,15
Pakning 28 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke filmovertrukne tabletter10 mg+160 mg+12,5 mg
Pris i kr. 349,15

Farvestoffer
Jernoxider og jernhydroxider (E172)
Titandioxid (E171)

Substitution
filmovertrukne tabletter 5 mg+160 mg+12,5 mg
filmovertrukne tabletter 10 mg+160 mg+12,5 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI