Annonce

Ferro Duretter®


Producent: ACO

Indeholder
Ferro Duretter® er et jernpræparat.

Virksomme stoffer
Ferrosulfat

Anvendelse

Ferro Duretter® anvendes til:

  • Forebyggelse af jernmangel
  • Behandling af jernmangel.

Doseringsforslag

Findes som depottabletter.



Forebyggende:

  • Gravide.
    • 100 mg hver anden dag fra graviditetens 10. uge.
  • Bloddonorer.
    • 100 mg 1 gang i døgnet i 14 dage efter hver tapning.

Jernmangel:

  • Voksne. 100 mg 2 gange i døgnet.

Bemærk:

  • Depottabletterne:
    • Skal synkes hele.
    • Må ikke suges, falde hen i munden eller tygges, se Særlige advarsler.
    • Tages med et glas vand.
    • Tages før eller sammen med et måltid.
  • Depottabletterne kan i nogle tilfælde udskilles i tabletlignende form i afføringen.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Diarré, Forstoppelse, Halsbrand, Kvalme, Mavesmerter, Sort afføring
Sjældne (0,01-0,1%)
Sår og tilsnøring i spiserøret
Ikke kendt
Blødning i mave-tarmkanalen, Hævelse eller misfarvning af tunge eller mundhule
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

Bør ikke anvendes

Ferro Duretter® bør ikke anvendes:

  • Hvis man på grund af mange blodtransfusioner har fået aflejringer af det jernholdige stof hæmosiderin i vævene (hæmosiderose)
  • Hvis man har den sjældne sygdom, hæmokromatose, hvor der er store aflejringer af hæmosiderin i fx hud, lever, bugspytkirtel og hjerte.

Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.



Virkning

Virker ved at øge hæmoglobinindholdet i de røde blodlegemer. Hæmoglobins vigtigste opgave er at transportere ilt fra lungerne til resten af kroppen.

Ved behandling af jernmangel går der nogle uger, før blodets indhold af hæmoglobin er normalt.



Lægemiddelformer

Depottabletter. 1 depottablet indeholder ferrosulfat (svarende til 100 mg jern).



Særlige advarsler
  • Depottabletterne må ikke suges, falde hen i munden eller tygges pga. risiko for sår i munden og misfarvning af tænderne.
  • Ferro Duretter® farver afføringen sort.
  • Hvis du har synkebesvær, bør du kun behandles med Ferro Duretter®, hvis din læge vurderer, at du ikke har risiko for såkaldt aspiration. Ved aspiration passerer sekreter eller fremmedlegemer, fx opkast gennem luftrøret og ned i lungerne.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Ferro Duretter® kan nedsætte virkningen af en række midler, som derfor bør tages på et andet tidspunkt end Ferro Duretter®.
  • Der bør være mindst 2 timers interval mellem indtagelse af Ferro Duretter® og:
    • syreneutraliserende midler
    • captopril (ACE-hæmmer)
    • penicillinam (middel mod leddegigt)
    • midler, der indeholder aluminium, magnesium eller calcium.

  • Der bør være mindst 3 timers interval mellem indtagelse af Ferro Duretter® og antibiotika af typen tetracycliner (doxycyclin, oxytetracyclin, tetracyclin).

  • Der bør være mindst 4 timers interval mellem indtagelse af Ferro Duretter® og:
    • visse antibiotika (ciprofloxacin, ofloxacin)
    • midler mod Parkinsons sygdom (carbidopa, levodopa)
    • mycophenolsyre (middel mod afstødning af organer efter transplantationer).

  • Ved samtidig brug af Ferro Duretter® og:
    • levothyroxin (kunstigt stofskiftehormon)
    • zink (middel til regulering af væske- og saltbalancen)
    kan det være nødvendig at ændre dosis af levothyroxin eller zink.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 100 stk.
Tilskud  
Udlevering Håndkøb - apoteksforbeholdt
Dispenseringsform og styrke depottabletter100 mg
Pris i kr. 119,10
Pakning 200 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Håndkøb - apoteksforbeholdt
Dispenseringsform og styrke depottabletter100 mg
Pris i kr. 193,45

Farvestoffer
Jernoxider og jernhydroxider (E172)
Titandioxid (E171)

Substitution
depottabletter 100 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI