Frovatriptan "Orifarm" er et middel mod migræne. Triptan.
Virksomme stoffer
Frovatriptan
Anvendelse
Frovatriptan "Orifarm" anvendes til behandling af migræneanfald.
Doseringsforslag
Findes som tabletter.
Voksne. Sædvanligvis 1 tablet (2,5 mg) ved anfald. Hvis migrænen vender tilbage, kan behandlingen gentages med 1 tablet (2,5 mg), der skal dog gå mindst 2 timer mellem doserne. Højeste døgndosis er 2 tabletter (5 mg). Hvis 1. dosis ikke virker, skal dosis ikke gentages til samme anfald.
Bemærk:
Bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå udvikling af hovedpine, som skyldes overforbrug af medicin.
Manglende erfaring vedr. børn og unge under 18 år og ældre over 65 år.
Døsighed, Hovedpine, Nedsat følesans, Svimmelhed, Ændring i hudens følesans
Øget svedtendens
Synsforstyrrelser
Sjældne (0,01-0,1%)
Besvimelsesanfald, Depression, Forvirring
Kvalme og opkastning kan dog også skyldes migræneanfaldet.
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes ved hjerte-karsygdomme, hvis man tidligere har haft blodprop eller andre kredsløbsforstyrrelser i hjernen, ved stærkt forhøjet blodtryk og mildt ukontrolleret forhøjet blodtryk samt ved meget dårligt fungerende lever.
Bør ikke anvendes ved svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi.
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Trafik
Ingen advarsel.
Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.
Virkning
Virker sammentrækkende på blodkar især i hjernen, hvilket formentlig er forklaringen på stoffets virkning ved migræne.
Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 26 timer.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 2,5 mg frovatriptan (som succinat).
Særlige advarsler
Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis du tidligere har oplevet overfølsomhed for sulfonamider, fx sulfamethizol (middel mod blærebetændelse), sulfamethoxazol og sulfasalazin.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Behandling med MAO-hæmmere (middel mod depression eller Parkinsons sygdom) inden for 2 uger før behandling med Frovatriptan "Orifarm" kan øge virkningen af Frovatriptan "Orifarm".
Frovatriptan "Orifarm" må ikke tages, hvis man samtidig er i behandling med migrænemidler, der indeholder ergotamin.
Frovatriptan "Orifarm" må ikke tages samtidig med anden medicin mod migræne (fx triptaner).
Ved samtidig brug af visse midler mod depression (SSRI- eller SNRI-midler) er der risiko for serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand).
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.