Annonce

Fucibet, komb.


Producent: Parallelimport

Indeholder
Fucibet er et stærktvirkende binyrebarkhormon og antibiotikum i kombination.

Virksomme stoffer
Betamethason
Fusidin

Anvendelse

Fucibet anvendes på huden, når der på samme tid forekommer både eksem eller psoriasis og infektion med bakterier.


Doseringsforslag

Findes som creme.

Smøres på huden i et tyndt lag 2 gange i døgnet i højst 6 uger.

Bemærk: For at undgå bivirkninger må behandlingen ikke vare længere end højst nødvendigt.



Mulige bivirkninger
Bivirkningerne kan optræde hyppigere ved anvendelse af forbinding:
Almindelige (1-10%)
Hudkløe
Sjældne (0,01-0,1%)
Rødme
Meget sjældne (under 0,01%)
Cushings syndrom - fysiske og psykiske ændringer pga. højt niveau af binyrebarkhormon*
Allergiske reaktioner
Ikke kendt
Sløret syn

* Bivirkninger, som kan forekomme efter langvarig brug af midlet eller ved behandling af store hudområder. Dette gælder især hos børn og nyfødte.

Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.


Bør ikke anvendes
  • Fucibet bør ikke anvendes ved allergi over for indholdsstofferne eller ved infektion i huden (fx rosacea, acne, dermatitis, herpes, skoldkopper eller mere alvorlige tilstande som tuberkulose og syfilis).
  • Ved mildere hudinfektioner må midlet kun anvendes, hvis du samtidig har eksem eller psoriasis.
  • Bør ikke anvendes ved hudlidelser hos børn under 1 år.

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen. Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning.



Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.


Virkning

Virker dels hæmmende på vævsreaktioner, som ses ved eksem (betamethason), dels bakteriedræbende (fusidinsyre).



Lægemiddelformer

Creme. 1 g indeholder 1 mg betamethason (som valerat) og 20 mg fusidinsyre.



Særlige advarsler
  • Midlet må kun anvendes til børn i specielle tilfælde.
  • Ved enhver behandling med et bakteriedræbende middel kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika.
  • Hvis hænderne ikke skal behandles, vaskes de efter påsmøring. Det er vigtigt, at midlet kun anvendes på inficeret hud.
  • Længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og under okklusion (fx en ble), kan øge optaget af medicinen i kroppen og medføre systemiske bivirkninger, som man ellers kun ser med fx binyrebarkhormon-tabletter. Det kan bl.a. dreje sig om knogleskørhed, grå stær, øget tendens til infektioner samt væskeophobning i kroppen og ændret fedtfordeling med måneansigt, tøndeformet krop og tynde arme og ben.
  • Undgå at få cremen i øjnene. Langvarig brug af binyrebarkhormoner nær øjnene kan medføre grøn stær hos patienter, der har en særlig risiko for at udvikle øjensygdommen.
  • Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør du kontakte din læge.



Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted creme1 + 20 mg/gOrifarm 30 g 152,15

Substitution
creme 1 + 20 mg/g


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI