Annonce

Gelofusine®, komb.


Producent: B. Braun Medical

Indeholder
Gelofusine® er et kunstigt blodplasma.

Virksomme stoffer
Gelatine
Natriumchlorid

Anvendelse

Gelofusine® anvendes som:

  • Erstatning for blodplasma ved svigtende kredsløb, fx ved:
    •  blodtab
    • alvorlige forbrændinger.

Doseringsforslag
Findes som infusionsvæske, der indgives i en blodåre.

Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.


Mulige bivirkninger
Sjældne (0,01-0,1%)
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Meget sjældne (under 0,01%)
Lavt blodtryk

Gelofusine® kan medføre livstruende anafylaktisk chok.

  • Der kan også forekomme:
  • Påvirkning af nyrernes funktion
  • Påvirkning af blodets evne til at størkne.

Bør ikke anvendes

Gelosufine® bør ikke anvendes ved:

  • Hjertesvigt
  • Forhøjet blodvolumen
  • Megetvand i kroppen
  • Forhøjet mængde kalium i blodet
  • Sygdomme, der i alvorlig grad påvirker blodets evne til at størkne.
  • Overfølsomhed over for gelatine eller galactose-α-1,3-galactose.
  • Kendt allergi over for rødt kød.

Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.


Virkning

Virker ved at forøge volumen i blodbanen og gøre blodet mere tyndtflydende. Herved genoprettes et normalt blodrumfang.



Lægemiddelformer

Infusionsvæske, opløsning. 1 l indeholder 40 g succinyleret gelatine og 7 g natriumchlorid.



Særlige advarsler

Gelosufine® skal anvendes med forsigtighed ved:

  • Børn og ældre
  • Allergiske sygdomme
  • Forstyrrelser i blodets evne til at størkne
  • Forhøjet mængde natrium i blodet
  • Væskemangel
  • Dårligt fungerende hjerte.

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min).




Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 20 x 500 ml
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke infusionsvæske, opløsning4 %
Pris i kr. 2.992,35



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI