Annonce

Glaudin


Producent: Mylan

Indeholder
Glaudin er et øjenmiddel.

Virksomme stoffer
Brimonidin

Anvendelse

Glaudin anvendes ved visse former for grøn stær (åbenvinklet glaukom).


Doseringsforslag

Findes som øjendråber.

  • Sædvanligvis 1 dråbe i hvert øje morgen og aften.

Bemærk:

  • Børn over 2 år bør overvåges på grund af øget søvnighed ved brug af Glaudin.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Træthed
Mundtørhed
Hovedpine, Sløvhed
Allergiske reaktioner
Gener i øjets slimhinder og på øjenlåget, Røde øjne, Sløret syn, Øjenirritation, Øjenkløe, Øjensmerter
Almindelige (1-10%)
Fordøjelsesbesvær, Smagsforstyrrelser
Lokal irritation i luftvejene
Svimmelhed
Betændelse i øjenlågsrandene, Farvning af det hvide i øjnene, Lysfølsomhed i øjet, Synsforstyrrelser(nedsat evne til at skelne farver i det blågrønne og violette område), Sår på hornhinden*, Tørre øjne, Øjenbetændelse
Ikke almindelige (0,1-1%)
Hjerterytmeforstyrrelser
Depression
Meget sjældne (under 0,01%)
Forhøjet blodtryk, Lavt blodtryk
Besvimelsesanfald
Regnbuehindebetændelse

* Benzalkoniumchlorid kan i meget sjældne tilfælde medføre skade på hornhinden.


Bør ikke anvendes
  • Bør ikke anvendes til børn under 2 år.
  • Må desuden ikke anvendes sammen med MAO-hæmmere (midler mod depression og Parkinsons sygdom) eller ved overfølsomhed over for indholdsstofferne.

Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.


Virkning

Virker ved at stimulere alfa2-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem. Herved nedsættes trykket i øjet, dels ved at produktionen af kammervæske mindskes, dels ved at afløbet af kammervæske øges.



Lægemiddelformer

Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 2 mg brimonidintartrat.



Særlige advarsler
  • Glaudin skal anvendes med forsigtighed ved alvorlige eller ustabile hjerte-karsygdomme og ved depression.
  • Der kan ses blodtryksfald, når man rejser sig.
  • Da øjendråberne indeholder benzalkoniumchlorid, kan de misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser skal fjernes før inddrypning, og man bør vente mindst 15 minutter, før kontaktlinserne isættes igen.

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min).

Nedsat leverfunktion

Erfaring savnes ved dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Glaudin må ikke bruges sammen med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) eller tricykliske antidepressiva (midler mod depression), da deres eventuelle bivirkninger kan forstærkes.
  • Effekten af visse astmamidler kan muligvis påvirkes ved samtidig brug af Glaudin.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 3 x 5 ml
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke øjendråber, opløsning2 mg/ml
Pris i kr. 67,95

Substitution
øjendråber, opløsning 2 mg/ml


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI