Annonce

Gonapeptyl®

L02AE04

Gonapeptyl er et middel mod barnløshed. GnRH-agonister mod barnløshed.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Gonapeptyl® anvendes som forbehandling til kunstig befrugtning ved at kontrollere og hæmme kroppens egen påvirkning af ægmodning og ægløsning.

Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes under huden i den nederste del af maveregionen.

Sædvanligvis 0,1 mg i døgnet.

  • Behandling kan starte på 21. dag af menstruationscyklussen.
  • Efter 2 til 4 uger får du andre hormoner for at stimulere væksten af ægblærerne (follikler).
  • Generelt vil behandling med Gonapeptyl fortsætte, indtil æggene har opnået en passende størrelse. Dette tager normalt 4-7 uger.

Bemærk :

  • Du tager selv dine insprøjtninger efter instruktion.
  • Du skal skifte mellem steder, hvor du sprøjter Gonapeptyl® ind, for at undgå hudskader.
  • Film om brug af engangssprøjten kan ses under "Instruktioner".

Bivirkninger

Lokale reaktioner efter injektion.

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kvalme, Mavesmerter.
Blødning fra skeden.
Hovedpine.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Bækkensmerter, Rygsmerter.
Cyster på æggestokkene.
Overstimulation af æggestokkene.
Svimmelhed, Træthed.
Smertefulde menstruationer.
Hedeture.
Influenzalignende symptomer, Luftvejsinfektion.
Opkastning.
Halsbetændelse.

8-14 dage efter behandlingens start ses normalt en blødning.

Med ukendt hyppighed er set; kraftesløshed, søvnforstyrrelser, følelsesmæssig ustabilitet, nedsat sexlyst, tørhed i skeden, forstørrelse af æggestokkene, kraftig menstruation, blødning fra livmoderen, smerter ved sex, smerter i brysterne, synsforstyrrelser, åndenød, hudkløe, øget svedtendens, muskelkramper, ledsmerter, vægtøgning samt overfølsomhed, nældefeber og allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.

Bør ikke anvendes

Særlige advarsler

  • Længerevarende behandling kan give begyndende knogleskørhed. Stor forsigtighed ved patienter med øget risiko for osteoporose.
  • Humørændringer, herunder depression er blevet set. Patienter med kendt depression bør overvåges nøje under behandling.
  • Første gang du skal tage Gonapeptyl®, skal det være hos lægen. Du skal blive hos lægen til observation i mindst ½ time efter indsprøjtningen, så en evt. alvorlig overfølsomhedsreaktion kan blive behandlet straks.

Brug af anden medicin

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Fertile kvinder og mænd

Prævention uden indhold af hormon bør benyttes under den første måned af behandlingen, da ægløsning kan blive udløst af behandlingen. Det bør også benyttes fra 4 uger efter den sidste behandling, og indtil menstruation er vendt tilbage.

Amning

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. (1 måneds karantæne).

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner (gælder kun mænd).

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at hæmme kroppens egen produktion af overordnet kønshormon. Herved forhindres en for tidlig ægløsning og modning af æggene. For tidlig ægløsning er uønsket under hormonbehandling i forbindelse med kunstig befrugtning.
  • Halveringstiden i blodet () er 3-5 timer.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed

  • Opbevares i køleskab (2-8°C) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. 1 ml indeholder 100 mikrogram triptorelinacetat.

Hjælpestoffer

Andre:

Sterilt vand : injektionsvæske, opl. 0,1 mg/ml

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)injektionsvæske, opl. 0,1 mg/ml7 stk. a 1 ml347,35

Substitution

Foto og identifikation

injektionsvæske, opl. 0,1 mg/ml
Prægintet præg
Kærv
Farve
Mål i mm.125 x 14

Uden beskyttelseshætte

Revisionsdato

ti. 31. mar. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 21. september 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI