Granupas
Udgået: 31-10-2022
Virksomme stoffer
Anvendelse
Granupas anvendes:
Behandlingen foregår gennem sygehus.
Doseringsforslag
Voksne
- 4 g 3 gange i døgnet med 8 timers interval.
- Granulatet opslæmmes i appelsin-/tomatjuice, se Håndtering og holdbarhed.
- Granulatet indtages straks efter opslæmning sammen med et måltid.
Spædbørn, børn og unge
- 150 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser.
- Granulatet drysses på æblemos/yoghurt, se Håndtering og holdbarhed.
- Granulatet indtages straks efter pådrysning.
Bemærk:
- Granulatet må ikke knuses eller tygges.
- Anvendes altid sammen med andre midler mod tuberkulose.
Bivirkninger
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Sygdom i ligevægtsorganet i det indre øre. Mavesmerter, Diarré, Kvalme, Opkastning, Oppustethed. Svimmelhed. Allergiske hudreaktioner, Hududslæt. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Nedsat stofskifte. Blødning i mave-tarmkanalen, Mavesår, Nedsat evne til at optage næringsstoffer fra føden. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Blodmangel, Hæmning af blodets evne til at størkne, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Synsforstyrrelser. Smerter. Ødelæggelse af levercellerne. Lavt blodsukker. Nervebetændelse fx på arme og ben. Småblødninger i hud og slimhinder. |
Ikke kendt. | Leverbetændelse. |
*Øget risiko for nedsat stofskifte hos HIV-smittede.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Nedsat nyrefunktion
Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)
Særlige advarsler
Granupas skal anvendes med forsigtighed ved:
- Mavesår.
- Din behandling vil blive løbende kontrolleret, især de første 3 måneder mht. tegn på hududslæt eller feber.
- Kontakt straks din læge, hvis du får tegn på hududslæt eller feber, så lægen kan vurdere, om behandlingen skal fortsætte.
Nedsat leverfunktion
Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Granupas bør ikke anvendes sammen med diphenhydramin (hostestillende middel og antihistamin), som nedsætter virkningen af Granupas.
- Granupas nedsætter virkningen af vitamin B12. Hvis du får Granupas i mere end 1 måned, vil din læge muligvis ordinere tilskud af vitamin B12.
- Da Granupas kan nedsætte virkningen af digoxin (middel mod hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser), bør du regelmæssigt have taget blodprøver, hvis du tager digoxin under behandlingen med Granupas.
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker ved at hæmme bakteriernes vækst, så de går til grunde.
- Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 1 time.
Håndtering og holdbarhed
Håndtering
- Voksne og større børn
- Indholdet i et brev tilsættes i et glas appelsin- eller tomatjuice.
Bemærk: Vand eller andre neutrale væsker må ikke anvendes. - Granulatet opløses ikke, men glasset bevæges, så det opslæmmes.
- Mindre børn
- Mindre doser kan afmåles med doseringsskeen.
- Granulatet drysses på æblemos eller yoghurt.
- Granulatet indtages straks efter drysning på blød mad.
- Granulatet må IKKE anvendes:
- Hvis brevet er svulmet op.
- Hvis granulatet er farvet mørkebrunt eller violet. Det skal være lysebrunt.
Holdbarhed
- Efter åbning af brev: Kan opbevares i højst 24 timer ved højst 25°C.
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
ti. 25. okt. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 20. marts 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|