Annonce

Halcion®


Producent: Pfizer

Indeholder
Halcion® er et sovemiddel. Benzodiazepin.

Virksomme stoffer
Triazolam

Anvendelse

Halcion® anvendes kortvarigt mod søvnløshed.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne. Sædvanligvis 0,125 mg før sengetid. Ved alvorlige søvnforstyrrelser kan dosis øges til højst 0,25 mg før sengetid, dog ikke til ældre eller svækkede patienter.

Bemærk: Dosis nedsættes ved dårligt fungerende lever.



Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Døsighed, Søvnighed
Ikke almindelige (0,1-1%)
Besvær med at styre arme og ben, Forvirring, Hukommelsesbesvær, Koordinationsbesvær, Svimmelhed
Synsforstyrrelser
Sjældne (0,01-0,1%)
Bevidsthedstab, Uventede psykiske reaktioner - fx aggressivitet og uro
  • Uventede psykiske reaktioner opstår oftest hos ældre.
  • Konfusion er set, især hos ældre ved høje doser.
  • For at mindske risikoen for hukommelsestab bør man sove uforstyrret i 7-8 timer efter indtagelsen.
  • Nedsat sexlyst og muskelsvaghed er forekommet.
  • Der er desuden set allergiske reaktioner ved anvendelse af midlet - herunder alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
  • Behandling gennem længere tid (uger) giver risiko for afhængighed og tilvænning. Tilvænning viser sig ved behov for stigende doser. Symptomer på afhængighed kan opstå ved pludseligt ophør efter længere tids brug og viser sig ved abstinenssymptomer i form af søvnløshed, uro, angst, appetitløshed, kvalme, svedtendens og rysten samt overfølsomhed over for lyd, lys, lugt og berøring.
  • Efter høje doser kan der opstå kramper ved pludseligt ophør efter lang tids brug. Der kan gå flere dage efter ophør med indtagelse, før disse abstinenser viser sig.

Bør ikke anvendes
  • Ved akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning bør midlet ikke anvendes.
  • Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan midlet forværre tilstanden og bør ikke anvendes.
  • Midlet må ikke anvendes ved akut vejrtrækningsbesvær og søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn).
  • Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
  • Midlet må ikke anvendes samtidigt med itraconazol (middel mod svamp) samt efavirenz (middel mod HIV) og proteasehæmmere (midler mod HIV).

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Hvis midlet påvirker din evne til at føre motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås. I henhold til Sundhedsstyrelsens

vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler kan kørekort ikke anbefales ved fast behandling.



Bloddonor
Må ikke tappes. 1 døgns karantæne.


Virkning
  • Virker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper.
  • Virkningen indtræder efter 15-30 minutter og varer 5-8 timer.
  • Triazolam bliver i kroppen omdannet til stoffet α-hydroxy-triazolam, som har tilsvarende virkning. Halveringstiden I blodet (T½) er 1,5-5,5 timer for triazolam og 3-4 timer for α-hydroxy-triazolam. Midlet er først helt ude af kroppen efter ca. 12 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 0,125 mg eller 0,25 mg (delekærv) triazolam.



Særlige advarsler
  • På grund af den store risiko for tilvænning og afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed med at anvende benzodiazepiner, især ved psykiske lidelser (herunder depression) eller tidligere medicinmisbrug.
  • Som sovemiddel bør benzodiazepiner kun anvendes undtagelsesvis. Behandlingen bør være så kortvarig som muligt, normalt fra få dage til højst 2 uger.
  • Ved ophør efter længere tids brug skal dosis gradvis nedsættes over dage til uger for at undgå abstinenssymptomer.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever og ved hæmmet vejrtrækning.
  • Alkohol forstærker midlets søvndyssende virkning.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Rifampicin (tuberkulosemiddel) ophæver virkningen af Halcion® og midlerne bør ikke gives samtidigt.
  • Bl.a. itraconazol (svampemiddel), visse antibiotika (makrolider) og visse midler mod HIV kan øge virkningen af Halcion®. Samtidig brug af itraconazol, efavirenz (middel mod HIV) eller proteasehæmmere (midler mod HIV) skal undgås.
  • Modafinil (middel mod ADHD og narkolepsi) nedsætter virkningen af Halcion®.

Øget risiko for hæmning af centralnervernesystemet

Som for andre benzodiazepiner forstærkes midlets hæmmende virkning på centralnervesystemet (bl.a. med øget sløvhed og hæmning af vejrtrækningen) af:

  • psykosemidler
  • antihistaminer (midler mod allergi)
  • opioider (stærke smertestillende midler).

Koma og død er forekommet ved samtidigt indtag af opioider og benzodiazepiner.


Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen tabletter0,125 mg 30 stk. 140,50
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen tabletter0,125 mg2care4 30 stk. (blister) 151,00
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen tabletter0,125 mg 100 stk. Udgået 29-07-2019
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen tabletter0,125 mg 100 stk. 327,90
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen tabletter0,125 mg2care4 100 stk. (blister) 425,20
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen tabletter0,25 mg 30 stk. 121,65
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen tabletter0,25 mg2care4 30 stk. (blister) 133,00
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen tabletter0,25 mg 100 stk. Udgået 29-07-2019
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen tabletter0,25 mg 100 stk. 449,65
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen tabletter0,25 mg2care4 100 stk. (blister) 425,00

Farvestoffer
Erythrosin (E127)
Indigotin (indigocarmin) (E132)



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI