Annonce

Hexasoptin® Retard


Producent: Sandoz

Indeholder
Hexasoptin® Retard er et middel mod hjerte- og kredsløbslidelser. Calcium-blokker.

Virksomme stoffer
Verapamil

Anvendelse

Hexasoptin® Retard anvendes:

  • mod forhøjet blodtryk
  • mod hjerterytmeforstyrrelser
  • til forebyggelse af hjertekrampe
  • forebyggende til personer, der har haft en blodprop i hjertet.

Doseringsforslag

Findes som depotkapsler.

Voksne og børn over 14 år

Forhøjet blodtryk

  • Begyndelsesdosis. 240 mg om morgenen.
  • Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 240 mg 1-2 gange i døgnet.

Hjertekrampe og hjerterytmeforstyrrelser

  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 240 mg om morgenen.
  • Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 240 mg 1-2 gange i døgnet.

Forebyggelse efter blodprop i hjertet

  • Sædvanligvis 240 mg 1-2 gange i døgnet.

Bemærk:

  • Depotkapslerne skal synkes hele.
  • Depotkapslerne må ikke tygges eller knuses.
  • Kan tages med eller uden mad.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Træthed
Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Kvalme
Hjertesvigt, Hævede ankler, Langsom puls, Lavt blodtryk, Rødme og varmefølelse, Varmefølelse, Væskeophobning i fx arme og ben
Brystspænding
Hovedpine, Sløvhed, Svimmelhed
Hudkløe, Hududslæt, Hårtab, Nældefeber
Menstruationsforstyrrelser, Rejsningsproblemer
Almindelige (1-10%)
Ansigtsrødme, Forstyrrelser i hjertets elektriske ledningssystem, Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Hurtig puls
Søvnforstyrrelser, Øget drømmeaktivitet
Ikke almindelige (0,1-1%)
Mavesmerter, Tarmslyng
Smerter i benene ved gang
Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet
Depression, Forvirring, Rysten, Ændring i hudens følesans
Overfølsomhed
Synsforstyrrelser, Tinnitus
Sjældne (0,01-0,1%)
Vækst af tandkødet
Forværret hjertesvigt, Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertestop, Muskelsammentrækninger i luftrørene
Blodansamling
Udvikling af bryster hos mænd
Ledsmerter
Alvorlig hudreaktion, Småblødninger i hud og slimhinder
Meget sjældne (under 0,01%)
Sammentrækninger i strubemuskulaturen
Besvimelsesanfald, Parkinsonisme
Overfølsomhed over for sollys
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
Ikke kendt
Åndenød
For meget kalium i blodet
Muskelsvaghed
Bivirkninger fra bevægeapparatet
Nyresvigt

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved:

  • svær hjertesvigt
  • meget lavt blodtryk
  • overdosering med digoxin (hjertemedicin)
  • meget langsom eller hurtig puls
  • nylig blodprop i hjertet (under en uge)
  • visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre
  • svær overfølsomhed for andre calciumblokkere.

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes. hvis du er i stabil behandling for forhøjet blodtryk.


Virkning
  • Virker ved at blokere for indstrømningen af calcium i glatte muskelceller, som findes i blodkarrenes væg. Herved udvides blodkarrene, og gennemstrømningen af blod til bl.a. hjertet øges. Samtidig falder blodtrykket.
  • Midlet hæmmer desuden impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, så hjerterytmen nedsættes, og hjertefunktionen normaliseres.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 3-12 timer.
  • Tabletter: Virker efter ca. 30 minutter og varer i 8-10 timer.
  • Depottabletter og depotkapsler: Virker efter ca. 30 minutter og varer i 12-14 timer.
  • Injektionsvæske: Virker efter 1-2 minutter, og maksimal virkning efter 10-20 minutter.


Lægemiddelformer

Depotkapsler, hårde. 1 depotkapsel indeholder 120 mg eller 240 mg verapamilhydrochlorid.



Særlige advarsler
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
    • langsom puls
    • mild til moderat hjertesvigt
    • forsnævring af hjerteklappen mellem venstre hjertekammer og legemspulsåren (aortastenose)
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet og bør undgås.
  • Hos nogle patienter kan samtidig indtagelse af midlet og alkohol føre til nedsat udskillelse af alkohol. Derved stiger mængden af alkohol i blodet.

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min).

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Clarithromycin og erythromycin (antibiotika) øger kraftigt virkningen af Hexasoptin® Retard og bør undgås.
  • Clonidin (migrænemiddel) og phenytoin (epilepsimiddel) kan øge virkningen af Hexasoptin® Retard.
  • Rifampicin (tuberkulosemiddel) og naturlægemidler, der indeholder perikon, nedsætter kraftigt virkningen af Hexasoptin® Retard og bør undgås.
  • Hexasoptin® Retard øger kraftigt virkning af simvastatin og muligvis også lovastatin (kolesterolsænkende midler), og samtidig behandling med simvastatin bør undgås.
  • Hexasoptin® Retard øger virkningen 2-3 gange af ivabradin (middel mod hjertekrampe og hjertesvigt), og de to midler bør ikke tages samtidigt.
  • Hexasoptin® Retard øger kraftigt virkningen af dabigatranetexilat (blodfortyndende middel), og dosis af dabigatranetexilat skal nedsættes.
  • Hexasoptin® Retard øger virkningen af buspiron (beroligende), carbamazepin (epilepsimiddel), ciclosporin (middel ved organtransplantation), colchicin (middel mod urinsyregigt), digoxin (hjertemiddel), lithium (middel mod manier), risperidon (middel mod psykoser), theophyllin (middel mod astma) og midazolam (sovemiddel).
  • Hexasoptin® Retard og beta-blokkere (hjerte- og kredsløbsmidler) eller Hexasoptin® Retard Retard og everolimus, sirolimus eller tacrolimus (midler ved organtransplantation) kan øge hinandens virkninger.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 100 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke hårde depotkapsler120 mg
Pris i kr. 490,20
Pakning 100 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke hårde depotkapsler240 mg
Pris i kr. 553,75

Farvestoffer
Jernoxider og jernhydroxider (E172)
Titandioxid (E171)



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI