Humalog® Mix25 KwikPen, komb.
Virksomme stoffer
Anvendelse
Humalog® Mix25 KwikPen anvendes til behandling af:
Doseringsforslag
Findes som injektionsvæske til indsprøjtning under huden.
- Dosis fastsættes individuelt af lægen.
- Du tager selv dine indsprøjtninger.
- Ved hver indsprøjtning skal du skifte til et nyt sted inden for det samme hudområde for at nedsætte risiko for at få ændringer i fedtvævet og fordybninger i huden.
- Dosis bør tages umiddelbart før et måltid, men kan om nødvendigt tages umiddelbart efter.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min)
Bivirkninger
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Ændring i fedtvævet på indstiksstedet. Lavt blodsukker. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Nethindeforandringer, Uskarpt syn. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Allergiske reaktioner. |
For stor dosis i forhold til behovet:
- Ved for stor dosis i forhold til behovet falder blodsukkeret for meget, hvilket kan give symptomer som fx svimmelhed, koldsved, varmefornemmelse, hovedpine, hjertebanken og evt. hjertekrampe.
- Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer, da symptomerne på dette tidspunkt kan fjernes ved at spise sukker.
- En videreudvikling af for stor dosis kan medføre kramper og bevidstløshed (insulinchok), som kan behandles med glucagon.
- Symptomerne optræder især, hvis måltidet udskydes eller i forbindelse med hårdt fysisk arbejde. I sidstnævnte tilfælde kan symptomerne optræde flere timer efter arbejdet.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Særlige advarsler
Humalog® Mix25 KwikPen skal anvendes med forsigtighed:
- Alkohol kan øge virkningen af insulin.
- Du bør kontakte din læge før rejse mellem forskellige tidszoner, da du evt. skal indtage insulin og mad på andre tidspunkter end sædvanligvis.
- Anden samtidig sygdom, især infektioner og feber, forøger normalt behovet for insulin.
- Hvis du samtidig har sygdomme, der påvirker binyrer, hypofyse, skjoldbruskkirtel, nyrer eller lever, eller er ældre kan det være nødvendigt at ændre insulindosis.
- Hvis du skifter til en anden type insulin, kan det medføre, at de sædvanlige tidlige advarselssymptomer på nedsat sukkerniveau i blodet (hypoglykæmi) kan ændres eller blive mindre udtalte end de med den tidligere insulin.
Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel. Typiske fejl: - Forveksling af dosis mellem hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin. Medfører alvorligt for lavt blodsukker og der er set tilfælde af insulinshock
- Forveksling af morgen- og aftendosis. Medfører alvorligt for lavt blodsukker
- Der gives dobbelt dosis. Medfører alvorligt for lavt blodsukker.
|
Nedsat leverfunktion
Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Visse midler mod forhøjet blodtryk (ikke selektive beta-blokkere) kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker.
- MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan øge virkningen af Humalog®Mix25 KwikPen.
- Store doser binyrebarkhormon kan nedsætte virkningen af Humalog® Mix25 KwikPen.
- Ved samtidig brug af visse midler mod forhøjet blodtryk (ACE-hæmmere) kan der opstå for lavt blodsukker.
- Pioglitazon (middel mod diabetes 2) kan sammen med insulin øge risikoen for hjertesvigt. Kombinationen bør anvendes med forsigtighed.
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker ved at erstatte kroppens produktion af insulin. Insulin er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendigt for opbygning af glykogendepoter, fedtdepoter og protein og for sukkerforbrændingen.
- Diabetikere har mangel på insulin. Mange må derfor have tilført insulin for at få normaliseret stofskifteprocesserne, inkl. sukkerforbrændingen.
- Virkningen indtræder ca. 15 minutter efter indsprøjtning under huden. Den er kraftigst efter ca. 1 time, og den varer 18-36 timer, afhængig af dosis.
Håndtering og holdbarhed
Holdbarhed
- Penne, som ikke er taget i brug:
- Opbevares i køleskab (2-8°C).
- Må ikke placeres for tæt på køleelementerne i køleskabet.
- Injektionsvæske, som har været frosset, må ikke anvendes.
- Penne, som er i brug:
- Kan opbevares højst 4 uger ved stuetemperatur (under 30°C).
- Må ikke udsættes for ekstremt høje temperaturer eller direkte sollys.
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
injektionsvæske 100 E/ml (cartridge |
---|
Præg | intet præg |
Kærv | |
Farve | gul |
Mål i mm. | 144 x 20 |
|
 |
 Uden beskyttelseshætte |
Revisionsdato
ma. 7. sep. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 11. januar 2021.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.
|