Annonce

Hydromed®


Producent: MediLink

Indeholder
Hydromed® er et vanddrivende middel. Et thiazid.

Virksomme stoffer
Hydrochlorthiazid

Anvendelse

Hydromed® anvendes:

  • ved ødemer (ophobning af vand i kroppen), som optræder ved fx hjertesvigt
  • mod forhøjet blodtryk.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Vand i kroppen 

  • Voksne. Sædvanligvis 25-50 mg 1 gang i døgnet om morgenen. 
  • Dosis kan øges til 75-100 mg i døgnet. 
  • Herefter lavest mulige dosis, evt. kun hver 2. eller 3. dag.

Forhøjet blodtryk 

  • Sædvanligvis 12,5-50 mg 1 gang i døgnet om morgenen.
  • Derefter lavest mulige dosis.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Kraftesløshed, Træthed
For lidt kalium i blodet, For meget fedt i blodet, Forhøjet blodsukker, Forhøjet urinsyre i blodet
Hovedpine, Svimmelhed
Ikke almindelige (0,1-1%)
Mavesmerter
Blodtryksfald når man rejser sig, Hjerterytmeforstyrrelser
For lidt natrium i blodet, Forhøjet calcium i blodet
Overfølsomhed over for sollys
Sjældne (0,01-0,1%)
Betændelse i bugspytkirtlen, Leverbetændelse, Ophobning af galde
Lungebetændelse, Væske i lungerne
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Depression, Ændring i hudens følesans
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Karbetændelse i huden, Småblødninger i hud og slimhinder
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Betændelsestilstand i nyren, Impotens, Nyresvigt
Sløret syn
Ikke kendt
Hudkræft

Bør ikke anvendes

Hydromed® bør ikke anvendes ved kendt overfølsomhed over for thiazider pga. risiko for krydsallergi.

Nedsat nyrefunktion

Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)


Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Må kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.


Virkning
  • Virker ved at øge saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med, og herved øges urinmængden, ligesom udskillelsen af kalium øges.
  • Den øgede urinmængde vil i de første dage af behandlingen ofte føre til hyppige vandladninger.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 9,5 - 13 timer. 
  • Virkningen indtræder efter ca. 2 timer og er maksimal efter 4-6 timer.
  • Virkningsvarighed ca. 12 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 12,5 mg (delekærv) eller 25 mg (delekærv) hydrochlorthiazid.



Særlige advarsler
  • Indholdet af kalium og natrium i blodet bør kontrolleres under behandlingen, da forstyrrelser i kaliumbalancen kan optræde.
  • Forsigtighed hvis du tidligere har oplevet alvorlig overfølsomhed for visse sulfonamider, som sulfamethizol (middel mod blærebetændelse), sulfamethoxazol og sulfasalazin.
  • Langvarig brug af hydrochlorthiazid kan muligvis øge risikoen for hudkræft, og du bør begrænse solbadning og brugen af solarium. Brug evt. creme med høj solfaktor.
  • Kontakt din læge, hvis du oplever mistænkelige sår eller pletter.

Forsigtighed ved:

  • alvorlig åreforkalkning
  • urinsyregigt
  • diabetes.

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin) kan nedsætte virkningen af Hydromed®.
  • Samtidig behandling med sotalol (betablokker) øger risikoen for besvimelsesanfald og påvirkning af ekg.
  • Ved samtidig behandling med midler mod depression (SSRI´er) eller carbamazepin (middel mod epilepsi) er der øget risiko for lavt indhold af natrium i blodet.
  • NSAID (midler mod gigt og muskelsmerter) kan nedsætte effekten af Hydromed®.
  • Hydromed® kan øge virkningen af digoxin (hjertemiddel), og det øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter12,5 mg 100 stk. (blister) 70,95
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter25 mg 100 stk. (blister) 68,20

Substitution
tabletter 12,5 mg
tabletter 25 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI