Annonce

Ibandronsyre "Medical Valley"


Producent: Medical Valley

Indeholder
Ibandronsyre "Medical Valley" er et middel mod knogleskørhed. Bisfosfonat.

Virksomme stoffer
Ibandronsyre

Anvendelse

Ibandronsyre "Medical Valley" anvendes forebyggende mod brud på ryghvirvlerne hos kvinder, som har stor risiko for at få knoglebrud i forbindelse med overgangsalderen.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

  • Voksne. 1 tablet (150 mg) 1 gang om måneden.

Bemærk:

  • Tabletten skal indtages om morgenen på tom mave mindst 1 time før andre føde- og drikkevarer, kosttilskud eller lægemidler.
  • Tabletten skal synkes hel med et glas vand og skal desuden indtages i stående eller siddende stilling for at nedsætte risikoen for irritation af spiserøret. Stående eller siddende stilling skal opretholdes i mindst 1 time efter indtagelsen.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Influenzalignende symptomer
Betændelse i mavens slimhinde, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Kvalme, Mavesmerter, Spiserørskatar, Sure opstød
Ledsmerter, Muskelkramper, Muskelsmerter, Muskelstivhed
Hovedpine
Hududslæt
Ikke almindelige (0,1-1%)
Rygsmerter
Svimmelhed
Sjældne (0,01-0,1%)
Væskeophobning i ansigtet
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner
Årehindebetændelse i øjet
Meget sjældne (under 0,01%)
Knoglebrud, Nedbrydning af knoglen omkring øregangen, Nedbrydning af kæbeknoglen
Alvorlig hudreaktion, Hududslæt med blæredannelse
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved

  • overfølsomhed over for bisfosfonater
  • forstyrrelser i calcium- og mineralstofskiftet (herunder betydelig mangel på D-vitamin). Under behandlingen bør der tages D-vitamin- og calciumtilskud.
  • smerter i lyske og lårben, får knoglebrud er udelukket
  • sår i spiserøret, forsnævret spiserør eller andre tilstande, hvor tømningen af spiserøret er forsinket.
  • alvorlige tandproblemer. På grund af risikoen for nedbrydning af kæbeknoglen bør alvorlige tandproblemer behandles hos tandlægen inden behandling med bisfosfonat påbegyndes.

Graviditet
Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 2 ugers karantæne efter endt behandling.


Virkning
  • Virker knoglestyrkende ved bl.a. at hæmme afkalkningen (nedbrydningen) af knoglerne.
  • Bindes til knoglevæv, hvorfra det meget langsomt afgives til blodet.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 10-72 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 150 mg ibandronsyre (som natriumsalt). 



Særlige advarsler

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-35 ml/min).



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Andre lægemidler bør ikke indtages samtidigt med Ibandronsyre "Medical Valley", da dette vil nedsætte virkningen. Andre lægemidler kan indtages ½ time efter Ibandronsyre "Medical Valley".

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter150 mg 3 stk. (blister) 706,55

Farvestoffer
Titandioxid (E171)

Substitution
filmovertrukne tabletter 150 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI