Annonce

Invokana

A10BK02

Invokana er et middel mod diabetes 2.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Invokana anvendes til behandling af:

  • Diabetes type 2, når det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres med diæt og motion hos patienter, som ikke kan tåle metformin.
  • Invokana anvendes også sammen med andre diabetesmidler.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne

  • Begyndelsesdosis. 100 mg 1 gang i døgnet.
  • Vedligeholdelsesdosis. Højst 300 mg 1 gang i døgnet.

Bemærk:

  • Tabletterne bør tages før dagens første måltid.
  • Tabletterne skal synkes hele med et glas vand.

Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-60 ml/min)

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Lavt blodsukker.
Betændelse i og omkring skeden, Svampeinfektion i skeden.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forstoppelse, Kvalme, Mundtørhed.
Forhøjet mængde røde blodlegemer.
Ændringer i blodets fedtindhold, Tørst.
Urinvejsinfektion, Hyppig vandladning, Øget urinmængde.
Betændelse i forhuden.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
For meget kalium i blodet, Væskemangel.
Øget risiko for knoglebrud.
Svimmelhed.
Nyresvigt.
Overfølsomhed over for sollys.
Besvimelsesanfald, Blodtryksfald når man rejser sig, Lavt blodtryk.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Syreophobning i blodet.
Ikke kendt.Alvorlig infektion i hud og bindevæv.

* Nedsat sukkerniveau i blodet er set ved samtidig brug af andre diabetesmidler.

** Du skal kontakte en læge, hvis du oplever feber eller utilpashed sammen med smerter, ømhed, rødme eller hævelse i området omkring kønsdelene eller mellemkødet, da det kan være tegn på Fourniers gangræn (en alvorlig infektion i hud og bindevæv i mellemkødet). Lægen vil afbryde behandlingen, hvis du har fået Fourniers gangræn.

  • Svimmelhed og lavt blodtryk i forbindelse med nedsat blodvolumen og væskemangel ses hyppigere hos ældre over 75 år.
  • Hos patienter, som allerede har en høj risiko for amputation, har canagliflozin vist sig at øge risikoen for amputation af underekstremiteter, især tæerne og mellemfod. Når du har diabetes gælder generelt, at det er vigtigt med regelmæssig fodpleje for at forebygge diabetiske fodsår og dermed mindske risikoen for amputation.

Bør ikke anvendes

Særlige advarsler

  • Invokana bør ikke anvendes ved:
  • Du skal straks kontakte din læge, hvis du oplever symptomer på diabetes med syreophobning i blodet (diabetisk ketoacidose), fx:
    • Hurtigt vægttab
    • Kvalme og opkastning
    • Mavesmerter
    • Stor tørst
    • Vejrtrækningsproblemer
    • Forvirring
    • Usædvanlig træthed
    • Sødlig ånde
    • Sød eller metallisk smag i munden
    • Urin og sved, der lugter anderledes end normalt.
      Behandlingen med Invokana skal sandsynligvis stoppes.
  • Invokana skal anvendes med forsigtighed:
    • ved lavt blodtryk
    • til ældre over 65 år og især ved øgning af dosis hos ældre over 75 år.
  • Nyrefunktionen bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst én gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med dårligt fungerende nyrer.
  • Ved visse tilstande med påvirkning af både blodtryk og væske-/blodbalance kan det midlertidigt være nødvendigt at afbryde behandlingen med Invokana.
  • Pga. Invokanas virkningsmekanisme vil en urinprøve vise indhold af glucose (sukker), hvis der anvendes en 1,5-anhydroglucitol (1,5-AG)-analyse. Du kan kontakte producenten af den specifikke 1,5-anhydroglucitol (1,5-AG)-analyse for yderligere information.
  • Det er vigtigt, at du rutinemæssigt får fodpleje for at undgå rifter eller sår på fødderne. Hvis du får rifter/sår, skal du omgående kontakte din læge, så du kan få behandling for at forebygge infektion og større sår.
  • Hvis du tidligere har fået amputation, vil lægen følge dig nøje eller evt. stoppe behandlingen med Invokana.
  • Det er vigtigt at indtage rigelig væske under behandling med Invokana. Du vil blive kontrolleret for tegn og symptomer på tab af væske og salt i kroppen. Brug af vanddrivende midler (diuretika) kan forværre dehydrering.
  • Behandling med Invokana vil blive afbrudt ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der vil blive taget blodprøver til kontrol for såkaldte ketonstoffer i blodet.
  • Hvis du får en kompliceret urinvejsinfektion, vil behandlingen med Invokana formentlig blive afbrudt midlertidigt.

Nedsat leverfunktion

Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Invokana kan forøge virkningen af visse vanddrivende midler (diuretika).
  • Ved samtidig behandling med andre diabetesmidler kan det være nødvendigt at nedsætte dosis af disse for at undgå for lavt blodsukker.
  • Samtidig brug af en række lægemidler, fx rifampicin (antibiotikum), kan nedsætte virkningen af Invokana.
  • Invokana kan forøge virkningen af digoxin (middel mod hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser).

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. 3 døgns karantæne efter endt behandling.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker uafhængigt af insulin ved at hæmme det protein som transporterer sukker tilbage til blodbanen, når blodet filtreres i nyrerne. Når dette protein hæmmes, øges udskillelsen af sukker i urinen, og blodsukkeret sænkes.
  • Halveringstid i blodet () er ca. 12 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 100 mg eller 300 mg canagliflozin.

Hjælpestoffer

Farve:

Jernoxider og jernhydroxider (E172) : filmovertrukne tabletter 300 mg
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 100 mg, filmovertrukne tabletter 300 mg

Andre:

Lactose : filmovertrukne tabletter 100 mg, filmovertrukne tabletter 300 mg
Macrogoler : filmovertrukne tabletter 100 mg, filmovertrukne tabletter 300 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)filmovertrukne tabletter 100 mg30 stk. (blister)465,45
(Recept)filmovertrukne tabletter 100 mg90 stk. (blister)1.201,40
(Recept)filmovertrukne tabletter 100 mg90 stk. (blister) (Orifarm)1.198,35
(Recept)filmovertrukne tabletter 100 mg90 stk. (blister) (Abacus)1.201,40
(Recept)filmovertrukne tabletter 100 mg90 stk. (blister) (2care4)1.201,35
(Recept)filmovertrukne tabletter 300 mg30 stk. (blister) (Orifarm)455,00
(Recept)filmovertrukne tabletter 300 mg30 stk. (blister)456,35
(Recept)filmovertrukne tabletter 300 mg30 stk. (blister) (2care4)456,35

Substitution

Foto og identifikation

filmovertrukne tabletter 100 mg
PrægCFZ, 100
KærvIngen kærv
Farvelysegul
Mål i mm.5,3 x 11,8
filmovertrukne tabletter 100 mg
filmovertrukne tabletter 300 mg
PrægCFZ, 300
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.7,3 x 16,9
filmovertrukne tabletter 300 mg

Revisionsdato

on. 1. dec. 2021. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI