Annonce

Isotretinoin "Teva"


Producent: TEVA

Indeholder
Isotretinoin "Teva" er et middel mod akne. A-vitamin-lignende middel.

Virksomme stoffer
Isotretinoin

Anvendelse

Isotretinoin "Teva" anvendes til behandling af alvorlige tilfælde af akne (cystisk akne), hvor anden behandling ikke har været effektiv.

Recept på Isotretinoin "Teva" må kun udskrives af hudlæger.


Doseringsforslag

Findes som kapsler.

Voksne og børn over 12 år

  • I begyndelsen tages sædvanligvis 0,5 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-2 doser. 
  • Efter ca. 4 ugers behandling fastsættes dosis i hvert enkelt tilfælde afhængig af den opnåede virkning og af, hvordan midlet tåles.
  • Behandlingen varer normalt ca. 4 måneder. Hvis behandling i længere tid er nødvendig, bør der indskydes en behandlingsfri periode på 2 måneder.

Bemærk: 

  • Kapslerne skal synkes hele. De bør tages sammen med et måltid.
  • Udleveringen af isotretinoin til kvinder i den kønsmodne alder kan kun finde sted senest 7 dage efter receptens udstedelse. 

Nedsat nyrefunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)



Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Betændelse i læben, Leverpåvirkning
Blodmangel, Øget tendens til blodpropper pga. forhøjet antal blodplader, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
For meget fedt i blodet
Ledsmerter, Muskelsmerter, Rygsmerter
Betændelse i huden, Hudkløe, Hududslæt, Tynd hud, Tør hud
Betændelse i øjenlågsrandene, Tørre øjne, Øjenbetændelse, Øjenirritation
Almindelige (1-10%)
Forkølelsessymptomer, Høfeber, Næseblod, Tørhed i næsen
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
For meget kolesterol i blodet, Forhøjet blodsukker
Hovedpine
Blod i urinen, Skum i urinen
Sjældne (0,01-0,1%)
Aggressivitet, Angst, Depression, Humørsvingninger
Hårtab
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Overfølsomhed
Meget sjældne (under 0,01%)
Betændelse i bugspytkirtlen, Betændelse i tarmen, Blodig diaré, Blødning fra mave-tarmkanalen, Leverbetændelse, Tarmbetændelse, Tyktarmsbetændelse
Hæshed, Karbetændelse, Muskelsammentrækninger i luftrørene
Betændelse i lymfekirtler
Diabetes, Forhøjet urinsyre i blodet, Kalkaflejringer i blødt væv
Fald i knoglemineraltætheden, Godartet knoglesvulst, Knogleskade hos børn og unge med løsnen af knoglens vækstlinje, Ledbetændelse, Nedbrydning af muskelvæv**
Adfærdsforstyrrelse, Bevidsthedspåvirkning, Forværrede psykotiske symptomer, Kramper, Selvmordsadfærd, Svimmelhed
Overfølsomhed over for sollys, Rødme
Infektioner
Nyrebetændelse
Farveblindhed, Grå stær, Hornhindebetændelse, Hævelse inde i øjet ved synsnerven, Høretab, Natteblindhed, Problemer med brug af kontaktlinser, Sløret syn, Synsforstyrrelser, Uklart syn
Ikke kendt
Udvikling af bryster hos mænd
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Seksuelle forstyrrelser(inkl. rejsningsproblemer og nedsat sexlyst)

* Patienter, som oplever alvorlig (blødende) diarré, skal ophøre med isotretinoin behandling med det samme.

** Potentielt livstruende tilfælde af nedbrydning af muskelvæv er set.

Bivirkningerne forsvinder typisk, når dosis mindskes, eller når man holder op med at tage midlet (fx tørre øjne, uklart syn, nedsat nattesyn og hornhindebetændelse). Nogle bivirkninger kan dog vedblive, efter behandlingen er ophørt. Bruger du kontaktlinser, kan det blive nødvendigt at skifte til briller under behandlingen.


Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes:

  • hvis du har forhøjet mængde kolesterol i blodet
  • hvis man har taget for meget A-vitamin
  • ved samtidig behandling med tetracycliner (antibiotika)
  • hvis du er overfølsom over for soja eller jordnødder (peanuts).

Graviditet
Må ikke anvendes.

Fertile kvinder og mænd

For behandling af kvinder med acitretin gælder specifikke regler i forhold til udlevering, graviditetstest og prævention.

Graviditet skal undgås under behandlingen og mindst 1 måned efter behandlingens ophør. Se endvidere indlægsedlen.



Amning
Må ikke anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 2 måneders karantæne efter endt behandling.


Virkning
  • Virker ved at hæmme talgkirtlernes aktivitet og dermed dannelsen af hudorme.
  • Virkningen indtræder først efter 4-6 ugers behandling.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 10-50 timer.


Lægemiddelformer

Kapsler, bløde. 1 kapsel indeholder 20 mg isotretinoin.



Særlige advarsler
  • Isotretinoin "Teva" må ikke anvendes af kvinder i den fødedygtige alder, medmindre der anvendes et sikkert svangerskabsforebyggende middel under behandlingen og mindst 1 måned derefter. P-piller bør ikke anvendes som eneste svangerskabsforebyggende middel, da deres effekt nedsættes af Isotretinoin "Teva".
  • Det tilrådes, at der foretages graviditetstest 1 gang om måneden. Hvis graviditet indtræder, tilrådes abort.
  • Under behandlingen må man ikke tage vitaminpiller, der indeholder A-vitamin.
  • Ved tegn på depression bør midlet anvendes med forsigtighed.
  • Ved hjerte-karsygdomme bør der udvises særlig opmærksomhed.
  • Udsættelse for stærkt sollys og ultraviolet lys bør undgås. Om nødvendigt bør der anvendes et solbeskyttelsespræparat med en beskyttelsesfaktor på mindst 15.
  • Fertilitet: Behandling med Isotretinoin "Teva" påvirker ikke antallet og kvaliteten af sædcellerne. Kommende fædre kan bruge Isotretinoin "Teva" i de anbefalede doser uden risiko for fosterpåvirkning.
  • Isotretinoin "Teva" kan potentielt påvirke evnen til at køre bil og betjene maskiner.

Nedsat leverfunktion

Bør ikke anvendes ved dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Samtidig behandling med tetracycliner (antibiotika) eller methotrexat øger risikoen for alvorlige bivirkninger.
  • Isotretinoin "Teva" nedsætter effekten af p-piller.
  • Ved samtidig behandling med blodfortyndende middel (warfarin) kan dosisjustering af warfarin blive nødvendig.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 30 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering
Dispenseringsform og styrke bløde kapsler20 mg
Pris i kr. 170,60
Pakning 50 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering
Dispenseringsform og styrke bløde kapsler20 mg
Pris i kr. 169,25

Farvestoffer
Indigotin (indigocarmin) (E132)
Ponceau 4 R (cochenillerød A) (E124)
Titandioxid (E171)

Substitution
bløde kapsler 20 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI