Annonce

Jetrea


Producent: Oxurion

Indeholder
Jetrea er et middel mod øjensygdommen vitreomaculær traktion (VMT).

Virksomme stoffer
Ocriplasmin

Anvendelse

Jetrea anvendes til behandling af øjensygdommen vitreomaculær traktion (VMT) - også når det er forbundet med et lille hul i nethinden, som påvirker det centrale syn, man fx bruger, når man kører bil, læser og genkender ansigter.

Anvendes kun på sygehus.


Doseringsforslag

Findes som koncentrat til injektionsvæske, som fortyndes inden indsprøjtning.

Voksne

  • 0,125 mg gives som én enkelt injektion i det berørte øje. 
  • Du vil ikke få Jetrea i begge øjne samtidigt.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Blødning fra øjets slimhinder, Sorte pletter for øjnene, Synsforstyrrelser(herunder unormal farvesynstest), Øjensmerter
Almindelige (1-10%)
Betændelse i øjets glaslegeme, Blind plet i synsfeltet, Blødning i nethinden, Blødning i øjet, Forhøjet tryk i øjet, Forvrænget syn, Glaslegemeløsning, Gulsyn, Hævede øjenlåg, Hævelse af nethinden, Hævelse i øjets slimhinde, Hævelse inde i øjet, Lysfænomener, Lysfølsomhed i øjet, Nedbrydning af nethinden, Nethindeforandringer, Nethindeløsning, Regnbuehindebetændelse, Røde øjne, Rødmen af øjet, Sløret syn, Synsforstyrrelse hvor rette linjer forekommer krumme, Synspåvirkning, Synstab, Tørre øjne, Tåreflåd, Øjenirritation, Øjenkløe
Ikke almindelige (0,1-1%)
Dobbeltsyn, Forandringer på hornhinden, Forbigående blindhed, Løsning af øjets linse, Natteblindhed, Sår på hornhinden, Øjenbetændelse, Årehindebetændelse i øjet

Jetrea kan påvirke resultaterne fra visse øjenmålinger.


Bør ikke anvendes

Du må ikke få Jetrea, hvis du:

  • er allergisk over for ocriplasmin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Jetrea
  • har, eller har mistanke om en betændelseslignende tilstand (infektion) i eller omkring øjet.

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.


Virkning
  • Øjensygdommen VMT skyldes, at et gel-lignende materiale i bagerste del af øjet, kaldet glaslegemet, har hæftet sig fast i nethinden.
  • Midlet virker ved at adskille glaslegemet fra nethinden og hjælpe med at lukke et evt. opstået hul i nethinden, hvorved symptomerne fra VMT mindskes.


Lægemiddelformer

Koncentrat til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas (0,2 ml) indeholder 0,5 mg ocriplasmin.



Særlige advarsler

Kontakt straks din øjenlæge, hvis du får synsforstyrrelser eller andre symptomer i øjet efter injektion af Jetrea.




Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 1 stk.
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A
Dispenseringsform og styrke konc. til injektionsvæske, opl.0,5 mg/0,2 ml
Pris i kr. 32.250,80



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI