Annonce

Kanuma

A16AB14

Virksomme stoffer

Anvendelse

Kanuma anvendes til behandling af:

  • Den meget sjældne arvelige sygdom, lysosomal sur lipase (LAL)-mangel, der skyldes enzymmangel.

Må kun udleveres fra sygehus.

Doseringsforslag

Findes som koncentrat til infusionsvæske, der efter fortynding indsprøjtes i en blodåre.

Voksne og børn over 6 måneder

  • 1 mg pr. kg legemsvægt 1 gang hver 2. uge.
  • Dosis kan evt. øges til 3 mg pr. kg legemsvægt hver 2. uge.

Børn under 6 måneder

  • Begyndelsesdosis 1 mg pr. kg legemsvægt eller 3 mg pr. kg legemsvægt 1 gang om ugen.
  • Dosis kan evt. øges til 5 mg pr. kg legemsvægt.

Bemærk:

  • Erfaring savnes vedrørende overvægtige og ældre over 65 år.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hurtig puls, Hurtigere puls.
Hævede øjenlåg.
Mavesmerter, Diarré, Opkastning, Sure opstød.
Forhøjet temperatur, Feber, Kulderystelser, Træthed.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Overfølsomhed, Nældefeber.
Nedsat iltmætning.
Svimmelhed.
Hurtig vejrtrækning.
Hududslæt, Plettet udslæt med fortykkelse af huden.
Forhøjet blodtryk.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Oppustethed.
Reaktioner og ubehag på indstiksstedet.
Åndenød, Ubehag i brystet.
Lavt blodtryk, Øget blodophobning i en del af kroppen.

* Kun set hos spædbørn

** Kun set hos børn og voksne Forværring i for meget kolestrol i blodet og for meget fedt i blodet ses kun forbigående.

Bør ikke anvendes

Kanuma bør ikke anvendes:

  • Hvis du tidligere har fået anafylaktisk chok, som er en akut alvorlig allergisk tilstand, efter behandling med Kanuma.

Særlige advarsler

Kanuma skal anvendes med forsigtighed:

  • Efter første indsprøjtning samt efter hver ændring af dosis skal du blive 1 time på afdelingen, så sundhedspersonalet kan holde øje med, om du får symptomer på anafylaktisk chok eller en alvorlig overfølsomhedsreaktion.
  • Kanuma kan indeholde æggeprotein. Forsigtighed ved allergi over for dette protein.
  • Natriumindhold
    1 hætteglas indeholder natrium svarende til ca. 82 mg natriumchlorid. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.

Brug af anden medicin

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorpset.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Patienter med lysosomal sur lipase-mangel har lave niveauer af enzymet lysosomal sur lipase, som er vigtigt for at sænke den ophobning af fedt, som giver sundhedsmæssige komplikationer, herunder dårligt fungerende lever og væksthæmning. Lysosomal sur lipase forbedrer også fedtindholdet i blodet, herunder sænkning af forhøjet LDL ("det dårlige" kolesterol) og triglycerider.
  • Midlet kan erstatte den manglende mængde af enzymet lysosomal sur lipase.
  • Halveringstid i blodet () er ca. 6 minutter.

Håndtering og holdbarhed

Håndtering

  • Hætteglassene må ikke omrystes.

Holdbarhed

  • Opbevares i køleskab (2-8°C) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.
  • Koncentrat til infusionsvæske kan før tilberedning opbevares i højst 24 timer uden for køleskab ved højst 25°C beskyttet mod lys. Evt. ikke-anvendt koncentrat til infusionsvæske skal kasseres efter de 24 timer. Må ikke genplaceres i køleskab.
  • Hvert hætteglas er kun til engangsbrug.

Lægemiddelformer

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 2 mg sebelipase alfa.

Hjælpestoffer

Andre:

Citronsyre (E330) : konc. til infusionsvæske, opl. 2 mg/ml
Humant albumin : konc. til infusionsvæske, opl. 2 mg/ml
Sterilt vand : konc. til infusionsvæske, opl. 2 mg/ml
Trinatriumcitrat : konc. til infusionsvæske, opl. 2 mg/ml

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)konc. til infusionsvæske, opl. 2 mg/ml10 ml89.784,50

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

to. 17. feb. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI