Ketogan® er et stærkt smertestillende middel. Kombinationspræparat.
Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel. Vær opmærksom på risiko for overdosering, som kan vise sig som sløvhed og forvirring - især hos ældre. Læs mere.
Virksomme stoffer
Anvendelse
Ketogan® anvendes ved stærke akutte smerter, når mindre kraftigt virkende midler ikke er tilstrækkelige.
Doseringsforslag
Findes som tabletter og suppositorier (stikpiller til indføring i endetarmen).
- Voksne. Sædvanligvis 1 tablet eller 1 suppositorie hver 4.-6. time.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min)
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Mundtørhed. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Langsom puls. Forstoppelse, Kvalme, Opkastning. Sløvhed, Svimmelhed. Opstemthed. Manglende vandladning. Nedsat vejrtrækning. Lavt blodtryk. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Sløret syn. |
Ikke kendt. | Abstinenser, Tilvænning. Afhængighed af midlet. |
* Kan opstå hvis du pludselig afbryder behandlingen.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes ved
- alvorlige vejrtrækningsproblemer
- forstoppelse eller tarmslyng.
Bør ikke anvendes til børn.
Særlige advarsler
- Alkohol forstærker midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
- Bør undgås ved svær overfølsomhed for stærke smertestillende midler, som fx morfin.
- Forsigtighed ved forstørret prostata, da vandladningen kan gå i stå.
- Forsigtighed ved nedsat stofskifte, betændelse i bugspytkirtlen eller ved forhøjet tryk i hjernen.
- Forsigtighed ved søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn). Dosis skal muligvis sænkes.
- Midlet kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Er afhængighed opstået, vil pludseligt ophør med indtagelse af midlet udløse abstinenssymptomer, der viser sig ved almen utilpashed, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, diarré, hovedpine, rysten på arme og ben og evt. kramper. Desuden kan der opstå en stærk trang til atter at indtage stoffet. Ved ophør af behandlingen skal dosis derfor nedtrappes gradvist for at undgå abstinenser.
- Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Det betyder, at man har behov for højere og højere doser for at behandle de samme smerter.
Bemærk der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel:
Der er set flere eksempler på:
- At der er givet almindelig dosis til borgere med nedsat nyrefunktion. Det giver overdosering, da medicinen udskilles via nyrerne.
- At der er givet for høj dosis fx pga. dobbeltdosering og forveksling af medicinens styrke.
Overdosering kan medføre nedsat vejrtrækning og i værste fald død.
Nedsat leverfunktion
Dosis bør nedsættes.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Ketogan® må ikke anvendes til patienter, som er i behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom). Der skal gå mindst 14 dage mellem behandling med Ketogan® og MAO-hæmmere.
- Samtidig brug af visse midler mod depression (fx SSRI-midler og SNRI-midler), visse smertestillende midler (fx fentanyl) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand). Serotoninsyndrom kan være alvorligt og kræver hurtig lægehjælp.
- Ketogan® kan øge virkningen af sovemidler, midler mod depression og mod psykoser.
- Benzodiazepiner (beroligende midler) kan øge Ketogan®s sløvende virkning.
- Phenobarbital (epilepsimiddel) kan øge Ketogan®s sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
Graviditet
Amning
Trafik
Advarselstrekanten viser, at medicinen virker sløvende, og at den kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Hvis midlet påvirker din evne til at køre bil eller andet motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med promillekørsel og skal undgås. I henhold til Vejledning om helbredskrav til kørekort kan bilkørsel ikke anbefales ved fast behandling.
Læs mere om trafik og medicin.
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Ved dette præparat kan man få pillepas til rejser i Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.
Virkning
Ketobemidon
- Virker smertestillende ved at påvirke de områder i hjernen, der registrerer smerte.
- Ketobemidon er et morfinlignende middel, som ligner morfin både med hensyn til virkning og til bivirkninger.
- Virkningen indtræder efter ca. ½ time og varer 3-5 timer.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 2-3 timer.
Dimethylaminodifenylbuten
- Virker afslappende på den glatte muskulatur i fx tarm, galde- og urinveje.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Andre:
Lactose :
tabletter 5 + 25 mg
Firma
Tilskud
Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|
| (Recept) | tabletter 5 + 25 mg | 20 stk. (blister) | 208,45 |
| (Recept) | tabletter 5 + 25 mg | 100 stk. (blister) | 497,90 |
| (Recept) | suppositorier 10 + 50 mg | 10 stk. | 130,75 |
| (Recept) | suppositorier 10 + 50 mg | 10 stk. (blister) | 132,00 |
Læs mere om tilskud.
Læs mere om udlevering.
Substitution
Foto og identifikation
tabletter 5 + 25 mg |
---|
Præg | K |
Kærv | Delekærv |
Farve | hvid |
Mål i mm. | 9 x 9 |
 |
Revisionsdato
ti. 11. jan. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|