Annonce

Klopoxid "DAK"

N05BA02

Klopoxid "DAK" er et beroligende middel. Benzodiazepin.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Klopoxid "DAK" anvendes som beroligende middel ved angst og uro samt ved abstinenser efter alkoholmisbrug.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Angst og uro

  • Voksne. Sædvanligvis 10-40 mg i døgnet fordelt på 3-4 doser.
  • Ældre. Sædvanligvis 5 mg 2-4 gange i døgnet.
  • Børn over 6 år. Sædvanligvis 5 mg 2-4 gange i døgnet eventuelt stigende til 10 mg 2-3 gange i døgnet.

Alkoholabstinenser

Der kan være store individuelle forskelle i behov.

  • Ved indlæggelse doseres efter en individuel vurdering af abstinenssymptomerne og under regelmæssig kontrol af læge eller plejepersonale.
  • Ved behandling uden for sygehus aftrappes traditionelt efter et fast skema.
  • Ældre har oftest behov for nedsat dosis, evt. til halvdelen.
  • Der er kørselsforbud under behandlingen og normalt i 14 dage efter sidste dosis.

Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-10 ml/min)

Bivirkninger

Alle benzodiazepiner medfører risiko for fysisk og psykisk afhængighed samt tilvænning (særligt i forhold til den sløvende effekt). Risikoen for afhængighed øges, når dosis og behandlingsvarighed øges.

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Døsighed.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Balanceforstyrrelser, Træthed.
Hæmning af centralnervesystemet, Svimmelhed, Hovedpine.
Besvimelsesanfald.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hukommelsesbesvær.
Impotens.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Angst, Forvirring, Uventede psykiske reaktioner - fx aggressivitet og uro.
Nedsat vejrtrækning.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Ophobning af galde, Ødelæggelse af levercellerne.
Alvorlig bindevævssygdom.
Overfølsomhed over for sollys.
  • Tilvænning viser sig ved behov for stigende doser. Symptomer på afhængighed kan opstå ved pludseligt ophør efter længere tids brug og viser sig ved abstinenssymptomer i form af søvnløshed, uro, angst, appetitløshed, kvalme, svedtendens og rysten samt overfølsomhed over for lyd, lys, lugt og berøring. Efter høje doser kan der opstå kramper ved pludseligt ophør efter længere tids brug. Der kan gå flere dage efter ophør med indtagelse, før disse abstinenser viser sig.
  • Uventede pskykiske reaktioner ses oftest hos børn og ældre. Forekommer de, bør behandlingen afbrydes.

Bør ikke anvendes

  • Ved akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning bør midlet ikke anvendes, da tilstanden kan forværres.
  • Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan midlet forværre evt. vejrtrækningsbesvær.
  • Hvis man lider af den sjældne arvelige sygdom porfyri, skal midlet undgås da det kan udløse akutte sygdomsanfald.
  • Midlet må desuden ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lunger og alvorlig søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn).

Særlige advarsler

  • På grund af den store risiko for tilvænning og afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed med at anvende benzodiazepiner. Klopoxid "DAK" bør derfor kun anvendes kortvarigt.
  • Ved ophør af behandlingen skal dosis nedtrappes gradvist for at undgå abstinenser.
  • Klopoxid "DAK" skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lunger (behandling bør undgås ved meget dårligt fungerende lunger).
  • Ved depression eller angst ifm. depression bør Klopoxid "DAK" ikke anvendes som eneste behandling, da der kan være risiko for forværring af depressionen.
  • Tidligere alkohol- og medicinafhængighed. Anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- eller medicinafhængighed pga. risikoen for udvikling af nyt afhængighedssyndrom.
  • Øget risiko for fald hos ældre da midlet kan medføre sløvhed og muskelsvaghed.
  • Alkohol forstærker Klopoxid "DAK"s sløvende virkning.

Nedsat leverfunktion

  • Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis ved dårligt fungerende lever på grund af risiko for ophobning af stoffet i kroppen.
  • Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Disulfiram (Antabus®) kan øge virkningen af Klopoxid "DAK".
  • Theophyllin (astmamiddel) nedsætter virkningen af Klopoxid "DAK".

Øget risiko for hæmning af centralnervesystemet

Som for andre benzodiazepiner forstærkes midlets hæmmende virkning på centralnervesystemet (bl.a. med øget sløvhed og hæmning af vejrtrækningen) af:

Koma og død er forekommet ved samtidigt indtag af opioider og benzodiazepiner.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Generelt frarådes anvendelse under graviditet. Lave doser kan dog anvendes kortvarigt efter aftale med lægen. Ved anvendelse i 3. trimester kan der være en risiko for irritation og træthed hos barnet.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Hvis midlet påvirker din evne til at føre motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med promillekørsel og skal undgås. I henhold til Sundhedsstyrelsens
vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler kan kørekort ikke anbefales ved fast behandling.

Bloddonor

Må ikke tappes. 2 ugers karantæne efter endt behandling.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Ved dette præparat kan man få pillepas til rejser i Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Virkning

  • Virker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper.
  • Virkningen indtræder i løbet af 30 minutter.
  • Halveringstiden i blodet () er 10-48 timer.
  • Chlordiazepoxid bliver i kroppen omdannet til stoffet N-desmethyldiazepam, som har tilsvarende virkning. Halveringstiden I blodet () for N-desmethyldiazepam er 2-5 døgn.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) 10 mg (delekærv) eller 25 mg chlordiazepoxid.

Hjælpestoffer

Farve:

Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 10 mg, filmovertrukne tabletter 25 mg

Andre:

Lactose : filmovertrukne tabletter 10 mg, filmovertrukne tabletter 25 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)filmovertrukne tabletter 10 mg100 stk.224,25
(Recept)filmovertrukne tabletter 25 mg50 stk.114,20

Substitution

Foto og identifikation

filmovertrukne tabletter 10 mg
Prægintet præg
KærvDelekærv
Farvehvid
Mål i mm.4 x 10
filmovertrukne tabletter 10 mg
filmovertrukne tabletter 25 mg
Prægintet præg
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.8 x 8
filmovertrukne tabletter 25 mg

Revisionsdato

on. 1. mar. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI