Annonce

Latanoprost/Timolol "Paranova", komb.


Producent: Parallelimport

Indeholder
Latanoprost/Timolol "Paranova" er et øjenmiddel. Beta-blokker og prostaglandin-lignende middel i kombination.

Virksomme stoffer
Latanoprost
Timolol

Anvendelse

Latanoprost/Timolol "Paranova" anvendes ved visse former for grøn stær (åbenvinklet glaukom), hvor andre midler ikke virker tilstrækkeligt.


Doseringsforslag

Findes som øjendråber.

Voksne

  • Sædvanligvis 1 dråbe i hvert øje 1 gang i døgnet om morgenen.

Bemærk:

  • Luk øjet straks efter inddrypning af hver dråbe og pres med en finger ved den inderste øjenkrog i et par minutter. Så bevarer du lægemidlet i øjet i længere tid og mindsker de systemiske bivirkninger.
  • Sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Ændrede øjenvipper, Øget mængde pigmentfarve i regnbuehinden
Almindelige (1-10%)
Hovedpine
Hududslæt
Betændelse i øjenlågsrandene, Gener i øjets slimhinder og på øjenlåget, Pigmentforandringer på øjenlåget, Sløret syn, Øjenbetændelse, Øjenirritation(herunder stikken, brændende fornemmelse, kløe), Øjensmerter
Ikke almindelige (0,1-1%)
Langsom puls, Åndenød
Besvimelsesanfald, Depression, Svimmelhed
Hornhindebetændelse, Nedsat følsomhed i hornhinden, Synsforstyrrelser
Sjældne (0,01-0,1%)
Astma, Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre*, Hjerneblødning/blodprop i hjernen*, Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertestop*, Hjertesvigt*, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene*, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Iltmangel i hjernen*, Lavt blodtryk*, Muskelsammentrækninger i luftrørene*, Nedsat vejrtrækning*
Hårtab
Dobbeltsyn, Hævelse af hornhinden, Hævelse inde i øjet, Hævelse omkring øjnene, Regnbuehindebetændelse, Sår på hornhinden***, Årehindebetændelse i øjet
Ikke kendt
Mavesmerter*
Hukommelsesbesvær*, Nervøsitet*, Ændring i hudens følesans*
Cyste i øjet, Løsning af øjets årehinde**, Sår på øjenlågene

* Disse bivirkninger er set ved tabletbehandling med visse hjertemidler (beta-blokkere). Latanoprost/Timolol "Paranova" indeholder timolol, som også er en beta-blokker, og hvis timolol optages i blodbanen (systemisk virkning) kan det i sjældne tilfælde medføre samme bivirkninger som tabletbehandlingen. For at undgå at få systemiske bivirkninger skal du lukke øjet og presse en finger ved den inderste øjenkrog i et par minutter efter inddrypning.

** Forekommet ved kombination med andre præparater, der nedsætter produktionen af kammervæske i øjet.

*** Benzalkoniumchlorid kan i meget sjældne tilfælde medføre skade på hornhinden. Tæt overvågning er påkrævet ved hyppig eller langvarig anvendelse.

  • Der kan forekomme farveændringer af regnbuehinden i øjet (iris), som kan blive permanente.
  • Hornhindeforkalkning i forbindelse med brugen af øjendråber, som indeholder phosphat, er i meget sjældne tilfælde rapporteret hos patienter med markant beskadigede hornhinder.

Bør ikke anvendes

Latanoprost/Timolol "Paranova" bør ikke anvendes ved:

  • visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre
  • for lavt blodtryk
  • KOL
  • astma
  • overfølsomhed over for indholdsstofferne eller over for andre beta-blokkere.

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.


Virkning
  • Virker dels ved at blokere beta-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem, så produktionen af kammervæske mindskes (timolol), dels ved at øge afløbet af kammervæske (latanoprost). Begge dele medvirker til, at trykket i øjet nedsættes.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 17 minutter.


Lægemiddelformer

Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 50 mikrogram latanoprost og 5 mg timolol (som maleat).



Særlige advarsler

Latanoprost/Timolol "Paranova" skal anvendes med forsigtighed:

  • ved svær åreforkalkning i benene
  • ved svært regulerbar diabetes
  • ved alvorlig ustabil astma
  • ved en lang række øjensygdomme.
  • Latanoprost/Timolol "Paranova" kan desuden forværre den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis.
  • Da øjendråberne indeholder benzalkoniumchlorid, kan de misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser skal fjernes før inddrypning, og man bør vente mindst 15 minutter, før kontaktlinserne isættes igen.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Latanoprost/Timolol "Paranova" kan øge virkningen af midler mod forhøjet blodtryk og forstærke effekten af andre midler mod forhøjet tryk i øjnene.
  • Midlet kan øge virkningen af antidiabetika (midler mod diabetes) og skjule symptomer på fald i blodsukker (hypoglykæmi).
  • Desuden kan Latanoprost/Timolol "Paranova" medføre fald i blodtryk og lav puls, hvis det gives samtidig med visse midler mod depression (fluoxetin og paroxetin).

Bemærk: Hvis du skal opereres, skal narkoselægen informeres om, at du bruger Latanoprost/Timolol "Paranova".


Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted øjendråber, opløsning5 mg/ml+50 mikrog/mlParanova Danmark 3 x 2,5 ml 774,25

Substitution
øjendråber, opløsning 5 mg/ml+50 mikrog/ml


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI