L02AE02
Leuprorelin "Sandoz" er et middel som påvirker de overordnede kønshormoner. GnRH-analog.
Leuprorelin "Sandoz" anvendes ved fremskreden prostatakræft.
Findes som implantat til indsprøjtning under huden på maven.
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Vægtøgning. Knoglesmerter. Formindskelse af testikler, Nedsat sexlyst. Øget svedtendens. Hedeture. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Kvalme. Træthed. Leverpåvirkning, Vægttab. Nedsat appetit. Hovedpine, Ændring i hudens følesans. Depression, Søvnforstyrrelser. Natlig vandladning, Smertefuld vandladning. Udvikling af bryster hos mænd. Væskeophobning i fx arme og ben. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Allergiske reaktioner. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. |
Ikke kendt. | Påvirkning af ekg. Lungesygdom. |
I starten af behandlingen kan ses forbigående forhøjelse af testosteron i blodet samt evt. knoglesmerter. Knoglesmerterne kan mindskes, hvis man samtidig kortvarigt får et antiandrogen.
Samtidig behandling med lægemidler, som kan påvirke hjerterytmen (fx amiodaron), metadon, visse antibiotika (moxifloxacin) og midler mod psykoser, skal vurderes nøje, da kombinationen med Leuprorelin "Sandoz" kan medføre hjerterytmeforstyrrelser.
Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner (gælder kun mænd).
Virker ved at hæmme virkningen af overordnede kønshormoner, som produceres i hypofysen. Derved mindskes hormonproduktionen i æggestokke og testikler. Som følge heraf aftager endometriose, fibromer i livmoderen skrumper, og prostatakræft bremses.
Implantat. 1 implantat indeholder 3,6 mg eller 5 mg leuprorelin (som acetat).
Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
⬤ | (Recept) | implantat, inj.sprøjte 3,6 mg | 1 stk. | Udgået 28-12-2020 |
⬤ | (Recept) | implantat, inj.sprøjte 3,6 mg | 3 stk. | Udgået 28-12-2020 |
⬤ | (Recept) | implantat, inj.sprøjte 5 mg | 1 stk. | 2.238,75 |
fr. 30. okt. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 11. januar 2021.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.