Annonce

Liberelle, komb.

G03AA11

Liberelle er et svangerskabsforebyggende middel. P-piller. Kombinationspræparat med 2. generations gestagen.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Liberelle anvendes som svangerskabsforebyggende middel. Midlet indeholder to kvindelige kønshormoner, et østrogen og et gestagen. Der er samme hormonindhold i alle tabletterne.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

  • Man begynder på 1. dag i en menstruation. Der tages 1 tablet i døgnet i 21 dage, derefter pause i 7 dage, hvori der oftest kommer en menstruationslignende blødning.
  • Har man glemt at tage en tablet, skal man tage den, inden der er gået 12 timer, og man fortsætter derefter med at tage tabletterne til det sædvanlige tidspunkt.
  • Går der mere end 12 timer, er metoden usikker. 
  • Den sidst glemte tablet tages straks, eventuelt tages 2 tabletter samtidig. 
  • Herefter fortsætter man med at tage tabletterne til det sædvanlige tidspunkt, men samtidig må man i de næste 7 dage anvende anden form for prævention, fx kondom eller skum. 
  • Hvis der er mindre end 7 tabletter tilbage i pakningen, fortsættes med en ny, så snart den nuværende pakning er tom. Det vil sige, at der ikke skal holdes 7 dages pause som normalt.

Bemærk: Tabletterne bør tages på omtrent samme tidspunkt hver dag. For at undgå evt. kvalme kan tabletten tages ved sengetid.

Bivirkninger

Det er almindeligt med manglende blødning i tabletpausen og pletblødning uden for tabletpausen. Desuden ses følgende bivirkninger:

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blødning fra livmoderen, Smertefulde menstruationer.
Diarré, Kvalme, Opkastning.
Hovedpine.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forstoppelse, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Oppustethed.
Allergiske reaktioner.
Betændelse i og omkring skeden, Brystsmerter, Brystspænding, Udebleven menstruation, Udflåd.
Depression, Humørsvingninger, Nervøsitet, Søvnløshed.
Migræne.
Muskelkramper, Muskelsmerter, Rygsmerter.
Svimmelhed.
Urinvejsinfektion.
Acne, Hududslæt.
Vægtøgning.
Væskeophobning i kroppen.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hårtab.
Angst.
Åndenød.
Besvimelsesanfald, Forhøjet blodtryk.
Cyster på æggestokkene.
Synsforstyrrelser.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Blodprop i lungerne, Blodpropper.
Leverbetændelse.
Svulster.
Betændelse i bugspytkirtlen.
Ikke kendt.Brystkræft, Godartede knuder i brystet, Kræft i livmoderen, Livmoderhalskræft.
Svulster i leveren.
  • Desuden er der rapporteret enkelte tilfælde af alvorlig bindevævssygdom (systemisk lupus erythematosus (SLE)) og herpes hos kvinder, der anvender p-piller af kombinationstypen.
  • Hos særligt disponerede kvinder kan østrogener medføre allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.

Bør ikke anvendes

  • Liberelle bør ikke anvendes, hvis du har haft blodpropper (herunder forbigående blodprop i hjernen og hjertekrampe), hvis der er tilbøjelighed til disse sygdomme i din familie, eller hvis din læge vurderer, at du har en øget risiko for at få en blodprop.
  • Liberelle må desuden ikke anvendes ved alvorlige hjerteklaplidelser, ved brystkræft eller kræft i livmoderen, ved migræne med aura, ved alvorlig diabetes og ved visse sygdomme i lever og bugspytkirtel.
  • Liberelle må heller ikke anvendes ved svært forhøjet blodtryk, ved arveligt betinget højt kolesterolindhold i blodet, ved forstyrrelser i blodets evne til at størkne, eller hvis du har alvorlige hjerteklaplidelser.
  • Endvidere må midlet ikke anvendes, hvis du har haft gulsot i forbindelse med graviditet eller ved tidligere brug af p-piller, eller hvis du bløder fra skeden uden kendt årsag.
  • Liberelle bør desuden ikke anvendes, hvis du har fortykkede slimhinder i livmoderen.

Særlige advarsler

  • Hvis du har forhøjet blodtryk, store åreknuder eller betydelig overvægt, er over 35 år og er storryger, stiger din risiko for blodpropper, når du anvender p-piller.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved migrænelignende hovedpine.
  • Hvis du har opkastning eller diarré, kan virkningen af p-piller svigte, og anden form for prævention må anvendes.
  • Man bør holde pause med p-piller inden en evt. større operation.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi), visse aknemidler (isotretinoin) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Liberelle.
  • Liberelle kan øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation), visse 2. generations antipsykotika (midler mod psykose), selegilin (MAO-hæmmer), binyrebarkhormoner og tizanidin (muskelafslappende middel).
  • Østrogenbehandling kan medføre behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.
  • Liberelle kan desuden mindske virkningen af stoffet lamotrigin (epilepsimiddel).
  • Det er vist, at etoricoxib (gigtmiddel) kan øge virkningen af ethinylestradiol i p-piller. Det medfører muligvis en let øget risiko for bivirkninger (bl.a. blodpropper), hvis man tager Liberelle sammen med etoricoxib.
  • Statiner (midler mod forhøjet kolesterol), visse HIV-midler (bl.a. atazanavir og etravirin) samt grapefrugtjuice kan også øge virkningen af Liberelle.
  • Colesevelam (middel mod forhøjet kolesterol i blodet) nedsætter virkningen af østrogen i p-piller. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam.
  • Gigtmidler med indholdsstoffet etoricoxib og svampemidler med indholdsstoffet voriconazol kan øge virkningen af p-piller. Det medfører muligvis en let øget risiko for blodpropper, hvis man tager disse lægemidler sammen med p-piller.
  • Ethinylestradiol kan medføre en let øget effekt af bl.a. visse midler mod astma (theophyllin) eller mod kramper (tizanidin).

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Bloddonor

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen.
  • Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
  • Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 7 dages pause. I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 45 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 250 mikrogram norgestimat og 35 mikrogram ethinylestradiol.

Hjælpestoffer

Farve:

Indigotin (indigocarmin) (E132) : tabletter 0,25+0,035 mg

Andre:

Lactose : tabletter 0,25+0,035 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)
Genordn. B
tabletter 0,25+0,035 mg63 stk. (3x21) (blister)124,75

Substitution

Foto og identifikation

tabletter 0,25+0,035 mg
Prægintet præg
KærvIngen kærv
Farvelyseblå
Mål i mm.6 x 6
tabletter 0,25+0,035 mg

Revisionsdato

to. 28. maj. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 27. juli 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI