Annonce

Lidokain-noradrenalin "SAD", komb.

N01BB52

Lidokain-noradrenalin "SAD" er et lokalbedøvende middel. Kombinationspræparat.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Lidokain-noradrenalin "SAD" anvendes til lokalbedøvelse.

Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes omkring den nerve, der skal bedøves.
Doseringen er individuel og afhænger af, hvilke nerver der skal bedøves.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kvalme.
Lavt blodtryk.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Langsom puls.
Opkastning.
Svimmelhed, Ændring i hudens følesans.
Forhøjet blodtryk.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Påvirkning af centralnervesystemet.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertestop.
Dobbeltsyn.
Allergiske reaktioner.
Betændelse i hinderne omkring hjerne og rygmarv.
Nervebetændelse.
Nedsat vejrtrækning.
  • Hjerneblødning/blodprop i hjernen, manglende vandladning, psykoser samt forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre er set, men uden at hyppigheden har kunnet fastslås.
  • Bivirkningernes type og hyppighed afhænger af hvilke nerver, der skal bedøves.
  • Nogle af bivirkningerne kan være vanskelige at skelne fra virkningen af selve bedøvelsen eller de fysiske effekter af indsprøjtningen.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes, hvis man er allergisk overfor andre lokalbedøvende midler af samme type (amid-typen).

Særlige advarsler

Midlet skal bruges med forsigtighed:

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression og Parkinsons sygdom) i op til 14 dage før bedøvelsen giver en kraftig forstærkning og forlængelse af noradrenalins virkning.
  • Behandling med tricykliske antidepressive midler øger noradrenalins virkning på kredsløbet kraftigt.
  • Visse narkosemidler til inhalation øger hjertets følsomhed over for Lidokain-noradrenalin "SAD", og samtidig behandling kan medføre hjerterytmeforstyrrelser.
  • Alfa-blokkere (midler mod forhøjet blodtryk og psykoser) nedsætter virkningen af Lidokain-noradrenalin "SAD".
  • Samtidig behandling med visse midler mod Parkinsons sygdom kan medføre hurtig puls.
  • Propofol (narkosemiddel) forstærker adrenalins blodtrykforøgende virkning.
  • Fluvoxamin (middel mod depression), ciprofloxacin (antibiotikum) og visse beta-blokkere mod forhøjet blodtryk (propranolol og metoprolol) kan øge virkningen af Lidokain-noradrenalin "SAD".
  • Der er øget risiko for bivirkninger ved samtidig anvendelse af visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser (sotalol, amiodaron og propafenon).
  • Samtidig brug af visse midler til standsning af blødningen efter fødsel eller abort kan påvirke blodtrykket uhensigtsmæssigt.
  • Samtidig brug af propranolol eller lignende midler mod forhøjet blodtryk kan medføre forhøjet blodtryk og hjertebanken.
  • Samtidig brug af andre lokalbedøvende midler øger risikoen for bivirkninger.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik

Bloddonor

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker lokalbedøvende ved at blokere den elektriske impuls i nerven.
  • Er tilsat noradrenalin, som får blodkarrene til at trække sig sammen, så såret bløder mindre, og bedøvelsen varer længere.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed

Opbevares i køleskab (2-8ºC).

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder henholdsvis 10 mg og 20 mg lidocainhydrochlorid samt 5 mikrogram noradrenalin (som tartrat).

Hjælpestoffer

Konservering:

Natriummetabisulfit : injektionsvæske 10 mg/5 mikrog/ml, injektionsvæske 20 mg/5 mikrog/ml

Andre:

Dinatriumedetat : injektionsvæske 10 mg/5 mikrog/ml, injektionsvæske 20 mg/5 mikrog/ml
Natriumchlorid : injektionsvæske 10 mg/5 mikrog/ml, injektionsvæske 20 mg/5 mikrog/ml
Sterilt vand : injektionsvæske 10 mg/5 mikrog/ml, injektionsvæske 20 mg/5 mikrog/ml

Firma

SAD.

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)injektionsvæske 10 mg/5 mikrog/ml10 ml amp
(Recept)injektionsvæske 20 mg/5 mikrog/ml10 ml amp

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

to. 4. jun. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI