Annonce

Lisinoplus, komb.

C09BA03

Lisinoplus er et middel mod forhøjet blodtryk. ACE-hæmmer og vanddrivende middel i kombination.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Lisinoplus anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét middel ikke er tilstrækkelig.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne

  • Sædvanligvis 1-2 tabletter 1 gang i døgnet.

Bemærk:

  • Tabletterne synkes hele eller delte med et glas vand.
  • Tabletterne kan knuses.
  • Knuste tabletter kan opslæmmes i vand eller kan kommes på kold, blød mad.
  • Tabletterne kan tages med eller uden mad.
  • Erfaring savnes vedr. børn og unge under 17 år.

Bivirkninger

I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte personer komme udtalt blodtryksfald.

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Træthed.
Svimmelhed, Hovedpine.
Påvirkning af nyrerne.
Hoste.
Blodtryksfald når man rejser sig, Lavt blodtryk.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Betændelse i bugspytkirtlen, Mavesmerter.
Anfald af urinsyregigt.
Muskelkramper, Muskelsvaghed.
Ændring i hudens følesans.
Impotens.
Overfølsomhed over for sollys.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Akut vejrtrækningsbesvær.
Ikke kendt.Grøn stær, Nærsynethed, Synsforstyrrelser, Væskeudtrængning i øjets årehinde.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Hudkræft.
Depression.
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Karbetændelse i huden.

Bør ikke anvendes

Lisinoplus bør ikke anvendes ved kendt overfølsomhed over for af ACE-hæmmere eller vanddrivende midler af thiazid-typen pga. risiko for krydsallergi.

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
    • Forsnævring i legemspulsåren eller i pulsårerne til nyrerne
    • Sygdom i hjerteklapperne
    • Forstørret hjertemuskel
    • Bindevævssygdomme
    • Urinsyregigt
    • Diabetes
    • Øget tendens til blødninger pga. fald i antallet af blodplader.
    • Tendens til allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet (angioødem).
    • Hvis du tidligere har oplevet overfølsomhed for visse sulfonamider, som sulfamethizol (middel mod blærebetændelse), sulfamethoxazol og sulfasalazin.
  • Indholdet af kalium og natrium i blodet bør kontrolleres under behandlingen, da forstyrrelser i kaliumbalancen kan optræde.
  • Thiazider kan i meget sjældne tilfælde medføre alvorlige synsforstyrrelser med øjensmerter, nærsynethed og akut grøn stær.
  • Langvarig brug af hydrochlorthiazid kan muligvis øge risikoen for hudkræft, og du bør begrænse solbadning og brugen af solarium. Brug evt. creme med høj solfaktor.
  • Kontakt din læge, hvis du oplever mistænkelige sår eller pletter.

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Kombinationspræparatet sacubitril/valsartan må ikke anvendes sammen med Lisinoplus, og der skal være mindst 36 timer mellem behandling med de to præparater.
  • Kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin) kan nedsætte virkningen af Lisinoplus.
  • NSAID og acetylsalicylsyre i smertestillende doser (midler mod gigt og smerter) kan ligeledes nedsætte virkningen af Lisinoplus og samtidig øge risikoen for nyreskade, især hos ældre.
  • Lisinoplus kan øge virkningen af midler mod hjertekrampe og muskelafslappende midler, og det øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
  • Samtidig behandling med kalium, kaliumbesparende diuretika (vanddrivende), trimethoprim/sulfamethoxazol (antibiotika) eller ciclosporin (middel mod afstødning af organer ved transplantation) kan øge mængden af kalium i blodet.
  • Ved samtidig behandling med Lisinoplus og binyrebarkhormoner, beta2-stimulerende midler (midler mod astma og KOL) og amphotericin B (svampemiddel) kan blodets indhold af kalium nedsættes.
  • Ved samtidig brug af midler mod diabetes (sukkersyge) skal du jævnligt kontrollere dit blodsukker.
  • Hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, må du ikke behandles med aliskiren (en andet middel mod forhøjet blodtryk).
  • Samtidig behandling med angiotensin II-hæmmere eller aliskiren (andre midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for lavt blodtryk, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af nyrerne.
  • Ved samtidig behandling med everolimus (celledræbende middel) eller sirolimus (middel mod afstødning af organer efter transplantation) er der øget risiko for allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet (angioødem).
  • Lisinoplus nedsætter udskillelse af kalcium fra kroppen. Derfor anbefales kontrol af kalcium indhold i blodet, før opstart af behandling med tilskud indeholdende calcium.

Graviditet

Amning

Trafik

Bloddonor

Må tappes. Hvis du er i stabil behandling for forhøjet blodtryk gennem mindst 3 måneder, dvs. ingen ændring i medicin eller dosis.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Lisinopril hæmmer det enzym, der omdanner angiotensin I til det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Et fald i mængden af dette hormon fører til, at blodkarrene udvides, så blodtrykket falder. Midlet påvirker desuden salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne, så hjertet belastes mindre.
  • Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen. Herved falder blodtrykket.
  • Virkningen indtræder efter ca. 2 timer, er maksimal efter 4-6 timer og varer i ca. 24 timer.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 12 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder:

  • 12,5 mg hydrochlorthiazid og 10 mg lisinopril (delekærv),
  • 12,5 mg hydrochlorthiazid og 20 mg lisinopril (delekærv).

Hjælpestoffer

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)
Genordn. B
tabletter 20+12,5 mg30 stk. (blister)99,65
(Recept)
Genordn. B
tabletter 10+12,5 mg100 stk. (blister)250,00
(Recept)tabletter 20+12,5 mg100 stk. (blister)181,65

Substitution

Foto og identifikation

tabletter 10+12,5 mg
PrægC, 10
KærvDelekærv
Farvehvid
Mål i mm.6,6 x 6,6
tabletter 10+12,5 mg
tabletter 20+12,5 mg
PrægC, 20
KærvDelekærv
Farvehvid
Mål i mm.8 x 8
tabletter 20+12,5 mg

Revisionsdato

on. 11. jan. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI