Annonce

Locoid Capilar

D07AB02

Locoid Capilar er et middelstærkt virkende hudmiddel med binyrebarkhormon.

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Locoid Capilar anvendes til forskellige former for eksem samt ved visse andre hudsygdomme, fx psoriasis
  • Midlet kan desuden anvendes ved solskoldning og i visse tilfælde som kløestillende middel.
  • Kutanopløsning anvendes til intakt behåret hud, specielt i hårbunden.

Doseringsforslag

Findes som kutanopløsning.

Voksne og børn > 3 måneder

  • Smøres på huden i et tyndt lag 1-2 gange i døgnet i højst 6 uger.
  • Påsmøring bør begrænses til det mindst mulige areal, der er nødvendigt for at opnå effekt - særligt hos børn.

Bemærk:

  • For at undgå bivirkninger må behandlingen ikke vare længere end højst nødvendigt. Hos mindre børn og spædbørn (3-23 måneder) bør behandlingsvarigheden ikke overstige 7 dage.
  • Ophør efter længere tids behandling skal ske i løbet af nogle uger ved at nedsætte dosis gradvis eller evt. anvende et middel med svagt virkende binyrebarkhormon. I modsat fald kan der komme opblussen af hudsygdommen med rødme, svien og brænden.

Bivirkninger

Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Betændelse i huden, Hududslæt ved kontakt med midlet, Rødme.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Allergiske reaktioner.
Dårligt fungerende binyrebark.
Ikke kendt.Sløret syn.

* Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Bør ikke anvendes

  • Locoid Capilar bør ikke anvendes ved allergi over for indholdsstofferne eller ved infektion i huden (fx rosacea, acne, dermatitis, herpes eller skoldkopper). 
  • Ved mildere hudinfektioner kan lægemidlet i visse tilfælde anvendes, hvis infektionen behandles samtidig.

Særlige advarsler

  • Længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og under okklusion (fx en ble), kan øge optaget af medicinen i kroppen og medføre systemiske bivirkninger, som man ellers kun ser med fx binyrebarkhormon-tabletter. Det kan bl.a. dreje sig om knogleskørhed, grå stær, øget tendens til infektioner samt væskeophobning i kroppen og ændret fedtfordeling med måneansigt, tøndeformet krop og tynde arme og ben.
  • Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug.
  • Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør du kontakte din læge.

Brug af anden medicin

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning.

Trafik

Bloddonor

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

Virker ved at hæmme de vævsreaktioner, som ses i huden ved fx eksem eller psoriasis.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed

  • Efter åbning: Kan opbevares i højst 8 uger.

Lægemiddelformer

Kutanopløsning 0,1 %. 1 g indeholder 1 mg hydrocortison-17-butyrat.

Hjælpestoffer

Andre:

Citronsyre (E330) : kutanopløsning 0,1%, kutanopløsning 1 mg/g
Glycerol (E422) : kutanopløsning 0,1%, kutanopløsning 1 mg/g
Isopropylalkohol : kutanopløsning 0,1%, kutanopløsning 1 mg/g
Natriumcitrat (E331) : kutanopløsning 0,1%, kutanopløsning 1 mg/g
Polyvidon 90 : kutanopløsning 0,1%, kutanopløsning 1 mg/g
Renset vand : kutanopløsning 0,1%, kutanopløsning 1 mg/g

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)kutanopløsning 0,1%100 ml277,00
(Recept)
Genordn. B
kutanopløsning 1 mg/g100 ml245,55

Substitution

Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

kutanopløsning 0,1%
Locoid CheplapharmHydrocortison-17-butyrat, kutanopløsning 0,1%, Genordn. B

Foto og identifikation

Revisionsdato

fr. 24. feb. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI