Annonce

Lyxumia


Producent: Sanofi

Indeholder
Lyxumia er et middel mod diabetes 2.

Virksomme stoffer
Lixisenatid

Anvendelse

Lyxumia anvendes til behandling af:

  • Diabetes type 2, når det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med tabletbehandling mod diabetes og/eller insulin sammen med diæt, vægttab og motion.
  • Midlet skal anvendes sammen med andre midler mod diabetes.

Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske til indsprøjtning under huden.



Voksne

  • Begyndelsesdosis. 10 mikrogram i døgnet i 14 dage.
  • Derefter 20 mikrogram i døgnet fra dag 15.

Bemærk:

  • Du tager selv dine indsprøjtninger.
  • Du indsprøjter dosis 0-60 minutter før et vilkårligt måltid, men der bør vælges samme måltid hver dag.
  • Glemt dosis:
    • Du skal indsprøjte glemt dosis 0-60 minutter før næste måltid.
    • Hvis næste dosis skal gives før næste måltid, skal du springe den glemte dosis over.
    • Du må aldrig tage dobbeltdosis.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Diarré, Kvalme, Opkastning
Lavt blodsukker*
Hovedpine
Almindelige (1-10%)
Influenzalignende symptomer
Rygsmerter
Svimmelhed, Søvnighed
Hudkløe
Luftvejsinfektion, Virusinfektioner
Blærebetændelse
Ikke almindelige (0,1-1%)
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

*Nedsat sukkerniveau i blodet er set ved samtidig behandling med insulinfrigørende tabletter og/eller basal insulin.

I starten af behandlingen ses hyppigt forbigående bivirkninger fra mave-tarmkanalen.


Bør ikke anvendes

Lyxumia bør ikke anvendes ved:

  • Diabetes type 1
  • Diabetes med syreophobning i blodet.  

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Bør ikke anvendes af kvinder, der ønsker at blive gravide.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker ved at stimulere frigørelsen af insulin og hæmme frigørelsen af glucagon. Glucagon er et hormon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning. Herved nedsættes sukkerindholdet i blodet.
  • Halveringstid i blodet (T½) er ca. 3 timer.


Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning, fyldt pen. 1 dosis (0,2 ml) indeholder 10 mikrogram eller 20 mikrogram lixisenatid. 



Særlige advarsler

Lyxumia skal anvendes med forsigtighed:

  • Kontakt din læge ved vedvarende kraftige mavesmerter, som kan være et symptom på akut betændelse i bugspytkirtlen
  • Hvis du tidligere har haft akut betændelse i bugspytkirtlen
  • Ved alvorlige tarmsygdomme.
  • Du skal være ekstra opmærksom på væskemangel i forbindelse med bivirkninger fra mave-tarmkanalen og sørge for at få nok at drikke.

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min).



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Ved samtidig behandling med insulinfrigørende tabletter eller basal insulin kan dosis af insulinfrigørende tabletter eller basal insulin nedsættes for at mindske risikoen for lavt sukkerindhold i blodet.
  • Lyxumia forsinker tømningen af maven og kan derfor nedsætte optagelsen af visse typer tabletter og andre lægemidler til at tage gennem munden. Derfor bør disse lægemidler ikke tages til samme måltid som Lyxumia, og fx antibiotika bør tages mindst 1 timer før eller mindst 4 timer efter Lyxumia.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 1 stk.
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke injektionsvæske, opl. i pen10 mikrg
Pris i kr. 472,35
Pakning 2 stk. (Orifarm)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke injektionsvæske, opl. i pen20 mikrg
Pris i kr. 752,00
Pakning 2 stk. (Paranova)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke injektionsvæske, opl. i pen20 mikrg
Pris i kr. 557,85
Pakning 2 stk.
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke injektionsvæske, opl. i pen20 mikrg
Pris i kr. 898,50



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI