Annonce

Marilamed, komb.


Producent: KRKA

Indeholder
Marilamed er et middel mod forhøjet blodtryk. ACE-Hæmmer og vanddrivende middel i kombination.

Virksomme stoffer
Hydrochlorthiazid
Ramipril

Anvendelse

Marilamed anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét middel ikke er tilstrækkelig.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne

  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis ½ tablet om morgenen.
  • Dosis kan øges med mindst 3 ugers mellemrum til højst 2 tabletter om morgenen.

Bemærk:

  • Tabletterne skal synkes hele eller halve.
  • Tabletterne må ikke tygges eller knuses.
  • Der er ingen erfaring vedr. børn og unge under 18 år.


Mulige bivirkninger
I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte personer, der samtidig er i behandling med et vanddrivende middel, komme udtalt blodtryksfald.
Almindelige (1-10%)
Kraftesløshed, Træthed
Hoste
Anfald af urinsyregigt, For meget fedt i blodet, Forhøjet urinsyre i blodet, Lavt blodsukker, Nedsat følsomhed over for glucose
Hovedpine, Svimmelhed
Luftvejsinfektion
Ikke almindelige (0,1-1%)
Leverbetændelse
Blodtryksfald når man rejser sig, Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser, Lavt blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
For lidt kalium i blodet
Angst, Besvimelsesanfald, Humørsvingninger, Nervøsitet, Rysten, Sløvhed, Ændring i hudens følesans
Betændelse i huden, Hårtab, Overfølsomhed over for sollys
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
Impotens, Påvirkning af nyrerne
Synsforstyrrelser, Øjenbetændelse
Meget sjældne (under 0,01%)
Mavesmerter, Mundbetændelse
For meget kalium i blodet
Ikke kendt
Betændelse i bugspytkirtlen, Dårligt fungerende lever
Blodprop i hjertet, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene, Iltmangel i hjernen, Karbetændelse, Muskelsammentrækninger i luftrørene, Væske i lungerne
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer
For lidt natrium i blodet, Forhøjet calcium i blodet, Sukker i urinen, Udvikling af bryster hos mænd
Ledsmerter
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Forværret psoriasis, Hudkræft
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Udvikling af antistoffer
Betændelsestilstand i nyren
Grøn stær, Gulsyn, Høreforstyrrelser

Bør ikke anvendes

Marilamed bør ikke anvendes ved kendt overfølsomhed over for ACE-hæmmere eller vanddrivende midler af thiazid-typen pga. risiko for krydsallergi.

Nedsat nyrefunktion

Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)


Graviditet
Må ikke anvendes.

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes. hvis du er i stabil behandling for forhøjet blodtryk.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.


Virkning
  • Ramipril hæmmer det enzym, der omdanner angiotensin I til det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Et fald i mængden af dette hormon fører til, at blodkarrene udvides, så blodtrykket falder. Midlet påvirker desuden salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne, så hjertet belastes mindre.
  • Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen. Herved falder blodtrykket.
  • Virkningen indtræder efter ca. 2 timer, er maksimal efter 4-6 timer. og varer i ca. 24 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 15 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (delekærv) indeholder 25 mg hydrochlorthiazid og 5 mg ramipril.



Særlige advarsler
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
    • Forsnævring i legemspulsåren eller i pulsårerne til nyrerne
    • Sygdom i hjerteklapperne
    • Forstørret hjertemuskel
    • Bindevævssygdomme
    • Urinsyregigt
    • Diabetes
    • Øget tendens til blødninger pga. fald i antallet af blodplader.
    • Tendens til allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet (angioødem).
    • Hvis du tidligere har oplevet overfølsomhed for visse sulfonamider, som sulfamethizol (middel mod blærebetændelse), sulfamethoxazol og sulfasalazin.
  • Indholdet af kalium og natrium i blodet bør kontrolleres under behandlingen, da forstyrrelser i kaliumbalancen kan optræde.
  • Langvarig brug af hydrochlorthiazid kan muligvis øge risikoen for hudkræft, og du bør begrænse solbadning og brugen af solarium. Brug evt. creme med høj solfaktor.
  • Kontakt din læge, hvis du oplever mistænkelige sår eller pletter.

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-80 ml/min).

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Kombinationspræparatet sacubitril/valsartan må ikke anvendes sammen med Marilamed, og der skal være mindst 36 timer mellem behandling med de to præparater.
  • Hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, må du ikke behandles med aliskiren (en andet middel mod forhøjet blodtryk).
  • Kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin) kan nedsætte virkningen af Marilamed.
  • NSAID og acetylsalicylsyre i smertestillende doser (middel mod gigt og smerter) kan ligeledes nedsætte virkningen af Marilamed og samtidig øge risikoen for nyreskade, især hos ældre.
  • Marilamed kan øge virkningen af midler mod hjertekrampe og muskelafslappende midler, og det øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
  • Samtidig behandling med kalium, kaliumbesparende diuretika (vanddrivende), trimethoprim/sulfamethoxazol (antibiotika) eller ciclosporin (middel mod afstødning af organer ved transplantation) kan øge mængden af kalium i blodet.
  • Ved samtidig behandling med Marilamed og binyrebarkhormoner, beta2-stimulerende midler (midler mod astma og KOL) og amphotericin B (svampemiddel) kan blodets indhold af kalium nedsættes.
  • Samtidig behandling med angiotensin II-hæmmere eller aliskiren (andre midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for lavt blodtryk, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af nyrerne.
  • Ved samtidig brug af midler mod diabetes (sukkersyge) skal du jævnligt kontrollere dit blodsukker.
  • Ved samtidig behandling med everolimus (celledræbende middel) eller sirolimus (middel mod afstødning af organer efter transplantation) er der øget risiko for allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet (angioødem).

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 100 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke tabletter5+25 mg
Pris i kr. 152,10

Substitution
tabletter 5+25 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI