Annonce

Melatonin "Unimedic Pharma"

N05CH01

Melatonin "Unimedic Pharma" er et søvnregulerende middel.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Melatonin "Unimedic Pharma" anvendes til:

  • Kortvarig behandling af jetlag hos voksne.
  • Søvnløshed hos børn og unge 6-17 år med ADHD, hvor andre tiltag ikke har hjulpet tilstrækkeligt.

Doseringsforslag

Findes som oral opløsning (væske til at drikke).

Kortvarig behandling af jetlag

  • Voksne. Individuel dosering. Sædvanligvis 1-5 mg (1-5 ml) i døgnet i højst 5 dage. Dosis kan evt. øges til 6 mg (6 ml) i døgnet.
  • Første dosis indtages efter ankomst mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid.
  • Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år.
  • Erfaring savnes med brug af melatonin mod jetlag til børn og unge under 18 år.

Søvnløshed ved ADHD

  • Børn og unge 6-17 år. Sædvanligvis 1-2 mg (1-2 ml) ½-1 time før sovetid. Dosis kan evt. øges til 6 mg (6 ml) i døgnet.
  • Erfaring savnes vedr. behandling længere end 3 år.
  • Erfaring savnes med brug af melatonin mod søvnløshed ved ADHD til voksne og ældre.
  • Effekten af behandlingen bør vurderes regelmæssigt af en læge (normalt 3 måneder efter behandlingsstart og ellers fx hver 6. måned).

Bemærk:

  • Samtidig indtag af mad kan øge optagelsen af melatonin. Ca. 2 timer anbefales mellem indtag af mad og indtag af Melatonin "Unimedic Pharma".

Bivirkninger

Bør ikke anvendes

Særlige advarsler

Melatonin "Unimedic Pharma" bør ikke indtages sammen med alkohol, da den søvnregulerende effekt nedsættes.

Autoimmune sygdomme

Der er begrænset erfaring med brug hos patienter med såkaldt autoimmune sygdomme (fx visse former for gigt, visse typer sygdomme med blodmangel eller visse former for betændelse i leveren). Der har været enkelte tilfælde, hvor sygdommen er blevet forværret samtidigt med, at man har taget Melatonin "Unimedic Pharma".

Blodsukker

Der har været enkelte tilfælde med påvirkning af blodsukkermålinger, når Melatonin "Unimedic Pharma" er taget sammen med måltider med stort indhold af kulhydrater. Ved diabetes og nedsat følsomhed over for glucose bør Melatonin "Unimedic Pharma" tages 2-3 timer før eller efter et måltid.

Døsighed

Melatonin "Unimedic Pharma" kan medføre døsighed. Man skal være opmærksom på evt. situationer, hvor dette kan udgøre en sikkerhedsrisiko (fx bilkørsel og betjening af maskiner).

Kramper

Øget hyppighed af krampeanfald har været forbundet med brug af Melatonin "Unimedic Pharma" ved eksisterende tendens til kramper (fx epilepsi), men sammenhængen er usikker.

Nedsat leverfunktion

Bør ikke bruges ved dårligt fungerende lever pga. manglende erfaring.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Fluvoxamin (mod depression) øger virkningen af Melatonin "Unimedic Pharma". Kombinationen bør undgås.
  • Melatonin "Unimedic Pharma" kan øge virkningen af sovemidler og benzodiazepiner.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

Melatonin er et søvnregulerende hormon, som udskilles fra koglekirtlen i hjernen. Udskillelsen styres bl.a. af døgnrytmen og mængden af dagslys. Kunstigt tilføjet melatonin har i nogle tilfælde vist sig at kunne forbedre søvnkvaliteten. Det gælder bl.a. ved jetlag, hvor søvnen kan være forstyrret pga. omstilling til en ny døgnrytme.

Halveringstiden i blodet () er 3-4 timer.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed

  • Opbevares i original flaske for at beskytte mod lys.
  • Efter åbning: Kan opbevares i højst 6 måneder.

Lægemiddelformer

Oral opløsning. 1 ml indeholder 1 mg melatonin.

Hjælpestoffer

Konservering:

Methylparahydroxybenzoat (E218) : oral opløsning 1 mg/ml

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)oral opløsning 1 mg/ml100 ml433,55

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

on. 13. apr. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI