Annonce

Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning

tabletter og oral opløsning

N07BC02

Metadon "DAK" er et stærkt smertestillende middel. Anvendes til afvænning ved afhængighed af morfin eller morfinlignende stoffer.

Bemærk: der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel. Vær opmærksom på risiko for overdosering, som kan vise sig som sløvhed og forvirring - særligt hos ældre. Læs mere.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Metadon "DAK" anvendes

  • ved stærke kroniske smerter, når mindre kraftigt virkende midler ikke er tilstrækkelige.
  • til nedtrapning hos personer, der er afhængige af morfin eller morfinlignende stoffer (fx heroin).

Doseringsforslag

Findes som tabletter og oral opløsning (væske til at drikke).


Smerter

  • Voksne
    • Startdosis. Sædvanligvis 2,5 mg 2-3 gange i døgnet.
  • Ældre
    • Dosis skal nedsættes.
  • Børn
    • Sædvanligvis 0,2-0,3 mg pr. kg legemsvægt 2-3 gange i døgnet.


Afvænning ved afhængighed af morfin eller morfinlignende stoffer

Dosis er individuel.

Bemærk:

  • Bør ikke tages oftere end hver 4.-8. time, da man ellers risikere ophobning af stoffet i kroppen.
  • Delekærven i tabletten kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.

Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min)

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Stop i mavesækken.
Udvikling af bryster hos mænd.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forstoppelse, Kvalme, Opkastning.
Svimmelhed.
Bevidsthedssvækkelse, Sløvhed.
Manglende vandladning.
Seksuelle forstyrrelser.
Hudkløe, Øget svedtendens.
Ansigtsrødme.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Langsom puls.
Kramper i galdevejene.
Forvirring, Humørsvingninger, Opstemthed, Uro og rastløshed.
Nedsat vejrtrækning, Væske i lungerne.
Blodtryksfald når man rejser sig.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Hjertebanken.
Påvirkning af ekg.
Hallucinationer.
Ikke kendt.Abstinenser.
Lavt blodsukker.
Gener fra urinvejene.
Kredsløbschok.

* set efter længere tids brug.

** Forlænget QT-interval er en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen, som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.

  • Ofte aftager bivirkningerne under længerevarende behandling, men fx svedtendens, forstoppelse og nedsat sexlyst kan vedvare i længere tid.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved alvorlige vejrtrækningsproblemer.

Særlige advarsler

  • Skal anvendes med forsigtighed ved
    • Addisons sygdom
    • behandling af ældre
    • bevidsthedspåvirkning
    • forhøjet tryk i kraniet og kranieskader
    • svulst i binyremarven (fæokromocytom).
    • Dårligt fungerende hypofyse (kirtel ved hjernen)
    • åndedrætsbesvær
    • lavt stofskifte
    • forstørret prostata
    • hjerte-kar-sygdomme
    • sygdomme i galdevejene
    • visse tarmsygdomme.
  • Midlet kan nedsætte dannelsen af binyrebarkhormon og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt med tilskud af binyrebarkhormon under behandlingen.
  • For lavt blodsukker er set i nogle tilfælde, når dosis øges og man skal muligvis have målt blodsukker efter øgning af dosis.
  • Der kan være risiko for at midlet ophobes i kroppen ved gentagen brug.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
  • Forsigtighed ved søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn). Dosis skal muligvis sænkes.
  • Midlet kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Er afhængighed opstået, vil pludseligt ophør med indtagelse af midlet udløse abstinenssymptomer, der viser sig ved almen utilpashed, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, diarré, hovedpine, rysten på arme og ben og evt. kramper. Desuden kan der opstå en stærk trang til atter at indtage stoffet. Ved ophør af behandlingen skal dosis derfor nedtrappes gradvist for at undgå abstinenser.
  • Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Det betyder, at man har behov for højere og højere doser for at behandle de samme smerter.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man har øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval - en særlig type rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder fx ved for lidt kalium i blodet, langsom puls, forskellige hjertelidelser, samtidig brug af vanddrivende midler samt hvis man er kvinde eller over 65 år.
  • Alkohol: Oral opløsning indeholder en mindre mængde alkohol, sædvanligvis mindre end 100 mikrogram pr. dosis, idet 1 ml oral opløsning indeholder 24 mg alkohol.

Bemærk der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel:

Der er set flere eksempler på:

  • At der er givet almindelig dosis til borgere med nedsat nyrefunktion. Det giver overdosering, da medicinen udskilles via nyrerne.
  • At der er givet for høj dosis fx pga. dobbeltdosering og forveksling af medicinens styrke.

Overdosering kan medføre nedsat vejrtrækning og i værste fald død.

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Rifampicin (tuberkulosemiddel) og visse HIV-midler nedsætter virkningen af Metadon "DAK".
  • Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (beroligende midler og sovemidler) og phenobarbital (epilepsimiddel) forstærker Metadon "DAK"s hæmmende virkning på centralnervesystemet (bl.a. med øget sløvhed og påvirkning af vejrtrækningen).
  • Bl.a. visse svampemidler (fluconazol og voriconazol) kan øge virkningen af Metadon "DAK", mens visse andre midler, bl.a. visse midler mod HIV (proteasehæmmere) samt naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Metadon "DAK".
  • Samtidig behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan give kramper, forhøjet temperatur og ændret blodtryk.
  • Samtidig brug af visse midler mod depression (fx SSRI-midler, SNRI-midler), visse smertestillende midler (tramadol, fentanyl), visse midler mod ADHD (amfetamin) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand), der kræver hurtig lægehjælp.
  • Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er risiko for lav fødselsvægt, men ikke misdannelser. Hvis midlet bruges sidst i graviditeten, kan barnet få abstinenssymptomer efter fødslen. Anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik

Advarselstrekanten viser, at medicinen virker sløvende, og at den kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Hvis midlet påvirker din evne til at køre bil eller andet motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med promillekørsel og skal undgås. Hvis du er i behandling med dette middel, skal din læge vurdere, om du må køre bil, se mere i Vejledning om helbredskrav til kørekort.

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.

Schengenattest (pillepas)

Ved dette præparat kan man få pillepas til rejser i Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Virkning

  • Virker smertestillende ved at påvirke de områder i hjernen, der registrerer smerte.
    Metadon er et morfinlignende middel, som ligner morfin både med hensyn til virkning og til bivirkninger.
  • Ved afvænning af stofmisbrugere anvendes metadon til at mindske abstinenssymptomerne.
  • Virkningen varer 4-5 timer.
  • Halveringstiden i blodet () er 15-60 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 5 mg methadonhydrochlorid.
Oral opløsning. 1 ml indeholder 1 mg methadonhydrochlorid.

Hjælpestoffer

Konservering:

Methylparahydroxybenzoat (E218) : oral opløsning 1 mg/ml
Propylparahydroxybenzoat (E216) : oral opløsning 1 mg/ml

Smag:

Appelsin : oral opløsning 1 mg/ml

Andre:

Ethanol : oral opløsning 1 mg/ml
Lactose : tabletter 5 mg

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du muligvis få tilskud. Spørg din læge.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)tabletter 5 mg20 stk. (blister)40,40
(Recept)tabletter 5 mg100 stk.69,45
(Recept)oral opløsning 1 mg/ml10 ml28,05
(Recept)oral opløsning 1 mg/ml40 ml38,50
(Recept)oral opløsning 1 mg/ml50 ml42,05
(Recept)oral opløsning 1 mg/ml80 ml47,75
(Recept)oral opløsning 1 mg/ml100 ml58,75
(Recept)oral opløsning 1 mg/ml1000 ml115,95
(Recept)oral opløsning 1 mg/ml5000 ml416,80

Substitution

Foto og identifikation

tabletter 5 mg
Prægintet præg
KærvDelekærv for nemmere indtagelse
Farvehvid
Mål i mm.8 x 8
tabletter 5 mg

Revisionsdato

on. 5. aug. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. november 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI