Annonce

Methotrexat "Accord"


Producent: Accord

Indeholder
Methotrexat "Accord" er et celledræbende middel (antimetabolit).

Virksomme stoffer
Methotrexat

Anvendelse

Methotrexat "Accord" anvendes til behandling af visse former for kræft, bl.a. brystkræft, blærekræft og leukæmi (kræft i blodet).


Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske og koncentrat til infusionsvæske, der efter fortynding indgives i en blodåre.

  • Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
  • Behandlingen er individuel og afpasses dels efter virkningen, dels efter graden og omfanget af bivirkninger.

Nedsat nyrefunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min)



Mulige bivirkninger
Forekomsten og sværhedsgraden af bivirkninger afhænger af størrelsen af de anvendte doser.
Meget almindelige (over 10%)
Nedsat appetit
Forhøjet galdefarvestof, Kvalme, Leverpåvirkning, Mavesmerter, Mundbetændelse, Opkastning, Sår i munden
Almindelige (1-10%)
Diarré
Arvæv i lungerne, Hoste, Lungebetændelse, Næseblod
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Døsighed, Hovedpine, Svimmelhed
Hudkløe, Hududslæt, Hårtab
Infektioner
Ikke almindelige (0,1-1%)
Arvæv i leveren, Betændelse i bugspytkirtlen, Blødning i mave-tarmkanalen, Skrumpelever
Karbetændelse, Væske i lungerne, Åndenød
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Hævede lymfeknuder, Nedsat proteinmængde i blodet, Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer
Diabetes
Knogleskørhed, Ledsmerter
Depression, Forvirring, Kramper
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Helvedesild, Overfølsomhed over for sollys
Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Blod i urinen, Vandladningsbesvær
Sjældne (0,01-0,1%)
Blødning fra mave-tarmkanalen, Leverbetændelse, Leverskade, Udspiling af tyktarmen
Betændelse i hjertets hinder, Blodpropper, Lavt blodtryk, Væskeophobning i hjertesækken, Væskesamling i lungehinderne
Lavt indhold af immunglobulin i blodet
Knoglebrud
Humørsvingninger, Lammelse, Lammelse i den ene ansigts- og kropshalvdel, Problemer med tankevirksomhed og hukommelse, Talebesvær
Småblødninger i hud og slimhinder
Blodforgiftning
Akut nyreskade, Impotens, Nedsat antal sædceller i sædvæsken, Ophørt urinproduktion
Synsforstyrrelser
Meget sjældne (under 0,01%)
Pludselig død
Opkastning af blod
Betændelse i lymfekirtler
Udvikling af bryster hos mænd
Betændelse i hjernens hinder, Ændring i hudens følesans
Sårhelingsproblemer
Nedsat evne til at få børn
Forbigående blindhed, Nethindeforandringer
Ikke kendt
Blødning i lungerne, For lidt ilt i blodet
Blødning
Nedbrydning af kæbeknoglen
Påvirkning af nervesystemet
Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer

Hvis organismen ikke er i stand til at skille sig af med alle de celler, som Injexate har ødelagt, kan der opstå såkaldt tumorlyse, som kan føre til et unormalt højt niveau af affaldsstoffer i blodet og eventuelt nyresvigt. Hvis der opstår smerter i siden, eller hvis der er blod i urinen, kan det være et tegn på tumorlyse, og i dette tilfælde skal man søge læge.



Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med brug af midlet til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.

Læs mere om gravide og medicin.

Fertile kvinder og mænd

Kvinder i den fødedygtige alder og mænd skal anvende sikker prævention under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter.



Amning
Må ikke anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker ved at hæmme omdannelsen af folsyre. Midlet griber herved ind i cellens stofskifte, bl.a. ved at hæmme opbygningen af DNA (cellens genetiske kode), som er afgørende for cellens funktion og overlevelse.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 8-15 timer.


Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 25 mg methotrexat.

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 100 mg methotrexat.



Særlige advarsler
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende knoglemarv.
  • Vaccination med levende vaccine bør undgås
  • Natriumindhold

    1 ml injektionsvæske indeholder natrium svarende til 12 mg natriumchlorid. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Acetylsalicylsyre (middel mod gigt og smerter), midler mod urinsyregigt (fenylbutazon og probenecid), omeprazol (middel mod mavesår) samt trimethoprim (antibiotikum) kan øge virkningen af Methotrexat "Accord".
  • Leverfunktionen skal overvåges ved samtidig behandling med leflunomid (middel mod leddegigt), azathioprin (middel mod kræft og til organtransplantation), sulfasalazin (gigt- og tarmmiddel), isotretinoin (middel mod bumser) og acitretin (middel mod psoriasis).

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 2 ml
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen
Dispenseringsform og styrke injektionsvæske, opl.25 mg/ml
Pris i kr. 125,05
Pakning 20 ml
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen
Dispenseringsform og styrke injektionsvæske, opl.25 mg/ml
Pris i kr. 490,20
Pakning 10 ml
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen
Dispenseringsform og styrke konc. til infusionsvæske, opl.100 mg/ml
Pris i kr. 490,20
Pakning 50 ml
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen
Dispenseringsform og styrke konc. til infusionsvæske, opl.100 mg/ml
Pris i kr. 2.721,85



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI