Annonce

Metolazon "Abcur"

C03BA08

Metolazon "Abcur" er et vanddrivende middel.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Metolazon "Abcur" anvendes ved ødemer (ophobning af vand i kroppen) i forbindelse med nyresygdom, når anden behandling ikke er mulig.

Må kun udleveres på sygehus eller på en recept, der er udskrevet af en speciallæge.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne

  • Begyndelsesdosis 2,5 mg 1 gang i døgnet stigende til højst 10 mg 1 gang i døgnet.

Bemærk:

  • Tabletterne kan tages med eller uden mad, men skal tages på samme tidspunkt hver dag i forhold til måltider.
  • Tabletterne kan om nødvendigt knuses. Knuste tabletter kan opslæmmes i vand.
  • Erfaring savnes vedr. børn og unge under 16 år.

Bivirkninger

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Opkastning.
Træthed.
Forhøjet urinsyre i blodet, Sukker i urinen, Forhøjet urinstof og kreatinin i blodet.
For lidt kalium i blodet, For lidt natrium i blodet, Forhøjet blodsukker.
Muskelkramper.
Svimmelhed, Hovedpine.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
Anfald af urinsyregigt.
Karbetændelse.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Blodmangel, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Leverbetændelse, Ophobning af galde.
Forhøjet calcium i blodet.
Påvirkning af nyrerne.
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Ikke kendt.Grøn stær, Nærsynethed, Væskeudtrængning i øjets årehinde.

Bør ikke anvendes

Metolazon "Abcur" bør ikke anvendes ved:

  • Ophørt urinproduktion
  • Alvorlige forstyrrelser i blodets saltbalance
  • Koma pga. leversygdom.

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved ældre.
  • Hvis du har diabetes, skal dit blodsukker måles regelmæssigt.
  • Indholdet af kalium og natrium i blodet vil blive kontrolleret under behandlingen.
  • Forsigtighed hvis du tidligere har oplevet alvorlig overfølsomhed for visse sulfonamider, som sulfamethizol (middel mod blærebetændelse), sulfamethoxazol og sulfasalazin.
  • Midlet kan i meget sjældne tilfælde medføre alvorlige synsforstyrrelser med øjensmerter, nærsynethed og akut grøn stær.

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Midler mod forhøjet blodtryk kan øge risikoen for lavt blodtryk, især i begyndelsen af behandlingen.
  • Alkohol og phenobarbital (middel mod epilepsi) forstærker risikoen for lavt blodtryk, når man rejser sig op.
  • Furosemid (andet vanddrivende middel) kan øge virkningen af Metolazon "Abcur".
  • Binyrebarkhormoner kan øge risikoen for lavt kaliumindhold i blodet.
  • NSAID (midler mod gigt og smerter) kan hæmme virkningen af Metolazon "Abcur" og påvirke nyrerne.
  • Midler mod forhøjet blodtryk (ACE-hæmmere, angiotensin-II-antagonister) og midler mod hjertesvigt (eplerenon og spironolacton) kan påvirke nyrerne, hvis de gives samtidig med Metolazon "Abcur".
  • Muligvis kan warfarin (K-vitamin-antagonist) føre til forlænget blødningstid.
  • Metolazon "Abcur" kan øge virkningen af lithium (middel mod mani) og samtidig behandling med lithium bør undgås.

Graviditet

Amning

Trafik

Bloddonor

Må tappes. Hvis du er i stabil behandling for forhøjet blodtryk gennem mindst 3 måneder, dvs. ingen ændring i medicin eller dosis.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at øge saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med, og herved øges urinmængden, ligesom udskillelsen af kalium øges.
  • Halveringstiden i blodet () er 8-10 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 5 mg (delekærv) metolazon.

Hjælpestoffer

Andre:

Lactose : tabletter 5 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)tabletter 5 mg100 stk. (blister)1.986,65

Substitution

Foto og identifikation

tabletter 5 mg
Prægintet præg
KærvDelekærv
Farvehvid
Mål i mm.7 x 7
tabletter 5 mg

Revisionsdato

on. 30. nov. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI