Metoprolol "GEA" er et middel mod hjerte- og kredsløbslidelser. Selektiv beta-blokker.
Virksomme stoffer
Anvendelse
Metoprolol "GEA" anvendes:
Doseringsforslag
Findes som depottabletter.
Forhøjet blodtryk
Voksne
- 50-100 mg i døgnet.
- Dosis kan evt. øges til 200 mg 1 gang i døgnet.
Børn over 6 år
- 0,5-2 mg pr. kg legemsvægt, højst 200 mg i døgnet.
Hjerterytmeforstyrrelser
Voksne
- 50-200 mg 1 gang i døgnet. Kan evt. øges.
Hjertekrampe
Voksne
- 50-200 mg 1 gang i døgnet.
Hjertesvigt
Voksne
- Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 12,5-25 mg 1 gang i døgnet i 14 dage.
- Herefter øges dosis i løbet af uger/måneder til højst 200 mg 1 gang i døgnet.
Forebyggelse efter blodprop i hjertet
Voksne
- Sædvanligvis 200 mg 1 gang i døgnet.
Andre hjertelidelser med hjertebanken
Voksne
- 100-200 mg 1 gang i døgnet.
Forhøjet stofskifte
Voksne
- 50-200 mg 1 gang i døgnet. Kan evt. øges.
Rystesyge og forebyggelse af migræne
Voksne
- Sædvanligvis 100-200 mg 1 gang i døgnet.
Bemærk:
- Depottabletterne skal synkes hele med et glas vand.
- Depottabletterne med delekærv kan deles og herefter synkes med et glas vand.
- Depottabletterne må ikke tygges eller knuses.
- Det anbefales at tage dosis om morgenen.
- Depottabletterne tages konsekvent med eller uden mad.
- Der er ingen erfaring vedr. børn under 6 år.
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Træthed. Blodtryksfald når man rejser sig, Lavt blodtryk. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Langsom puls, Hjertebanken. Mavesmerter, Diarré, Forstoppelse, Kvalme. Balanceforstyrrelser. Svimmelhed, Hovedpine. Åndenød. Kolde hænder og fødder. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Forstyrrelser i hjertets elektriske ledningssystem, Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Forværret hjertesvigt, Hjerterytmeforstyrrelser. Muskelkramper. Ændring i hudens følesans. Depression, Hallucinationer, Koncentrationsbesvær. Muskelsammentrækninger i luftrørene. Hævelser pga. væskeophobning i kroppen. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Synsforstyrrelser, Øjenbetændelse. Leverpåvirkning. Forværret diabetes. Angst, Nervøsitet. Impotens. Hårtab. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Høreforstyrrelser, Tinnitus. Leverbetændelse. Forværret psoriasis. Ledbetændelse, Ledsmerter, Muskelsvaghed. Forvirring, Personlighedsændringer. Overfølsomhed over for sollys. Besvimelsesanfald. |
Ikke kendt. | Forværring af hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene. |
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Metoprolol "GEA" bør ikke anvendes ved:
- allergi overfor beta-blokkere
- visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre
- meget lav puls
- for lavt blodtryk
- sygdom i hjertets sinusknude
- alvorlige kredsløbsforstyrrelser
- syreophobning i blodet
- alvorlig form for astma eller KOL
- ved ubehandlet sygeligt forøget binyremarv (fæokromocytom).
Særlige advarsler
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
- astma
- KOL
- kredsløbsforstyrrelser
- psoriasis
- en speciel form for hjertekrampe (Prinzmetal angina)
- svært regulerbar sukkersyge
- tidligere alvorlig allergilignende reaktion.
- Ved ophør efter længere tids behandling skal dosis om muligt gradvis nedsættes over 7-14 dage for at undgå hjertebanken og hjertekrampe.
Nedsat leverfunktion
Forsigtighed ved meget dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Midler mod depression (fluoxetin, paroxetin) må ikke tages sammen med Metoprolol "GEA".
- Andre midler mod depression (escitalopram, duloxetin, sertralin), diphenhydramin (hostemiddel), hydroxychloroquin (middel mod malaria), imatinib (kræftmiddel), hjertemidler (amiodaron, dronedaron og propafenon), visse midler mod psykoser og andre beta-blokkere, også som øjendråber, øger virkningen og bivirkningerne af Metoprolol "GEA".
- Rifampicin (antibiotikum), fenemal (middel mod epilepsi) og NSAID (midler mod gigt og smerter) kan nedsætte virkningen af Metoprolol "GEA".
- Tendensen til kolde hænder og fødder kan øges ved samtidig behandling med ergotamin (migrænemiddel).
- Samtidig behandling med midler mod hjerte- og kredsløbslidelser (fx diltiazem, verapamil, digoxin og methyldopa) øger risikoen for hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser.
- Samtidig anvendelse af karsammentrækkende midler (noradrenalin og adrenalin) kan fremkalde en kraftig stigning i blodtrykket.
- Stor forsigtighed ved samtidig behandling med MAO-A-hæmmere (middel mod depression).
- Metoprolol "GEA" kan nedsætte virkningen af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Der er muligvis risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Må kun anvendes efter aftale med lægen.
Læs mere om gravide og medicin
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker ved at blokere beta1-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem.
- Herved nedsættes bl.a. hjertefrekvensen samtidig med, at tendensen til ekstraslag hæmmes.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 3-4 timer.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
depottabletter 50 mg |
---|
Præg | MTT, 50 |
Kærv | Delekærv |
Farve | hvid |
Mål i mm. | 8 x 16 |
 |
depottabletter 100 mg |
---|
Præg | MTT 100 |
Kærv | Ingen kærv |
Farve | hvid |
Mål i mm. | 8 x 16 |
 |
Revisionsdato
ti. 21. dec. 2021. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|