Annonce

MicardisPlus®, komb.


Producent: Boehringer Ingelheim

Indeholder
MicardisPlus® er et middel mod forhøjet blodtryk. Angiotensin II-blokker og vanddrivende middel i kombination.

Virksomme stoffer
Hydrochlorthiazid
Telmisartan

Anvendelse

MicardisPlus® anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét middel ikke er tilstrækkelig.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne. Sædvanligvis 1 tablet om morgenen.

Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.



Mulige bivirkninger
I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte komme udtalt blodtryksfald.
Almindelige (1-10%)
Svimmelhed
Ikke almindelige (0,1-1%)
Blodtryksfald når man rejser sig, Hjerterytmeforstyrrelser, Lavt blodtryk, Åndenød
For lidt kalium i blodet, Forhøjet urinsyre i blodet
Rygsmerter
Angst, Besvimelsesanfald, Ændring i hudens følesans
Overfølsomhed over for sollys
Rejsningsproblemer
Sjældne (0,01-0,1%)
Smerter
Leverpåvirkning, Mavesmerter
Langsom puls, Lungebetændelse, Væske i lungerne
For lidt natrium i blodet, Lavt blodsukker(ved diabetikere)
Ledsmerter, Smerter i arme og ben
Depression
Rødme
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Alvorlig bindevævssygdom, Blodforgiftning, Luftvejsinfektion
Sløret syn, Synsforstyrrelser
Meget sjældne (under 0,01%)
Lungesygdom
Ikke kendt
Betændelse i bugspytkirtlen
Karbetændelse
Blodmangel, Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
For meget kalium i blodet
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Hudkræft
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Påvirkning af nyrerne
Grøn stær

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved

  • kendt overfølsomhed over for angiotensin II-blokkere eller vanddrivende midler af thiazid-typen pga. risiko for krydsallergi.
  • nedsat urinproduktion.
  • forsnævring af galdevejene.

Nedsat nyrefunktion

Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)


Graviditet
Må ikke anvendes.

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes. hvis du er i stabil behandling for forhøjet blodtryk.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.


Virkning
  • Telmisartan hæmmer virkningen af det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Herved udvides blodkarrene, og blodtrykket falder. Midlet påvirker endvidere salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne.
  • Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen. Herved falder blodtrykket.
  • Virkningen er maksimal efter ca. 3 timer og varer i mindst 24 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 24 timer (telmisartan) og 9-13 timer (hydrochlorthiazid).


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 80 mg telmisartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid.



Særlige advarsler
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved
    • forsnævring i legemspulsåren eller i pulsårerne til nyrerne
    • urinsyregigt
    • og hvis tidligere anvendelse af ACE-hæmmere eller visse sulfonamider, som sulfamethizol (middel mod blærebetændelse), sulfamethoxazol og sulfasalazin har medført overfølsomhed.
  • Indholdet af kalium i blodet bør kontrolleres under behandlingen, da forstyrrelser i kaliumbalancen kan optræde.
  • Langvarig brug af hydrochlorthiazid kan muligvis øge risikoen for hudkræft, og du bør begrænse solbadning og brugen af solarium. Brug evt. creme med høj solfaktor.
  • Kontakt din læge, hvis du oplever mistænkelige sår eller pletter.

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-90 ml/min).

Nedsat leverfunktion

  • Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever.
  • Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Midlet må ikke tages samtidig med aliskiren (et andet middel mod forhøjet blodtryk), hvis du har diabetes eller dårligt fungerende nyrer.
  • Samtidig indtagelse af kaliumtabletter eller kaliumbesparende diuretika kan i visse tilfælde medføre forhøjelse af kaliumindholdet i blodet.
  • NSAID (midler mod gigt og smerter) og kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin) kan nedsætte virkningen af MicardisPlus®.
  • MicardisPlus® kan øge virkningen af midler mod hjertekrampe, digoxin (hjertemiddel), (muskelafslappende midler og sulfonylurinstoffer (tabletter mod diabetes), og det øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
  • Ved samtidig behandling med MicardisPlus® og binyrebarkhormon, beta2-stimulerende midler (midler mod astma og KOL) og amphotericin B (svampemiddel) kan blodets indhold af kalium nedsættes.
  • Samtidig behandling med ACE-hæmmere eller aliskiren (andre midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for lavt blodtryk, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af nyrerne. Kombinationen frarådes.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 98 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke tabletter80 + 12,5 mg
Pris i kr. 159,05

Farvestoffer
Jernoxider og jernhydroxider (E172)

Substitution
tabletter 80 + 12,5 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI