Annonce

Mifepriston "Linepharma"


Producent: CampusPharma

Indeholder
Mifepriston "Linepharma" er et middel til svangerskabsafbrydelse.

Virksomme stoffer
Mifepriston

Anvendelse
  • Mifepriston "Linepharma" anvendes til udvidelse af livmoderhalsen forud for kirurgisk abort samt til fremkaldelse af medicinsk abort inden udgangen af 9. uge.
  • Mifepriston "Linepharma" kan anvendes i kombination med et prostaglandin.
  • Anvendes kun på sygehus.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

  • Kirurgisk abort:

1 tablet (200 mg) 36-48 timer før indgrebet.

  • Medicinsk abort:

Sædvanligvis 3 tabletter (600 mg) på én gang efterfulgt af et prostaglandin 24-48 timer senere.



Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Diarré, Kvalme, Opkastning
Sammentrækniger i livmoderen
Almindelige (1-10%)
Mavesmerter
Blødning fra livmoderen, Infektioner(bl.a. endometritis, inflammatorisk bækkensygdom)
Ikke almindelige (0,1-1%)
Lavt blodtryk
Sjældne (0,01-0,1%)
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Meget sjældne (under 0,01%)
Kredsløbschok
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet

Der har været observeret tilfælde af sprængt livmoder efter indtagelse af prostaglandin hos flergangsfødende kvinder eller hos kvinder med ar efter kejsersnit.


Bør ikke anvendes

Mifepriston "Linepharma" bør ikke anvendes:

  • ved kronisk binyresvigt
  • ved graviditet uden for livmoderen
  • hvis du er overfølsom over for indholdsstoffet
  • hvis du har den sjældne arvelige stofskiftesygdom, porfyri.

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes.


Virkning
  • Virker dels ved at påvirke livmoderhalsen, dels vestimulerende.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 12-72 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 200 mg mifepriston.



Særlige advarsler

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min).

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.




Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  tabletter200 mg 1 stk. (blister) 192,65
  tabletter200 mg 30 stk. (blister) 5.359,20



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI