Mometasone "Sandoz"
Udgået: 29-05-2023
Mometasone "Sandoz" er et middel mod høfeber og næsepolypper. Binyrebarkhormon til brug i næsen.
Virksomme stoffer
Anvendelse
Mometasone "Sandoz" anvendes til forebyggelse og behandling af allergisk snue/høfeber og næsepolypper.
Doseringsforslag
Findes som næsespray.
Snue
- Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 2 pust i hvert næsebor 1 gang i døgnet. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig virkning, kan dosis øges til højst 4 pust i hvert næsebor 1 gang i døgnet. Når virkning er opnået, nedsættes dosis sædvanligvis til 1 pust i hvert næsebor 1 gang i døgnet.
- Børn 3-12 år. 1 pust i hvert næsebor 1 gang i døgnet.
- Forebyggende behandling kan begyndes nogle dage før den forventede start på pollensæsonen.
- Erfaring savnes vedr. børn under 3 år.
Næsepolypper
- Voksne. 2 pust i hvert næsebor 1 gang i døgnet. Dosis kan øges efter 5-6 uger til 2 pust i hvert næsebor 2 gange i døgnet. Hvis der efter yderligere 5-6 uger ikke er tilfredsstillende virkning, bør anden behandling overvejes.
- Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.
Bemærk:
- Omrystes inden brug.
- Første gang næsesprayen tages i brug, skal der, inden doseringen, trykkes 10 gange på pumpen, indtil der ses en ensartet forstøvning.
- Har næsesprayen ikke været brugt i 14 dage eller længere, skal der, inden doseringen, trykkes 2 gange på pumpen, indtil der ses en ensartet forstøvning.
- Skylning med isotonisk vand kan mindske risikoen for irritation og dannelse af skorper i næsen.
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Næseblod. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Luftvejsinfektion. Hovedpine. Halsbetændelse, Halsgener, Irritation i næsen, Sår i næsen. |
Ikke kendt. | Forhøjet tryk i øjet, Grøn stær, Grå stær, Sløret syn. Allergiske reaktioner. Hul i næseskillevæggen. |
- Hvis man gennem lang tid bruger store doser binyrebarkhormon i næsen, kan der dannes skorper, som i meget sjældne tilfælde kan føre til hul i næseskillevæggen.
- Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Særlige advarsler
- Hvornår midlet må anvendes efter operationer i næsen, afhænger af operationen.
- Ved betændelse i næsen bør midlet kun anvendes, hvis betændelsen bliver behandlet sideløbende.
- Forsigtighed ved lungetuberkulose.
- Børn, som er i langtidsbehandling, bør kontrolleres for, om de vokser normalt.
- Større mængder grapefrugtjuice kan øge risikoen for visse bivirkninger.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- En række midler (bl.a. nogle antibiotika, svampemidler og midler mod HIV) kan øge risikoen for bivirkninger fra andre steder i kroppen end næsen.
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
Virker lokalt i næsen. Midlet indeholder et binyrebarkhormon, der hæmmer de vævsreaktioner, som ses ved overfølsomhed og irritation. Herved nedsættes mængden af sekret, luftpassagen gennem næsen lettes, bihulerne holdes åbne og evt. næsepolypper skrumper.
Håndtering og holdbarhed
Håndtering
Omrystes før hver brug.
Holdbarhed
Efter åbning: Kan opbevares i højst 2 mdr.
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Se generelt om substitutionsregler
næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis |
---|
Aphiahsone Glenmark NordicMometasonfuroat, næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis, Genordn. J |
Momenex 2care4 GenericsMometasonfuroat, næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis, Genordn. J |
Mometasonfuroat "Teva" TEVAMometasonfuroat, næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis, Genordn. J |
Mometasonfuroat "Zentiva" ZentivaMometasonfuroat, næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis, Genordn. J |
Nasonex Organon DenmarkMometasonfuroat, næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis, Genordn. J |
Foto og identifikation
Revisionsdato
fr. 26. maj. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|