Annonce

Moviprep®, komb.

Moviprep Appelsin

A06AD

Virksomme stoffer

Anvendelse

Moviprep® er et middel til tømning af tarmen.

Moviprep® anvendes til:

  • Tømning af mave og tarm før undersøgelse eller operation.

Doseringsforslag

Findes som pulver til oral opløsning (væske til at drikke).

Voksne

  • Indholdet i brev A og brev B opløses tilsammen i 1 liter vand. Se "Håndtering og holdbarhed".
  • Den færdigblandede opløsning bør drikkes over 1-2 timer.
  • Der bør indtages i alt 2 liter opløsning, idet indtagelsen kan fordeles med:
    • 1 liter aftenen før og 1 liter tidligt om morgenen på undersøgelsesdagen
      eller
    • 2 liter aftenen før undersøgelse
      eller
    • 2 liter om morgenen på undersøgelsesdagen.

• Indtagelse af Moviprep® skal være afsluttet mindst 2 timer før undersøgelsens start.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter, Irritation omkring endetarmen, Kvalme, Oppustethed.
Feber, Utilpashed.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Fordøjelsesbesvær, Opkastning.
Tørst, Øget appetit.
Muskelstivhed.
Svimmelhed, Hovedpine.
Søvnforstyrrelser.
Ikke kendt.Hjerterytmeforstyrrelser.
Leverpåvirkning.
Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Forstyrrelse i saltbalancen.
Væskemangel.
Kramper.
Åndenød.

Se bivirkninger i det specifikke middels indlægsseddel.

Bør ikke anvendes

Moviprep® bør ikke anvendes ved:

  • Tilstande, hvor der pludseligt er opstået hindring for tarmpassage, fx tarmslyng
  • Hul på tarmen
  • Alvorlige betændelsestilstande i tyktarmen.
  • Mangel på glucose-6-fosfat-dehydrogenase (en sjælden arvelig sygdom).
  • Indeholder aspartam, der omdannes til fenylalanin i organismen. Midlet må derfor ikke anvendes ved Føllings sygdom (enzymdefekt, der bevirker, at fenylalanin ikke kan nedbrydes).

Særlige advarsler

Moviprep® skal anvendes med forsigtighed ved:

  • Alvorlig væskemangel
  • Dårligt fungerende hjerte
  • Tilstande, hvor der er opstået hindring for tarmpassage
  • Kroniske tarmsygdomme med betændelse
  • Halsbrand, sure opstød, spiserørsbetændelse eller spiserørskatar
  • Brug af midlet kan medføre tyktarmsbetændelse. Derfor bør du straks kontakte en læge, hvis du oplever pludselige mavesmerter eller blødning fra endetarmen, da disse symptomer kan være tegn på tyktarmsbetændelse.
  • Salt- og væskebalancen bør overvåges hos risikopatienter, fx ældre og svage.
  • Hvis der er behov for at fortykke væsker for at kunne synke dem sikkert, kan præparatet modvirke effekten af fortykningsmidlet.

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Moviprep® kan nedsætte virkningen af anden medicin, der tages gennem munden, fx p-piller. Anden medicin bør derfor tages mindst 1 time før eller 1 time efter Moviprep®.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik

Bloddonor

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at binde vand lokalt i tarmen. Herved bliver afføringsmængden større, og tarmen udspiles. Dette fremmer tarmsammentrækningerne og derved tarmtømningen.
  • Virkningen indtræder efter 1-2 timer.

Håndtering og holdbarhed

Håndtering

Tilberedning af oral opløsning

  • Indholdet af både brev A og B opløses sammen i 1 liter postevand under omrøring.
  • Opløsningen kan vare op til 5 minutter.

Holdbarhed

Brugsfærdig opløsning kan opbevares i 24 timer tildækket i køleskab (2-8°C).

Lægemiddelformer

Pulver til oral opløsning pakket i 2 breve.

  • Brev A indeholder 1,015 g kaliumchlorid, 100 g macrogol 3350, 2,691 g natriumchlorid og 7,500 g natriumsulfat.
  • Brev B indeholder 4,7 g ascorbinsyre og 5,9 g natriumascorbat.

Moviprep® Appelsin, pulver til oral opløsning pakket i 2 breve.

  • Brev A indeholder 1,015 g kaliumchlorid, 100 g macrogol 3350, 2,691 g natriumchlorid og 7,500 g natriumsulfat.
  • Brev B indeholder 4,7 g ascorbinsyre og 5,9 g natriumascorbat.

Hjælpestoffer

Smag:

Appelsin : pulver til oral opløsning
Citron : pulver til oral opløsning , pulver til oral opløsning , pulver til oral opløsning

Andre:

Aspartam (E951) : pulver til oral opløsning , pulver til oral opløsning , pulver til oral opløsning , pulver til oral opløsning

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Håndkøb)pulver til oral opløsning 2 sæt254,75
(Håndkøb)pulver til oral opløsning 2 sæt238,00
(Håndkøb)pulver til oral opløsning 2 sæt250,25
(Håndkøb)pulver til oral opløsning 2 sæt248,70

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

ti. 21. mar. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 15. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI