Naproxen "Evolan" er et middel mod gigt og smerter. NSAID.
Virksomme stoffer
Anvendelse
Naproxen "Evolan" anvendes til behandling af svage smerter, fx hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter eller menstruationssmerter.
Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.
Doseringsforslag
Findes som tabletter.
Gigtsygdomme og smerter
- Voksne. Sædvanligvis 500-1.000 mg i døgnet fordelt på 2 doser.
Bemærk: Smertebehandling af børn og unge skal ske i samråd med lægen.
Menstruationssmerter
- Sædvanligvis 250-500 mg efter behov. Døgndosis må højst være 1.000 mg.
Leddegigt hos børn
- 10 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser.
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Mavesmerter, Forstoppelse, Halsbrand, Kvalme. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Hjertesvigt. Høretab, Tinnitus. Synsforstyrrelser. Mundbetændelse, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Opkastning. Træthed. Svimmelhed, Hovedpine. Åndenød. Småblødninger i hud og slimhinder, Hudkløe, Hududslæt, Øget svedtendens. Hævelser pga. væskeophobning i kroppen. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Blødning i mave-tarmkanalen. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet. For meget kalium i blodet. Depression, Koncentrationsbesvær, Problemer med tankevirksomhed og hukommelse. Overfølsomhed over for sollys. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Alvorlig hudreaktion. Påvirkning af nyrerne. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde. |
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes ved
- overfølsomhed for acetylsalicylsyre (blodpladehæmmende middel), paracetamol eller NSAID (midler mod smerter og gigt). Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
- mavesår
- frisk maveblødning
- generel tendens til blødning
- meget dårligt fungerende hjerte
- stærkt forhøjet blodtryk.
Særlige advarsler
- Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på mesalazin-derivater og COX-2-hæmmere, selvom risikoen for krydsallergi er lav.
- NSAID kan skjule symptomer på alvorlige underliggende infektioner (fx lungebetændelse og skoldkopper), fordi midlerne bl.a. nedsætter feber og smerter. Får du NSAID i forbindelse med en infektion, bør du kontakte din læge, hvis symptomerne varer ved eller forværres.
Nedsat leverfunktion
Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Samtidig behandling med alendronat (middel mod knogleskørhed) eller acetylsalicylsyre (smertestillende middel) øger risikoen for udvikling af mavesår.
- Samtidig behandling med methotrexat (kræftmiddel) i høje doser kan øge risikoen for forgiftning med methotrexat.
- Probenecid (middel mod urinsyregigt) øger virkningen af Naproxen "Evolan".
- Naproxen "Evolan" kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende).
- Naproxen "Evolan" kan øge virkningen af lithium (middel mod manier).
- Naproxen "Evolan" må kun tages med forsigtighed sammen med blodfortyndende lægemidler.
- Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.
- Visse hiv-midler, alkohol, samt visse midler mod knogleskørhed og kredsløbsforstyrrelser kan øge virkningen af NSAID og risikoen for blødning og mavesår.
- Samtidig behandling med et DOAK (blodfortyndende midler) kan øge risikoen for blødning, og justering af dosis kan derfor være nødvendig. Hvis du er i behandling med et DOAK, mens du får Naproxen "Evolan", skal du straks kontakte lægen ved mulige tegn på blødning.
Graviditet
Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Der er en lille øget risiko for blødning, sløvhed og opkastning hos barnet. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen.
Læs mere om ammende og medicin.
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 12-15 timer.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
tabletter 500 mg |
---|
Præg | 500 |
Kærv | Delekærv |
Farve | gul |
Mål i mm. | 7,5 x 18 |
 |
Revisionsdato
fr. 6. jan. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|