Annonce

Nebivolol "Orion"


Producent: Orion Pharma

Indeholder
Nebivolol "Orion" er et middel mod hjerte- og kredsløbslidelser. Selektiv beta-blokker.

Virksomme stoffer
Nebivolol

Anvendelse

Nebivolol "Orion" anvendes:

  • mod forhøjet blodtryk
  • ved hjertesvigt.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Forhøjet blodtryk

  • Voksne. Sædvanligvis 5 mg i døgnet.

Hjertesvigt

  • Begyndelsesdosis. 1,25 mg i døgnet.
  • Herefter øges dosis i løbet af uger/måneder til højst 10 mg i døgnet.

Nedsat nyrefunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 20-90 ml/min)



Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Træthed
Diarré, Forstoppelse, Kvalme
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Åndenød
Hovedpine, Svimmelhed, Ændring i hudens følesans
Ikke almindelige (0,1-1%)
Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Hjertesvigt, Langsom puls, Lavt blodtryk, Muskelsammentrækninger i luftrørene, Smerter i benene ved gang
Depression
Impotens
Synsforstyrrelser(nedsat syn)
Sjældne (0,01-0,1%)
Besvimelsesanfald
Forværret psoriasis
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet

Bør ikke anvendes

Nebivolol "Orion" bør ikke anvendes ved:

  • visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre
  • ubehandlet hjertesvigt
  • meget lav puls og/eller lavt blodtryk
  • alvorlige kredsløbsforstyrrelser
  • ubehandlet svulst i binyremarven (fæokromocytom)
  • syreophobning i blodet.

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Doping

Anvendelse af beta-blokkere medfører udelukkelse fra sportsstævner ved en lang række idrætsgrene.


Virkning
  • Virker ved at blokere beta1-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem. Herved nedsættes bl.a. hjertefrekvensen.
  • Virkningsvarighed mere end 24 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 10-50 timer. 


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 5 mg (krydskærv) nebivolol (som hydrochlorid).



Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:

  • astma
  • alder over 75 år
  • KOL
  • kredsløbsforstyrrelser
  • svært regulerbar diabetes
  • hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene (Raynauds sygdom)
  • ved ophør efter længere tids behandling skal dosis om muligt gradvis nedsættes over 7-14 dage for at undgå hjertebanken og hjertekrampe.

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-20 ml/min).

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • NSAID (midler mod gigt og smerter) og midler mod hjerterytmeforstyrrelser kan nedsætte virkningen af Nebivolol "Orion".
  • Tendensen til kolde hænder og fødder kan øges ved samtidig behandling med ergotamin (migrænemiddel).
  • Midler mod depression (fluoxetin og paroxetin) kan øge virkningen af Nebivolol "Orion".
  • Samtidig behandling med andre midler mod forhøjet blodtryk (methyldopa, moxonidin) kan forværre hjertesvigt.
  • Hvis man har været i behandling med Nebivolol "Orion" og clonidin (migrænemiddel) og skal ophøre med behandlingen, bør man først holde op med Nebivolol "Orion" og fortsætte i flere dage med clonidin for at undgå bivirkninger.
  • Nebivolol "Orion" kan nedsætte virkningen af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter5 mg 30 stk. (blister) 116,65
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter5 mg 100 stk. (blister) 265,15



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI