Virksomme stoffer
Anvendelse
Nitrazepam "DAK" anvendes kortvarigt mod søvnløshed.
Doseringsforslag
Findes som tabletter.
- Voksne. Sædvanligvis 2½-10 mg ½ time før sengetid.
- Bemærk:
- Dosis skal nedsættes til ældre.
- Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.
Bivirkninger
- Bivirkningerne forekommer hovedsageligt i starten af behandlingen.
- Alle benzodiazepiner medfører risiko for fysisk og psykisk afhængighed samt tilvænning (særligt i forhold til den sløvende effekt). Risikoen for afhængighed øges, når dosis og behandlingsvarighed øges.
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Døsighed. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Svimmelhed. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Balanceforstyrrelser. Muskelsvaghed. Besvær med at styre arme og ben, Hukommelsesbesvær, Koordinationsbesvær, Rysten. Delirium - en tilstand med konfusion og påvirkning af syns- og høreindtryk, Depression, Forvirring, Koncentrationsbesvær. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Kramper, Muskelkramper. Problemer med tankevirksomhed og hukommelse, Uventede psykiske reaktioner - fx aggressivitet og uro. Nedsat vejrtrækning. |
- De uventede psykiske reaktioner og forvirring opstår oftest hos ældre.
- For at mindske risikoen for hukommelsesbesvær bør man sove uforstyrret i 7-8 timer efter indtagelsen.
- Allergiske reaktioner (herunder anafylaktisk chock) er forekommet med ukendt hyppighed.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
- Ved akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning bør midlet ikke anvendes, da tilstanden kan forværres.
- Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan midlet forværre evt. vejrtrækningsbesvær.
- Midlet bør desuden ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lunger og alvorlig søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn).
Særlige advarsler
- På grund af den store risiko for tilvænning og afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed med at anvende benzodiazepiner.
- Som sovemiddel bør benzodiazepiner kun anvendes undtagelsesvis. Behandlingen bør være så kortvarig som muligt, normalt fra få dage til højst 2 uger.
- Ved ophør efter længere tids brug skal dosis gradvis nedsættes over dage til uger for at undgå abstinenssymptomer.
- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lunger (behandling bør undgås ved meget dårligt fungerende lunger).
- Ved depression eller angst ifm. depression bør midlet ikke anvendes som eneste behandling, da der kan være risiko for forværring af depressionen.
- Benzodiazepiner kan anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinmisbrug eller alvorlige personlighedsforstyrrelser bl.a. pga. en øget risiko for afhængighed og misbrug.
- Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
Nedsat leverfunktion
Midlet må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever. Nedsættelse af dosis anbefales ved mildere tilfælde af dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Theophyllin (astmamiddel) nedsætter virkningen af Nitrazepam "DAK".
Øget risiko for hæmning af centralnervesystemet
Som for andre benzodiazepiner forstærkes midlets hæmmende virkning på centralnervesystemet (bl.a. med øget sløvhed og hæmning af vejrtrækningen) af:
Koma og død er forekommet ved samtidigt indtag af opioider og benzodiazepiner.
Graviditet
Amning
Trafik
Hvis midlet påvirker din evne til at føre motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med promillekørsel og skal undgås. I henhold til Sundhedsstyrelsens
vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler kan kørekort ikke anbefales ved fast behandling.
Læs mere om trafik og medicin.
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Ved dette præparat kan man få pillepas til rejser i Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.
Virkning
- Virker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst og søvnløshed.
- Virkningen indtræder efter ½-1 time.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 24-30 timer, hos ældre ca. 40 timer. Midlet er først helt ude af kroppen efter ca. 4 døgn.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
tabletter 5 mg |
---|
Præg | intet præg |
Kærv | Delekærv for nemmere indtagelse |
Farve | hvid |
Mål i mm. | 8 x 8 |
 |
Revisionsdato
ti. 14. sep. 2021. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|