Annonce

Nuvaxovid

J07BN04

Nuvaxovid er en vaccine mod COVID-19.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Nuvaxovid anvendes til vaccination mod COVID-19 hos voksne og børn (over 12 år).

Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel.

Primært vaccinationsforløb:

Voksne og børn over 12 år

  • Vaccinationen består af i alt 2 doser på hver 0,5 ml.
  • 2. dosis gives 3 uger efter 1. dosis.
  • Du vil også få 2. dosis med Nuvaxovid, da der ikke må skiftes til en anden COVID-19 vaccine, når du har fået 1. dosis med Nuvaxovid.

Booster-dosis (revaccination) efter primært forløb:

Voksne over 18 år

  • 0,5 ml cirka 6 måneder efter det primære vaccinationsforløb.

Beskyttelse

  • Varighed af beskyttelse er endnu ukendt.

Bemærk:

  • Erfaring savnes vedr. børn og unge under 12 år.

Bivirkninger

Denne vaccine har skærpet indberetningspligt; men vaccinerede borgere eller pårørende skal ikke indberette de typiske og mest almindelige bivirkninger ved COVID-19-vacciner. De typiske og mest almindelige bivirkninger kan ses i Lægemiddelstyrelsens Meld en bivirkning ved en COVID-19-vaccine for borgere, hvor der også er et link til Lægemiddelstyrelsens COVID-19-vaccine e-blanket til indberetning af andre eventuelle bivirkninger.

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kvalme, Opkastning.
Træthed, Utilpashed.
Reaktioner og ubehag på indstiksstedet.
Ledsmerter, Muskelsmerter.
Hovedpine.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Feber, Kulderystelser.
Smerter i arme og ben.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Betændelse i lymfekirtler.
Rødme.
Forhøjet blodtryk.
Ikke kendt.Betændelse i hjertets hinder, Hjertebetændelse.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Nedsat følesans, Ændring i hudens følesans.

* Er kun set for VidPrevtyn Beta vaccinen.

Bør ikke anvendes

Nuvaxovid bør ikke anvendes ved:

  • Overfølsomhed over for indholdsstofferne.
  • 2. dosis bør ikke gives, hvis der opstår alvorlig overfølsomhedsreaktion efter 1. dosis af Nuvaxovid.
  • Vaccination bør udskydes ved:
    • Alvorlig sygdom med feber
    • Akut infektion.

Særlige advarsler

  • Du vil blive observeret omhyggeligt i mindst 15 minutter efter indsprøjtning af hver af de to doser.
  • Nuvaxovid skal anvendes med forsigtighed ved:
    • Blodfortyndende behandling eller andre ændringer i blodets evne til at størkne, da blødning og blå mærker ses efter indsprøjtning i en muskel.
    • Nedsat immunforsvar eller behandling med immunundertrykkende midler, da vaccinen muligvis kan have mindre virkning hos disse patienter.

Brug af anden medicin

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med Nuvaxovid til vaccination af gravide.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik

Bloddonor

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

Vaccinen virker ved, at den får immunsystemet (kroppens naturlige forsvar) til at danne antistoffer og blodlegemer, der modarbejder COVID-19 virus. Dermed giver den beskyttelse mod COVID-19.

Håndtering og holdbarhed

Håndtering

  • Hætteglasset med vaccine må ikke rystes eller fortyndes.
  • Hætteglasset vendes forsigtigt rundt før hver udtagning af en dosis.
  • Se detaljeret beskrivelse i medfølgende brugsvejledning.

Holdbarhed

  • Opbevares i køleskab (2-8 ⁰C) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.
  • Uåbnede hætteglas
    • Vaccinen er stabil i højst 12 timer ved 25 °C; men den bør ikke opbevares eller forsendes ved 25 °C. Informationen kan være en vejledning mht. brug, hvis vaccinen har været udsat for midlertidige temperaturudsving.
  • Ibrugtagne hætteglas (dvs. med perforeret gummiprop)
    • Vaccinen er kemisk og fysisk holdbarhed i højst 6 timer ved 2-25 °C, men bør anvendes umiddelbart.

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, dispersion

  • 1 dosis (0,5 ml) indeholder 5 mikrogram COVID-19 adjuveret vaccine (SARS-CoV-2 rekombinant spike-protein).
  • 1 hætteglas indeholder 10 doser.

Hjælpestoffer

Andre:

Dinatriumhydrogenphosphat : Injektionsvæske, dispersion 5 mikrogram/dosis
Fosfatidylcholin : Injektionsvæske, dispersion 5 mikrogram/dosis
Cholesterol : Injektionsvæske, dispersion 5 mikrogram/dosis
Kaliumchlorid : Injektionsvæske, dispersion 5 mikrogram/dosis
Kaliumdihydrogenphosphat : Injektionsvæske, dispersion 5 mikrogram/dosis
Natriumchlorid : Injektionsvæske, dispersion 5 mikrogram/dosis
Natriumdihydrogenphosphat : Injektionsvæske, dispersion 5 mikrogram/dosis
Polysorbat 80 : Injektionsvæske, dispersion 5 mikrogram/dosis
Sterilt vand : Injektionsvæske, dispersion 5 mikrogram/dosis
Tocopherol (E307) : Injektionsvæske, dispersion 5 mikrogram/dosis

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)Injektionsvæske, dispersion 5 mikrogram/dosis10 x 10 doser

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

ti. 1. nov. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI