Annonce

Oftaquix

S01AE05

Oftaquix er et middel mod infektion i øjet. Fluorquinolon.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Oftaquix anvendes til behandling af øjeninfektioner, som kan påvirkes af levofloxacin, hvis der ikke er opnået tilstrækkelig effekt med andre øjenmidler.

Doseringsforslag

Findes som øjendråber.

  • Sædvanligvis 1 dråbe hver 2. time de første 2 dage. Derefter 1 dråbe 4 gange i døgnet fra 3.-5. dag.

Bemærk: Oftaquix bør ikke anvendes til børn under 1 år på grund af manglende dokumentation for sikkerhed og effekt.

Bivirkninger

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Røde øjne, Gener i øjets slimhinder og på øjenlåget, Øjenirritation, Øjenkløe.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Forandringer på hornhinden, Sår på hornhinden.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Allergiske reaktioner.

* Benzalkoniumchlorid kan i meget sjældne tilfælde medføre skade på hornhinden.

Alvorlige hudreaktioner er i meget sjældne tilfælde beskrevet.

Bør ikke anvendes

Hvis du er overfølsom over for indholdsstofferne eller over for visse antibiotika af typen fluorquinoloner, bør midlet ikke anvendes.

Særlige advarsler

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika.
  • Da øjendråber i flerdosisbeholder indeholder benzalkoniumchlorid, kan de misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser skal fjernes før hver inddrypning, og man bør vente mindst 15 minutter, før kontaktlinserne isættes igen.

Bemærk: Øjendråberne skal straks anvendes efter åbning af en enkeltdosisbeholder.

Brug af anden medicin

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

Virker ved at hæmme et enzym i bakterierne, så de går til grunde. Midlet er virksomt over for mange forskellige bakteriearter og er således bredspektret. Midlet bør derfor kun benyttes ved alvorlige infektioner.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed: 

  • Efter åbning af posen: 3 måneder.
  • Efter åbning af enkeltdosisbeholderen bør øjendråberne anvendes straks.
  • Pakningen skal opbevares med bunden opad for bedre inddrypning.

Lægemiddelformer

Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg levofloxacin (som levofloxacinhemihydrat).
Øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder. 1 enkeltdosisbeholder (0,5 ml) indeholder 2,5 mg levofloxacin (som levofloxacinhemihydrat).

Hjælpestoffer

Konservering:

Benzalkoniumchlorid : øjendråber, opløsning 5 mg/ml

Andre:

Natriumchlorid : øjendråber, opløsning 5 mg/ml, øjendråber, endosis 5 mg/ml
Sterilt vand : øjendråber, opløsning 5 mg/ml, øjendråber, endosis 5 mg/ml

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)øjendråber, opløsning 5 mg/ml5 ml149,50
(Recept)øjendråber, endosis 5 mg/ml30 x 0,3 ml150,85

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

ti. 14. maj. 2019. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI